10 km du 14e i Paris: Kvarterets løb, du ikke må gå glip af
10 km du 14e arrangeres af Office du Mouvement Sportif og rådhuset i Paris’ 14. arrondissement med støtte fra JA Montrouges fleridrætsklub. Søndag 18. januar samlede løbet 3.500 deltagere og bekræftede sin status som et uundværligt lokalløb for områdets beboere, ikke mindst JAM’s medlemmer og paraidrætsafdeling.
» Det er 41. gang, så vi forandrer os og rykker på tingene«, udbryder François Denis, formand for OMS Paris 14 og ansvarlig for løbets afvikling, om det nye T-shirt-design. De fluorescerende pink trøjer er » mindre afdæmpede end de blå fra sidste år«, præciserer han, tydeligt begejstret for valget. Men arrangementets særkende er ikke de nye trøjers farver. Midt i dette lokalløb, der har haft base i 14. arrondissement siden starten, er der noget langt mere værdifuldt end udstyret: fællesskabet mellem guider og løbere med nedsat syn eller uden syn, som møder talstærkt op til de 10 km.
» Det vigtigste ved dette løb er, at det er vores sportslige hjemmebane. I dag handler det først og fremmest om at mødes. Det er det løb, hvor vi næsten alle sammen, 90 procent, er her«, forklarer Patrick Caldayroux, der står i spidsen for JAM’s paraidrætsafdeling. Konkurrenceelementet er dog langt fra fraværende. Blandt de omkring ti par på startstregen gennemførte tre på under 45 minutter. » Det er første gang, det sker. De begynder virkelig at løbe, og de har ambitioner«, glæder deres træner sig.
En stærk sæsonstart for vinderne
Chloé Conan, maratonløber med en personlig rekord på 2.55, sat i Valencia i december, fik en flot tilbagevenden til landevejen efter jul. Hun vandt i 37.59 foran Ophélie Kinzonzi Barbarit, der blev noteret for 38.00. » Det er første gang, jeg løber dette løb, og jeg havde slet ikke regnet med at vinde«, fortæller løbets vinder, som er medlem af Run & Freedom-klubben fra Le Mans. Ud over resultatet nød parisieren at opdage en hurtig rute tæt på hjemmet. » Det er en fordel, og det ligger lige i nærheden af, hvor jeg bor«, fortsætter hun. »Og i januar er der ikke mange løb i Paris.« Giulia Peaucellier, der løb i 39.40, fuldendte podiet.
Hos mændene fortsatte Julien Rebeck, der har en personlig rekord på 28.41, den gode form få uger før Barcelonas halvmaraton den 16. februar. Løberen fra Cercle sportif de Bourgoin-Jallieu, sponsoreret af On og Distance, brugte løbet som en » generalprøve« før den store målsætning. Han er specialist på 5 km og blev nummer 11 ved det seneste franske mesterskab på distancen. Efter en samlet formiddagstur på 23 km var han tilfreds: » Jeg lavede en kort opvarmning, 4 km i halvmaratonfart, en kort restitution, selve 10-kilometerløbet i halvmaratonfart og endnu en kort restitution«. Mere end et minut efter ham tog Lucien Chapotte andenpladsen i 31.20, mens Lilian Eudier, der løb 2.20 i Valencia i december, blev nummer tre i 31.24.
Et must for par af guide og løber med nedsat syn
Antallet af par vokser år for år. » I begyndelsen var der kun to eller tre par, i dag er der mellem ni og ti«, fortæller Patrick Caldayroux. Det samme har François Denis bemærket. Han glæder sig over, at løbet har fået så stor betydning for denne særlige gruppe, og at det samler så forskellige deltagere. I år var der blandt andet en gruppe klar til at skubbe, trække og stabilisere en joëlette. » Der er en dreng omgivet af fem-seks personer«, siger han med et smil.
De fleste af parrene træner sammen til JAM’s træningspas eller gennem andre grupper som Courir en duo. Oumar og David deltog for tredje gang sammen i 10 km-løbet. » Sidste år led vi på de sidste fem kilometer, fordi vi lagde for hårdt ud. I dag holdt vi igen på første omgang, og på anden omgang kunne vi give den lidt mere gas«, fortæller de. Ifølge David er løbet » lidt vores udstillingsvindue«. Det forklarer både rekordantallet af par på startstregen og betydningen af at være med. Samtidig giver løbet dem mulighed for at måle deres udvikling fra år til år.
Målet denne søndag var derfor » at finde en god fart og være stærke på de sidste fem kilometer«. Missionen lykkedes, selv om Oumar allerede ser frem mod næste udgave: » Jeg håber, jeg kan gøre det endnu bedre! « Han vil også nødig gå glip af dette løb, fordi det ofte er den eneste konkurrence, han deltager i på året. » Og så er der færre stigninger«, siger han med et smil.
Et andet par markerede også deres sæsonstart: Meriam, som er blind og helt afhængig af sin guide, og Régis, der løb i 46.25. De har haft kontakt i ti år og mødes både til Courir en duo-træningerne og i frokostpausen. » Vi arbejder tæt på hinanden, så nogle gange mødes vi for at løbe ved middagstid«, fortæller Régis, selv om de ifølge Meriam mest løber » når det lige passer«. Meriam er langt fra nogen almindelig løber. Hun er triatlet og har gennemført triatlonen på Hawaii. Hun skifter mellem sommersæsonen i sin triatlonklub og vinteren, hvor hun får mulighed for » at træne lidt mere intensivt«. » Jeg havde ikke løbet i en måned, men tænkte, at det var en god måde at komme i gang igen på«, fortæller hun, der kom » som nabo«. Det er uden tvivl kvarterets løb, man ikke må gå glip af.
Så er 2026-udgaven af 10 km du 14e forbi. Et ægte parisisk sæsonstartsløb og først og fremmest et lokalløb, hvor opbakningen gjalder fra alle sider, fra fortove, altaner og vinduer hos arrondissementets beboere. Næste års rendezvous er allerede på plads, med et ønske om endnu en gang at skabe stemning og samle endnu flere løbere med nedsat syn eller uden syn, ledsaget af deres guider, på startstregen.