Grand Raid du Finistère fejrer tredje udgave

Grand Raid du Finistère er ikke et løb som alle andre. Eventyret begyndte lige efter covid i 2020, da en løber spurgte François Hinault, om han ville være med til at løbe rundt om Crozon-halvøen. Hinault, der i dag står bag løbet, sagde ja og besluttede at åbne oplevelsen for andre. Omkring 50 nysgerrige kastede sig over de to distancer på 140 og 57 km. Start og mål blev placeret … i Hinaults mors have. Konceptet er enkelt: Alle starter, når de vil, mellem kl. 17 og 18, med udgangspunkt i et GPX-spor. I dag er deltagerfeltet vokset til det hundredobbelte. Til tredje udgave den 19. og 20. september ventes 2.000 deltagere og 300 frivillige.

François Hinault, initiativtageren bag Grand Raid du Finistère (GRF), er selv ultraløber. Med løbet vil bretoneren, der boede 20 år i Telgruc-sur-Mer, sætte fokus på naturperlerne i sin hjemegn. For ham er GRF en oplagt måde at udfordre sig selv på. Hans kamp handler om at bekæmpe en stillesiddende livsstil, noget han også sætter fokus på i podcasten «L’instant Outdoor.»

Arrangørernes ambition er at give løberne en anderledes oplevelse og skille sig ud fra de mange løb i Frankrig. Der er flere formater, både individuelt og som stafet. Alene kan man vælge GRF166 (166 km, 3.700 højdemeter), GRF92 (92 km og 2.100 højdemeter), GRF56 (56 km og 1.200 højdemeter) eller GFR18 (18 km og 300 højdemeter). Som stafet findes også Le Relais à 4: ultradistancen på 166 km fordeles mellem fire løbere (38/37/36/55 km). Løbsbetingelserne er de samme som for sololøberne.

Bretonske landskaber og masser af forskellige spor

Klippevægge, kyststier og skove helt ud til havet gør ruten bjergtagende. Den går gennem 12 kommuner, og det meste af distancen følger kysten. Undervejs skal løberne også op over Ménez Hom i 330 meters højde, løbets højeste punkt. Passagen finder sted ved solnedgang, hvor panoramaudsigten over halvøen for alvor folder sig ud. De mest seje fortsætter derefter ned gennem natten mod Brestbugten og Pointe des Espagnols. Herefter følger trailløberne i lange stræk kyststien forbi de ikoniske steder Pointe de Pen-Hir, Cap de la Chèvre og stranden ved Île Vierge. Stykket fra Cap de la Chèvre til Morgat, omkring kilometer 140, er sandsynligvis rutens mest krævende og tekniske. Alle formater undtagen 18 km følger denne sektor frem mod mål. Fordi løberne navigerer efter et GPX-spor på deres ur, er der oprettet 29 kontrolpunkter på den lange distance.

Hvad gør GRF særligt? Ifølge arrangøren er det «et sikkert organiseret offroad-løb, mere et eventyr end et arbejde.» François Hinault kalder det en «personlig udfordring» snarere end en «kamp mod uret.» Tidsgrænserne er til at arbejde med, selv om den længste distance har en cut-off på 31 timer.

I 2024 vandt Lucas Tanné GRF166 i 19:10:55. Jérémy Treguer (19:29:01) og Aurélien Garreau (19:51:45) fuldendte podiet. Hos kvinderne var Angélique Cariou hurtigst i 23:49:40 (nummer 13 samlet). Myriam Gallet (25:43:46) og Cristina Anghel (29:53:29) blev henholdsvis nummer to og tre i kvindernes klassement.

Grand Raid du Finistère begyndte lige efter covid i 2020, da François Hinault blev spurgt, om han ville løbe rundt om Crozon-halvøen. Start og mål var i hans mors have. I dag ventes 2.000 deltagere og 300 frivillige til tredje udgave.

Et trail-løb med miljøet i centrum

Målet med Grand Raid du Finistère er ikke at øge antallet af startnumre år for år. François Hinault forklarer: «80 % af et events CO₂-aftryk kommer fra transport, så vi begrænser feltet til 1.500 løbere.» Der er truffet flere andre miljøhensyn. Crozon-halvøen er et beskyttet område, og derfor er stave forbudt for at begrænse erosionen på stierne. Der er heller ingen afmærkning. Et shuttlebus-system skal hjælpe deltagerne rundt, og arrangørerne har begrænset tiden i nattemørket for ikke at forstyrre dyrelivet. Der er ingen depoter bortset fra vand, så madspild undgås. På forskellige steder langs ruten er der i stedet etableret baser, hvor løberne kan hente deres egen mad, som de har lagt i deres poser.

I år udbygger eventet sit ansvarlige arbejde med en effektmåling baseret på observationer under løbene, samtaler med de personer, der har været involveret i planlægningen og afviklingen, og information på hjemmesiden og i kommunikationsmateriale. Alle deltagere får et tilfredshedsspørgeskema, så eventet kan udvikles. Den store sportsfest er desuden skabt sammen med lokale aktører som Office National des Forêts, Natura 2000, Parc naturel régional d’Armorique, Conservatoire du Littoral og lokale miljøorganisationer. Trail-løbet er dermed forankret i en reel miljøindsats.

«GRF bliver aldrig et masseløb med tusindvis af deltagere. Eventet blev født i en have med fælles grill ved målstregen. Vi ønsker, at alle løbere mærker den familiære stemning,» fastslår arrangørerne.

Startnumrene fordeles efter et retfærdigt system, så man undgår lodtrækningens uretfærdigheder. Grand Raid Finistère bruger en koefficient: De, der søgte om en plads i år uden at få en, har dobbelt så stor chance som de øvrige deltagere ved næste udgave. Tidligere deltagere får en koefficient på 0,5. Metoden opleves som fair og er populær, for alle løbene blev hurtigt udsolgt.

GRF bliver aldrig et masseløb med tusindvis af deltagere. Eventet blev født i en have med fælles grill ved målstregen. Vi ønsker, at alle løbere mærker den familiære stemning.
François Hinault, løbsarrangør

En varm og familiær stemning

Der er planlagt aktiviteter både op til og under eventweekenden.

➜ Den 18. september fra kl. 19.30 afholdes en workshop på det nautiske center i Telgruc-sur-Mer: «Løb for kvinder: Lyt til din krop, flyt grænserne, og vend sikkert tilbage.»

➜ Den 19. september afholdes børneløb for den lokale skole.

➜ På 166 km-distancen kan løbet følges live på en storskærm fra kl. 16.30. Tilskuere inviteres til toppen af Menez Hom mellem kl. 19 og 21 for at heppe på løberne ved solnedgang.

➜ Den 20. september er der børneområde åbent hele dagen samt en officiel GRF-butik. En 10 km vandretur og genoptagelsen af live-dækningen sætter punktum for den festlige weekend. Dagen byder også på andre aktiviteter, blandt andet det quimperske brassband Les Zingueur’s Band. Til sidst spiller en DJ, indtil de sidste deltagere er i mål.

Arrangørerne lægger stor vægt på de frivillige: «De frivillige i 2025 er garanteret et startnummer i 2026. Det er vores måde at takke dem på og samtidig give de lokale en fordel.»

✔ Find alle oplysninger om løbet her.