VM i Tokyo: Beatrice Chebet er stadig dronningen af 5000 m efter historisk dobbelttriumf
I Tokyos fugtige varme nøjedes Beatrice Chebet ikke med at løbe 5000 meter. Hun dominerede finalen og fuldendte et opsigtsvækkende dobbelttriumf efter guldet på 10.000 meter, denne gang foran veninden Faith Kipyegon.
Et opgør mellem to veninder, men kun én vinder. I sidste sving fører Faith Kipyegon (31) 5000-meterfinalen ved VM i Tokyo denne lørdag. Men på opløbsstrækningen gentog Beatrice Chebet (25) kunststykket fra Paris 2024, satte turbo på og satte alle konkurrenterne på plads i 14.54,36, en tid uden større betydning. Hendes kenyanske landskvinde (14.55,07) og Nadia Battocletti (14.55,42) fuldendte til sidst podiet i en medrivende finale. Efter guldet på 10.000 m fuldender kenyaneren doubléen og sætter endnu et aftryk på distancens historie. Siden OL i Paris har duellen mellem Beatrice Chebet og Faith Kipyegon udviklet sig til en af de mest fascinerende i kvindernes verdenselite på de lange distancer. « Min veninde Beatrice Chebet er den bedste », sagde Kipyegon efter mesterduellen. Hun vandt 1500 m for få dage siden og tog også guldet på distancen ved VM i Budapest. I Japan vidste alle, der elsker atletikbanen, at det næsten med sikkerhed ville stå mellem de to hele vejen.
🗼 #WCHTokyo25 | 🇰🇪 KENYANSK DOBBELTTRIUMF I 5000-METERFINALEN!
Beatrice Chebet tager guldet, mens landskvinden Faith Kipyegon vinder sølv!
📺 Følg med direkte: https://t.co/QFMsWhP2wW pic.twitter.com/UYkBj4vm2z
— francetvsport (@francetvsport) 20. september 2025
« Jeg tror ikke, vi behøver at begrænse os »
« Det gør mig virkelig glad at komme hjem med to guldmedaljer », sagde verdensrekordholderen på distancen (13.58,06), sat i Eugene i USA i juli. Efter at have vundet 10.000 meter ville jeg igen føje 5000 meter til, ligesom jeg gjorde i Paris. Jeg har haft en fantastisk sæson. Jeg opmuntrer altid mig selv, og jeg tror ikke, vi behøver at begrænse os. Når man har haft en god træningssession, kan man tage enhver udfordring op. Når man løber med Faith (Kipyegon) og Nadia (Battocletti), handler det bare om at tro på sig selv. Det var ikke et nemt løb i dag. Jeg kom hertil uden pres og vidste, at jeg ikke måtte stresse. Uanset om man taber eller vinder, skal man tro på sig selv og være i stand til at komme stærkere tilbage. Det er fantastisk at tage guld og sølv med hjem til Kenya. Faith og jeg har været veninder længe. Vi motiverer hinanden, og jeg er virkelig tilfreds med vores præstationer. Vi ville vinde alle tre medaljer til Kenya, men desværre lykkedes det ikke for Anes Jebet (Ngetich). Jeg ønsker hende alt det bedste. Hun løber stærkt, og jeg tror, hendes tid nok skal komme. »
Taktik, tempo og de sidste hundrede meter
Starten var forsigtig, næsten ceremoniel, indtil tempoet steg kilometer for kilometer, mens de to giganter læste løbet og målte kræfterne. Amerikanerne Shelby Houlihan (nummer fire i 14.57,42) og Josette Andrews (nummer seks i 15.00,25) gik frem, mens Agnes Jebet Ngetich (nummer 15 i 15.13,78) nøjedes med at lunte af sted i et stabilt tempo (3.17 pr. kilometer, svarende til en sluttid på 15.40 halvvejs), nærmest som på en rolig tur. Modsat visse løb, hvor tempoet er brutalt fra første kilometer, var denne 5000-meterfinale først og fremmest taktisk. Faith Kipyegon lå længe sidst, før hun søgte frem i gruppen efter passagen af 1500 meter.
Med 600 meter igen skruede kenyanerne op, men det var Battocletti, der vovede at gå i front ved klokken. Feltet blev strakt ud, tempoet faldt flere gange, og sporadiske accelerationer fulgte, indtil Chebet og Kipyegon tog over på den sidste kilometer. I sidste sving så Kipyegon ud til at have den bedste position, men Chebet satte ind med en eksplosiv acceleration på den sidste lige strækning og havde kræfter nok til at holde konkurrentens fremstød stangen. En knivskarp afslutning, hvor hvert skridt talte.
Doubléen: En historisk bedrift?
At vinde både 10.000 og 5000 meter ved VM er ikke nyt, men at holde sig på toppen på begge distancer i så tætte finaler med modstandere i verdensklasse er sjældent. Efter sejren på 10.000 meter (30.37,61), hvor hun slog Nadia Battocletti og Gudaf Tsegay (nummer fem i 14.57,82) i en eksplosiv afslutning, havde Chebet allerede vist, at formen var nærmest uvirkelig. Triumfen styrker billedet af hende som et af de største navne på kvindernes lange distancer. Ved VM skal man tilbage til 2011 og mesterskaberne i Daegu i Sydkorea for at finde en kvinde, der senest fuldendte et 5000/10.000-meter-doublé. Dengang var det kenyaneren Vivian Cheruiyot.
Battocletti, den store overraskelse lige under verdenstoppen
Nadia Battocletti, der ofte er bedre kendt fra de længere distancer, gled sikkert ind på tredjepladsen og sikrede Italiens syvende medalje før den sidste konkurrencedag søndag. Tredjepladsen, mens de to kenyanere gjorde regnskabet op, er bemærkelsesværdig: Italieneren føjer endnu en medalje til sit internationale CV. På europæisk plan har hun allerede markeret sig stærkt med et 5000/10.000-meter-doublé ved EM i Rom i 2024 samt flere titler i cross for det italienske hold. Som ung, med sin far Giuliano, tidligere juniorverdensmester, som træner, havde hun allerede vakt opsigt ved U23-EM i Tallinn, hvor hun vandt 5000 meter.
Ved OL i Paris 2024 føjede Battocletti endnu et ædelmetal til samlingen med sølv på 10.000 meter og blev den første italienske kvinde på det olympiske podie på distancen. Hendes personlige rekorder taler for sig selv: 14.23 på 5000 meter og 30.38 på 10.000 meter, foruden stærke resultater indendørs og på landevej. Med 31 nationale titler og flere italienske rekorder på CV'et viser Nadia ikke bare stor mental styrke, fordi hun bliver ved, selv når hovedduellen foregår i rampelyset. Hun har også evnen til at slå til, når tempoet skifter, og holde hele vejen, når det virkelig gælder.
Hvad Hassans fravær ændrede
Sifan Hassan, der vandt 5000 meter ved OL i 2021 og siden tog sølv ved VM i Budapest, var ikke med i kampen. Hendes fokus havde i stedet været på Sydney Marathon (2.18.22, løbsrekord) den 31. august. Hendes fravær efterlader et tomrum, men også en mulighed, og Chebet greb den. I den sammenhæng får duellen mellem Chebet og Kipyegon en større dimension: et opgør uden Sifan Hassans skygge, men til gengæld endnu renere og koncentreret om to atleter, hvis veje krydses, udfordrer hinanden og mødes med gensidig beundring.