10.000 lilla silhuetter trampede på vold mod kvinder ved Sine Qua Non Run

Begivenheden er for længst blevet en fast del af løbskalenderen i Paris og langt mere end det: Den har slået rod hos deltagerne. Da løbet blev lanceret i 2018, var de dog kun 800, der stillede til start. Dengang gik starten ikke tæt på Place de la République som i dag, men fra Place de la Bataille de Stalingrad.

Tanken om at afvikle løbet ved mørkets frembrud var med fra begyndelsen. Det er et tidspunkt, der har en særlig betydning for kvinder, som ofte oplever, at de kan føle sig truet. Ruten gik først rundt om Bassin de La Villette og videre langs Canal de l’Ourcq gennem Pantin, Bobigny og Paris: »Stedet er ideelt, når man løber, uden biler. Man kan følge kanalen videre ... men når mørket falder på, er det alligevel sværere, hvis man er kvinde. Man bevæger sig aldrig for langt væk på grund af den mentale barriere«, fortæller Mathilde Castres, der er medstifter af foreningen.

© Monsieur Coq Productions

Siden 2025 har løbsbyen ligget på Place de la République, et mere centralt sted og et symbol på kamp og sammenhold. Starten går få skridt derfra. Med begivenhedens succes kunne man ikke fortsætte som før. Der måtte tilpasses: placeringen skulle ændres, logistikken udvides og organisationen styrkes.

I år gik aftenen igen i et hæsblæsende tempo. Taler og workshops, blandt andet i selvforsvar, afløste hinanden på scenen, der var sat op til lejligheden. Deltagerne gik rundt mellem standene og mødte foreninger som Règles Élémentaires og En Avant Tout(e)s. De kunne også slappe af i Maison Bulle eller besøge teltet fra osteopatklinikken i Cachan. En første, energisk opvarmning ledet af Lucile Woodward gik forud for starten på 6 km-løbet. Derefter fulgte flere spændende indslag og endnu en opvarmning for deltagerne på 10 km. De krydsede målstregen under gadelygterne, før et dj-sæt rundede dagen af.

At trampe på volden med løbesko på

Løbet blev skabt som et svar på den sexistiske og seksuelle vold, kvinder udsættes for. Mathilde Castres husker en deltager fra den første udgave, som tog løbeskoene på igen efter ti års pause på grund af et overgreb under en løbetur. »Den beretning blev et vendepunkt, for vi indså, at begivenheden skulle leve videre. Vi var nødt til at handle«, understreger foreningens formand. Den dag i dag fortsætter den slags adfærd. Kvinder får stadig deres løbetræning begrænset af den reelle fare, som visse mænds adfærd udgør.

Heldigvis har ikke alle oplevet seksuel vold. Men sexistisk vold er stadig allestedsnærværende. Sara-Lou og Alice føler sig forholdsvis forskånet. Da de ankom til området, måtte de dog høre to mænd råbe: »nå, 430«. »Det er ret ironisk at høre sådan en bemærkning om vores bagdele, når man kommer her«, påpeger Sara-Lou. To deltagere, der er bevidste om problematikken, vil gerne tage t-shirten på, når lejligheden byder sig. »Jeg vil benytte lejligheden til at sprede budskabet ved at have den på til volleyball«, siger Saquib, en ung mand. Andre, som arbejder for AMP Visual TV og allerede møder sagen gennem deres arbejde, ville også gerne deltage i løbet som aktører i den audiovisuelle verden.

Det er ret ironisk at høre en bemærkning om vores bagdele, når man kommer her.

En rute akkompagneret af heppernes råb

Klokken 18 åbnede 6 km-løberne først festlighederne. Stemningen var stærk allerede i det første løb, hvor publikum stod langs hele ruten. Brassbands, skilte og tilråb fulgte deltagerne, der var mellem 10 og næsten 80 år. Den 76-årige Marie blev hyldet af publikum hele vejen. Trods sin spinkle skikkelse imponerede hun med sit tempo. »Mine børnebørn stod bagved og kommer også i mål«, smiler den passionerede løber, som har været igennem nogle svære år og netop har mistet sin mand. Hendes fart på de 6 km vakte stor begejstring blandt folk omkring hende. Nogle unge piger syntes, hun var »alt for sød«, mens andre udbrød: »Hun løber fra os!«

Ruten fører løberne fra Rue Beaurepaire, hvor startskuddet lyder, til Canal Saint-Martin og Bassin de La Villette. Atmosfæren er fantastisk. Broerne er fyldt med snesevis af tilskuere, og i år viste solen sig sidst på dagen, selv om kraftige vindstød fik temperaturen til at føles markant lavere. Målområdet ved vandet emmer af velvære, en følelse som deles af de tusindvis af finishere. 6 km-løberne skal blot følge afmærkningen tilbage til bagageudleveringen. På vejen passerer de startområdet, hvor starten på 10 km netop er gået.

© Monsieur Coq Productions

© Monsieur Coq Productions

© Monsieur Coq Productions

© Monsieur Coq Productions

© Monsieur Coq Productions

© Monsieur Coq Productions

For nogle, som Lala, tidligere basketballspiller og nu mor, var løbet en reel udfordring. Stoltheden over at være nået i mål står tydeligt i hendes blik, ikke mindst fordi sagen ligger hende på sinde. For andre handlede udfordringen ikke så meget om at holde distancen, men snarere om at forbedre deres tid. »Vi ville give den gas, så vi lagde nogle små strategier«, siger to veninder, begge erfarne løbere, som ikke fik en plads på 10 km-distancen, fordi den blev revet væk.

Imran Naajii fra run club Eightlines nød at tage sejren på 10 km. Den erfarne løber, der har en personlig rekord på 29.47, færdes hjemmevant på løbene i Paris og deltager gerne i sportsbegivenheder med et socialt formål, som både engagerer og skaber opmærksomhed. »Jeg lagde forsigtigt ud, selv om planen var at give den fuld gas. Indtil den sjette kilometer løb jeg sammen med en anden, og derefter løb jeg alene i mål. På et tidspunkt missede jeg et sving og fulgte den forkerte rute i 30 meter, indtil en frivillig fik mig tilbage på rette spor. Det var en begivenhed, jeg havde enormt stor glæde af at deltage i«, fortæller han, båret frem af energien fra et løb, der både er velgørende og festligt.