WE’LL RUN: historien om en klub, der rækker langt ud over løb

19.30 en fugtig tirsdag aften i april. Tidligere på dagen har regnen lagt sig over stadionet i Paris’ 20. arrondissement. Nu græder himlen ikke længere. Det er endda begyndt at blive varmt, og tiden er inde til en varm aften i selskab med WE’LL RUN, en sammentrækning af « We Will Run » og « Wylliam ». Omkring ti løbere står ved indgangen til Maryse Hilsz-sportshallen, og aftenen tager hurtigt farve. Wylliam, grundlæggeren af denne løbeklub, møder hver nyankommen med et stort smil. Han deler T-shirts ud med foreningens logo, et symbol på fællesskabets ånd.

Turen går mod stadion, hvor træningen skal begynde. Snart strømmer flere medlemmer til, indtil omkring 40 står samlet i en cirkel. Wylliam står i midten og indleder den aktive opvarmning med et « Hvordan går det, hold? », efterfulgt af klubbens kampråb: « WE’LL… » råber han, og gruppen svarer i kor: « RUN ». Han præsenterer kort foreningen, « som snart fylder halvandet år », og får alle til at klappe sig selv på skulderen for at være mødt op. Den motiverede flok kaster sig over forskellige fysiske øvelser : hop, tipping, squats… Derefter fortsætter de parvis med en proprioceptionsøvelse, hvor man forsøger at røre partnerens skulder, og med stolen, ryg mod ryg.

I denne klub er der ingen fast sluttid for træningen. Tiden betyder ikke noget. I pausen drikker løberne vand og samler kræfter til det, der venter: 6 x 400 meter med 4 minutters pause. Efter sidste tirsdags VMA-test får de endnu en hård omgang. Wylliam forklarer EF, « grundudholdenhed for dem, der ikke kender begrebet », og foreslår, at de bruger de tre banelaps « til at arbejde med tempoet, fodisættet og eventuelt lære hinanden at kende ». Derefter « bliver målet at holde tempoet på hver 400-meter eller løbe hurtigere og hurtigere. Det bliver intenst. » Programmet er lagt, og det tegner ikke ligefrem til at blive en afslappende aften.

Sammen står man stærkere

Da den sidste omgang er overstået, mærkes glæden for alvor. « Jeg hentede energi fra gruppen! » udbryder Eddy efter sin 1.000-metertræning. Han har brug for den værdifulde støtte, og han er ikke den eneste. Antonin kendte Wylliam allerede før foreningen blev stiftet. I begyndelsen kom han for sportens skyld, men nu kommer han for holdånden. Han har fundet andre løbere, som han « udfordrer sig sammen med », samtidig med at det hele foregår med omsorg. Tito er en af dem. Han kommer kun om tirsdagen for at « give den fuld gas ». I et år har han og Léon brugt « dette sociale samlingspunkt » til at koble af. Antonin forklarer: « Ligesom man kan mødes med en flok venner på en bar, mødes vi på banen. » Vincent, en ven af Wyll, supplerer: « Det handler først og fremmest om masser af kærlighed og stærke bånd » og om en fast kerne.

Djiby, som Wylliam mødte under Blocks League, hvor WE’LL RUN deltager, krydsede målstregen ved Marathon de Paris, selv om det gjorde ondt. Det samme gjorde holdets to trofaste medlemmer, Vincent og Antonin, som blev løftet af synet af supporterne samlet under foreningens banner. « Når jeg løb og så dem, blev jeg glad » fortæller Vincent. Marc, familiens « onkel », lærte Wylliam at kende gennem sin datter Annaëlle, som også er skuespiller. Efter en skade deltager han igen i en intervaltræning sammen med hende den 21. april. Et værdifuldt øjeblik mellem far og datter. Eden, som Annaëlle « måtte overtale lidt til at komme », fordi det er hendes sidste dag, var « med fra begyndelsen ». Takket være Wyll blev hun finisher på 10 km. Selvom løb oprindeligt var en pligt for hende, tror hun fuldt og fast på sin vens projekt. Et projekt i hastig vækst takket være mund-til-mund-metoden og de sociale mediers gennemslagskraft.

Mere end en klub fra første dag

I begyndelsen var de seks samlet for at løbe adidas 10K Paris i 2023. De kendte allerede hinanden fra en vandreklub, og Wyll tog initiativet til det første projekt. Hans passion for løb, som han dyrker hver dag, fik ham til at skabe sin egen klub med målet « at samle så mange mennesker som muligt omkring fælles værdier, herunder løb ». I dag kan Wylliam være stolt af bevægelsens størrelse. Inkluderende, multikulturel og menneskelig: Det er « en form for anerkendelse » at modtage kollektiv støtte fra sit heppekor, når han deltager i løb som Marathon de Paris, som han tilmeldte sig i sidste øjeblik for at hjælpe en veninde.

« Hver klub har sin egen essens, sit aftryk og sin historie », siger Eden. Det, der gør fællesskabet særligt, er Wylliam, den meget ydmyge træner, som holder sig i baggrunden, men samtidig er let at komme i kontakt med: « Han lader aldrig nogen stå alene. Når gruppen bliver for stor, giver Wyll ansvaret videre til folk, der kender ruten, og bliver hos de bagerste. Det er den eneste træner, jeg kender, som ønsker, at hans løbere skal få større succes end ham selv. » Ud over lederens kvaliteter er det foreningens værdier, det sociale miks, mangfoldigheden og fællesskabet, der gør oplevelsen unik og løfter den langt ud over det sportslige. Klokken er over 22, natten er faldet på, og lyset slukkes på stadion. Et tydeligt tegn på, at « folk hygger sig, når de bliver til det sidste », konkluderer Wylliam. Lyset, der slukkes, markerer afslutningen på endnu en vellykket aften. Næste aftale er « Easy Run på torsdag ». Om to dage løber de 8 km, en passende optakt til stafetterne tirsdag efter.

WE’LL RUN er ikke bare en løbeklub. Den er et fællesskab, hvor mennesker og passionen for løb mødes og skaber bånd, der holder. Med værdier som inklusion, omsorg og solidaritet rækker klubben, der er blevet en fast del af Paris’ 20. arrondissement, langt ud over det sportslige. Hver træning giver mulighed for at flytte egne grænser sammen, styrke venskaber og dele uforglemmelige øjeblikke. Det er mere end en gruppe løbere. Det er en familie, et hold, som ifølge Wylliam aldrig lader nogen i stikken. Med sit projekt har han skabt et unikt rum, hvor hvert skridt tæller, og hvert møde gør oplevelsen rigere. Og selv om klubben fortsætter med at vokse, er det først og fremmest holdånden og kærligheden til løb, der gør WE’LL RUN til et enestående fælles eventyr.