Det er umuligt at benægte. Løb har etableret sig som en af franskmændenes mest populære sportsgrene. Alle indikatorer peger samme vej: Løb oplever stadig større succes i Frankrig. Med dette ubestridelige faktum som udgangspunkt opridser David Le Breton, professor emeritus i sociologi ved universitetet i Strasbourg, og Olivier Bessy, sociolog med speciale i løb, de mange grunde til, at så mange udøvere søger nye eventyr gennem sporten.
Fra postmodernitet til transmodernitet
Tal, der får det til at svimle. Ifølge Observatoire du running snørede mere end 12 millioner franskmænd løbeskoene i 2025. For at forstå den voksende begejstring for disciplinen »må vi tilbage til 1970’erne« siger Olivier Bessy, forsker ved laboratoriet TRanstions Energétiques et Environnementales (TREE) og specialist i løb. »Denne disciplin bryder med de gamle koder. Kvinder begynder at løbe. Vi ser et nyt forhold til kroppen og en ny måde at opfatte sig selv som sportsudøver på. Det handler om at tilfredsstille behovet for frihed og selvstændighed«, tilføjer manden fra Pau. »En livsstil, et engagement i verden, en måde at leve på«, sammenfatter hans kollega David Le Breton, professor emeritus i sociologi ved universitetet i Strasbourg.
Hypermoderniteten afløser postmoderniteten i slutningen af det 20. århundrede, i 1990’erne. En ny ramme med fokus på ekstreme aktiviteter. »Motiverne fra den første revolution er stadig til stede. Den anden revolutions motiver kommer oveni. De erstatter ikke de første«, advarer Olivier Bessy, som selv er en erfaren atlet. »Færre mennesker er berørt. Målet er her at opleve noget, at føle sig levende, høste fordelene og flirte med døden som ved ultramaraton«, siger han, som har gennemført Diagonale des fous tre gange. Udsagnet »hurtigere, højere, længere« giver derfor fuld mening. »Maraton er en leg med smerten. Man udsætter sig bevidst for den nydelsesfulde anstrengelse, fordi det er et selvvalgt valg«, fortsætter hans kollega.
Den tredje periode, som kaldes transmoderniteten, begynder ifølge Olivier Bessy med subprime-krisen i 2008. Den lægger op til at stille spørgsmål ved meningen med løbetræningen. »Et nyt forhold til andre mennesker og til omgivelserne opstår, i spændingsfeltet mellem konfrontation og fordybelse. Løbene er med til at skabe identitet«, bemærker forfatteren til Courir – de 1968 à nos jours. »Denne fase er hybrid, ja ligefrem selvmodsigende, med et spænd mellem acceleration og deceleration og en konflikt mellem minimalistiske tilgange og ønsket om at maksimere.«
© Olivier Bessy © Étienne Follet»Den passive krop gør sine krav gældende«
David Le Breton lægger ikke fingrene imellem. »Menneskeheden sidder ned. Bag computeren, bag rattet i bilen. Kroppen kræver udfoldelse og fysisk engagement«, siger han, mens han gør sig klar til at flyve sydpå for at vandre, hans fristed. »Mobiltelefonen ødelægger vores liv.« For at slippe væk fra immobiliteten vender franskmændene sig derfor mod løb for at »finde en form for frihed«. En længsel, der blev sat i gang under covidpandemien og aldrig siden er forsvundet. »Mange mennesker løb inden for den kilometer, vi måtte bevæge os i«, husker antropologen.
På det seneste har Olivier Bessy registreret en tvetydighed i udøvelsen af sporten. »Hypermodernitetens værdier bliver sat spørgsmålstegn ved. Nogle taler for mådehold og enkelhed, til tider ved at boykotte løb, hvilket næsten er et filosofisk valg. Men samtidig bliver vi udsat for et pres om at forbruge. Det koster at løbe. Løb på landevej bliver meget dyrt. Det afspejler vores samfund: paradoksalt og selvmodsigende.«
Han står også foran udgivelsen af Courir Sans limites – La révolution de l’Ultra-trail (1990-2025) i juli næste år og understreger den stigende betydning af sociale medier. »Vi sammenligner os hele tiden med hinanden. Nogle går endda så langt som til at hyre en jockey. Strava er det ultimative udtryk for det. Nogle mennesker løber for andres blik. Det er masseeffekten.« »De sociale medier repræsenterer en verden, hvor den anden findes uden de andre. De uddriver de andre ved at reducere dem til tegn og kontrollere kontakten uden ansvar over for dem og uden at blive belastet af deres tilstedeværelse«, skriver David Le Breton i sin bog La fin de la conversation ? – La parole dans une société spectrale fra 2024.
© David Le BretonSocial blanding, en myte?
Selv om vi oplever, at en »tvangsbetonet epoke er forbi«, med et »ændret billede af det stakhanovistiske løb«, hvem er det så, der i størst grad svarer på asfaltens kald? »Løb kræver en organiseret hverdag. De utallige stillesiddende erhverv rummer et ønske om at genfinde verdens bankende hjerte«, påpeger David Le Breton. »Jagten på præstation blandt de sociofaglige grupper, der klarer sig bedst i deres arbejdsliv, kommer til udtryk i løb«, fortsætter Olivier Bessy.
»Ved Marathon de Paris er andelen af højtuddannede og højtlønnede større end i provinsen.« Ved Ultra-Trail du Mont-Blanc i Chamonix er den sociale blanding endnu mindre repræsenteret, »kun toppen af kransekagen«. Begivenhedens image giver alle mulighed for at få noget ud af den. »Vi kommer til at fortælle om begivenhedens strabadser, møde mennesker og lave aftaler om de kommende løb«, fortsætter David Le Breton. »Der findes ikke et selv uden den anden.«
Mellem jagten på præstation, fornøjelse og lykke tilbyder løb det smukkeste af alt: frihed. En frihed, der hele tiden forandrer sig på grund af sociale medier og løbeapps, som får »det moderne hyperindivid« til »sekundært at opfatte sine fysiske og menneskelige omgivelser« (La fin de la conversation ? – La parole dans une société spectrale, David Le Breton).
Klar til at slutte dig til de mere end 12 millioner franske løbere? Vil du i gang, men mangler stadig nogle tips? Intet problem, Marathons.com har samlet en liste over 10 fejl, du bør undgå som løber.
