Berlin Marathon 2026: Tigst Assefa knuser feltet trods en sprængt akillessene

Berlin Marathon var allerede begyndt tidligt på sommeren. Da Sabastian Sawe, der havde løbet fantastiske 1.59.30 i London i foråret, blev annonceret som deltager i endnu et forsøg på at komme under to timer. Da Tigst Assefa også meldte ud, at hun ville gå efter verdensrekorden og løbe under 2.10. På papiret skulle den 52. udgave blive en af de mest spektakulære nogensinde. Men i slutningen af august kom chokket: Sawe meldte afbud efter en skade på træningen. På selve dagen var ambitionerne stadig store. Sådan er Berlin Marathon.

Hos mændene lignede Guye Adola og Gabriel Geay favoritter i et felt, der lagde ud på en sluttid omkring 2.01. Hos kvinderne tog Assefa fronten allerede fra første kilometer med sin faste hare foran sig. Bag hende havde tre europæere udset sig Berlin som stedet, hvor de skulle slå en national rekord: Esther Pfeiffer for Tyskland, Manon Trapp for Frankrig og Alisa Vainio for Finland. Men maratonløb ender sjældent helt, som man håber. Det er også derfor, distancen er ophav til de vildeste drømme. Og 2026-udgaven mindede alle om det: Maratonets ubønhørlige logik byder altid på overraskelser.

Tigst Assefa vinder heroisk trods en sprængt akillessene

Billederne gik verden rundt. Tigst Assefa passerer gennem Brandenburger Tor haltende. Hun krydser målstregen i 2.11.04 med ansigtet mærket af voldsomme smerter. Så kollapser hun. Det er Haile Gebrselassie selv, der kommer hende til hjælp og assisterer hende væk fra målområdet.

Verdensrekorden var ellers inden for rækkevidde. Men hendes højre akillessene ville det anderledes… Den begyndte at gøre ondt allerede ved 31 kilometer, før den gav efter to kilometer fra mål. Vi overværede sandsynligvis en af de mest heroiske præstationer nogensinde. NBA-fans husker de to straffekast, Kobe Bryant satte i 2013, lige efter at han havde revet akillessenen over mod Warriors. Et eksempel på en ukuelig vilje, der gjorde indtryk på alle sportsfans. Denne søndag i Berlins gader ville Tigst Assefa gennemføre. Trods en akillessene, der gav efter. Sikke en mental styrke. Sikke en atlet.

Efter en monumental indsats stoppede uret på 2.11.04. Det er historiens tredjehurtigste tid efter verdensrekorden på 2.09.56 af Ruth Chepngetich i Chicago i 2024 og Fotyen Tesfays 2.10.51 i Barcelona i marts. Assefa forbedrede sin personlige rekord med 49 sekunder, slettede sin egen løbsrekord fra 2023, også sat her i Berlin, på 2.11.53 og tog sin tredje sejr i Berlin efter triumferne i 2022 og 2023.

Og alligevel havde etiopieren langt mere i benene den dag. Hun passerede halvmaraton i 1.04.57 og var perfekt på kurs mod Chepngetichs verdensrekord. Ved 30 kilometer, 1.32.15, var hun stadig foran rekordprognosen. Ved 40 kilometer passerede hun i 2.03.00, svarende til en sluttid på 2.09.44. Der var kun få minutters lidelse tilbage. Men smerterne blev for stærke. Pludselig begyndte etiopieren at halte. Skridtet var ikke længere effektivt, og hun kunne ganske enkelt ikke støtte på foden. Farten faldt drastisk: Hun brugte 8.04 på de sidste 2,195 kilometer, cirka 3.40/km i snit mod sit normale tempo på 3.05/km. Hvert skridt blev hårdere end det foregående. Løberen grimasserer, bider tænderne sammen og kommer endelig over stregen. Efter den enorme anstrengelse kollapser hun og får straks hjælp. Hun er fuldstændig tømt for energi og deltager ikke engang i den officielle præmieceremoni.

© SCC Events

Hun begyndte at mærke smerter efter den 31. kilometer. Og fra omkring den 40. kilometer fik hun mere og mere ondt. På de sidste to kilometer mistede senen sine fibre én efter én, skridt for skridt, indtil den rev helt over til sidst. […] Med en sene i den tilstand ved jeg ikke, hvordan hun kunne gennemføre. Når man ser billederne, løb hun på ét ben, mens det andet kun lige blev sat i jorden. […] Hun er naturligvis ulykkelig, men man kan ikke være glad for at miste verdensrekorden på de sidste to kilometer.

Opereret dagen efter: Kan hun vende tilbage i London i 2027?

Dommen faldt allerede mandag. Hendes manager, Gianni Demadonna, bekræftede, at den højre akillessene var sprunget. Ifølge ham løb Assefa de sidste hundrede meter stort set uden fungerende akillessene og støttede på hælen.

Efter først at være blevet behandlet på et hospital i Berlin blev hun overført til Bayern, hvor hun blev opereret af Dr. Johannes Gabel, specialist i fod- og ankelkirurgi på BG Unfallklinik i Murnau syd for München. Hendes bagland regner med omkring syv måneder, før hun er fuldt restitueret, men der er ingen garantier. Den 29-årige atlet vil uden tvivl gøre alt for at blive klar til London Marathon i slutningen af april 2027, hvor hun skal forsøge at forsvare sin titel.

© SCC Events

Det mest grusomme i historien? Tigst Assefa kender akillessenen alt for godt. Hendes maratonkarriere begyndte faktisk med en skade i netop den sene. I 2018, efter flere akillesskader, forlod hun banen for at satse på landevejen, hvor skoene giver bedre beskyttelse. Men i 2019 blev hun igen skadet i senen. Hun vendte tilbage på højeste niveau i 2022, og årene derefter blev præget af hendes dominans på den klassiske distance med store sejre i London og Berlin, en olympisk sølvmedalje i Paris og en VM-sølvmedalje i Tokyo. Denne nye seneskade er endnu et alvorligt tilbageslag i den etiopiske champions karriere. Men hvis nogen kan vende tilbage til toppen efter dette, er det Tigst Assefa.

Mine varmeste hilsner til jer alle. Min operation gik godt. Jeg er overvældet af den enorme støtte, jeg har modtaget fra hele verden. Fra bunden af mit hjerte vil jeg gerne takke hver eneste af jer for jeres fantastiske støtte og omsorg.

Resultater fra Berlin Marathon 2026 – kvinder

Efter Assefa var der et enormt hul. Næsten seks minutter senere slog Bedatu Hirpa Dera Dida med to sekunder i kampen om andenpladsen, og Etiopien tog det hele med de fem første placeringer. Sidste års vinder, kenyaneren Rosemary Wanjiru, blev nummer 13 i 2.24.04.

Trapp, Vainio, Pfeiffer ... en bølge af udgåede i Berlin Marathon

Maratonets ubønhørlige logik kan være svær at acceptere. Også når forberedelserne har været perfekte. Nogle gange fungerer det bare ikke.

Alisa Vainio stoppet allerede efter 5 kilometer

Lad os begynde med Alisa Vainio. Finnen blev regnet som en af Europas bedste medaljechancer. Hun blev europamester på maraton i Birmingham i august og havde den finske rekord på 2.20.39 fra sejren i Sevilla i februar. Hun kom til Berlin i topform med et klart mål: at løbe under 2.20. Hendes særkende? Hun løber virkelig mange maratonløb. Bare 15 dage før Berlin stillede hun op i de finske mesterskaber på maraton, som hun vandt i 2.27.47, nærmest som et træningspas ... Berlin var allerede årets femte maraton for hende. Og hun sigtede stadig efter et dobbeltprogram med Valencia i begyndelsen af december.

En imponerende kontinuitet, når man ved, hvor hårdt maratonløb belaster kroppen. Desværre blev det ikke hendes dag på den tyske asfalt. På anden kilometer snublede hendes venstre fod. Smerter og stivhed bredte sig i hele den bageste kæde. Hun var allerede plaget fra løbets begyndelse og valgte at udgå ved 5 kilometer.

Manon Trapp havde en dag, hvor intet fungerede

På den franske side var alle øjne rettet mod Manon Trapp. Mere end et år efter VM i Tokyo, hvor hun blev nummer 32, vendte atleten fra Entente Savoie Athlé endelig tilbage til maraton med fokus på tiden. Det var første gang siden Sevilla i 2025, hvor hun løb 2.23.38, som dengang var fransk rekord. En intensiv sommerforberedelse i Font-Romeu, en ny træner i Thomas Vandormael, et løb arrangeret af hendes sponsor og en af verdens hurtigste ruter: Alt var på plads til et forsøg på den franske rekord på 2.23.13, sat af Mekdes Woldu.

Løbet begyndte lovende. Hun passerede 5 kilometer i 16.58, på kurs mod personlig rekord. Ved 15 kilometer, efter 50.53, var hun endda foran rekordtiderne. Hun var stadig med ved halvmaraton, som hun passerede i 1.11.48 ... Men omkring 22 kilometer stoppede franskmanden. En dag, hvor intet fungerede. Det sker, også for de bedste.

Esther Pfeiffer: For meget pres på skuldrene?

Esther Pfeiffer var den lokale atlet, der havde størst opmærksomhed omkring sig. Hun var tysk mester på halvmaraton og kom fra et fremragende år på landevejen med 30.45 på 10 kilometer i Laredo i Spanien og 1.07.25 på halvmaraton netop her i Berlin. Som 29-årig skulle hun dog kun løbe karrierens andet maraton, tre år efter sejren i Köln i 2.37.00. Hun er en stor profil på sociale medier, hvor 107.000 mennesker følger hende dagligt, og hun havde meldt klart ud: Den tyske rekord på 2.19.19, som Irina Mikitenko satte i 2008, skulle slås. Hendes mand Hendrik, der løb maraton ved OL i Tokyo, var endda til stede som hare.

De første kilometer blev løbet i rekordtempo. Men omkring 14 kilometer, længe før et maraton normalt bliver hårdt, var hendes løb allerede forbi. I en video på Instagram efter løbet, som er blevet set næsten en million gange, fortalte hun, at hun havde lidt af voldsomme mavesmerter. Det pres, hun selv havde lagt på sine skuldre, havde slået knuder i maven. Hun havde kun sovet to timer natten før løbet. For meget stress og derfor ingen præstation. Hun kommer stærkere tilbage, det er helt sikkert.

Guye Adola tager sin anden Berlin-triumf

Uden Sabastian Sawe havde herreløbet mistet sin store favorit og dermed også håbet om endnu en tid under to timer. Men spændingen forsvandt ikke.

Førergruppen holdt sig samlet i lang tid. Ti mænd lå i samme sekund ved 5 kilometer. Ni var stadig samlet ved halvmaraton, som blev passeret i 1.01.01. Selemon Barega satte længe tempoet forrest, men ved 30 kilometer var Adola, Geay og flere outsidere stadig med.

Så besluttede Guye Adola sig for at tage sagen i egen hånd. Han tilbagelagde strækningen fra 30 til 35 kilometer på 14.21 og var pludselig alene i front. Ni sekunder foran ved 35 kilometer, 18 sekunder ved 40 ... Ingen kunne hente ham. Sejren kom i 2.02.50 med personlig rekord, ni år efter hans debut på distancen netop her, hvor han pressede Eliud Kipchoge. Det var hans anden Berlin-titel efter 2021 og årets anden sejr efter Rotterdam i foråret. Hatten af for kunstneren.

Bag ham tog Gemechu Dida Diriba andenpladsen i 2.03.19. Gabriel Geay havde på et tidspunkt mistet kontakten, men kæmpede sig tilbage til tredjepladsen i 2.03.59. Tanzanianeren må fortsat vente på sin første sejr i en Major. Barega, der havde arbejdet så hårdt i front, sluttede som nummer fem i 2.04.58. Det blev altså til en etiopisk dobbeltsejr på Berlins asfalt.

Resultater fra Berlin Marathon 2026 – mænd

© SCC Events

En verdensrekord, der forsvandt to kilometer før mål. Nationale rekorder, der forblev uden for rækkevidde. Ambitioner, der blev stoppet brat før halvvejsmærket. På papiret kunne Berlin Marathon 2026 ligne en mislykket udgave. Det var det stik modsatte. Der var masser af drama. For maraton handler ikke kun om en tid. Det er en distance, der ikke tilgiver noget, og hvor man nogle gange må acceptere at miste alt for at få chancen for at vinde alt. Det forstod Tigst Assefa til fulde, helt frem til senen sprang. Det gjorde Esther Pfeiffer, Manon Trapp og Alisa Vainio også, da de turde sigte højt. Verdensrekorden faldt ikke i Berlin. Men Assefa beviste, at den er tæt på. Én ting er sikker: Maratonløb har stadig masser af overraskelser i vente. Og sæsonen er kun lige begyndt ...

Find alle resultater fra Berlin Marathon 2026 på den officielle hjemmeside.