Marvejols-Mende: 53. udgave med et usædvanligt stærkt felt

»Helvede begynder her«. Sådan står der skrevet på asfalten i Lozère ved starten på det første bjergpas, Goudard, som en advarsel til de modige om rutens sværhedsgrad. Klassikeren har tiltrukket tusindvis af atleter i mere end 50 år, altid med et trofast og entusiastisk publikum.

Marvejols-Mende er en kombination af to bjergpas i en enestående naturkulisse midt i Cévennerne. Først Goudard, 4,7 km langt med en gennemsnitlig stigning på 7,5 %, og derefter Chabrits med sine 8 km og 6 %. På enkelte strækninger stiger vejen med op til 15 %. Begge pas efterfølges af lange, stejle og hårde nedkørsler. Kombinationen sætter selv de mest erfarne atleter på prøve, især hvis kræfterne ikke disponeres perfekt. Dette mytiske løb sætter sig fast hos alle. Fysisk naturligvis, men også i hukommelsen.

Med en stemning, der minder om Tour de France, bliver deltagerne båret frem hele vejen på de 22,5 km. Her er »MM« en oplevelse, et af de løb, man bør gennemføre mindst én gang i livet. Det mærker man allerede på toppen af Goudard, hvor menneskemængden bliver tættere, koklokkerne ringer, og tilskuere i traditionelle dragter danner en ægte æresport for løberne.

Kenyansk dominans

På dette semi-maraton med en lige så krævende som atypisk profil var det endnu en gang en kenyansk løber, der sejrede i Mende. Cyrus Kipkemoi Kimaiyo var hurtigst i 1 t 12 min 54 sek., foran rwandieren Félicien Muhitara i 1 t 14 min 18 sek. og kenyaneren Kevin Kibet i 1 t 14 min 34 sek.

Den bedste franskmand blev Adrien Piticco (EA Echirolles), som sluttede på 10. pladsen i 1 t 16 min 05 sek. Et tydeligt tegn på det høje niveau var, at løberen på 20. pladsen gennemførte på 1 t 18 min 50 sek.

Manon Coste blev en stærk fransk nummer ét

Også kvindernes løb bød på imponerende underholdning. Som hos mændene gik sejren til Kenya, hvor Jepkosgei Janeth Kiptoo løftede armene i 1 t 25 min 24 sek., foran ugandieren Vanis Chemutai. Bedste franske løber var Manon Coste, som blev nummer tre i kvindernes samlede klassement i 1 t 25 min 49 sek. Hun forbedrede sin tid med syv minutter sammenlignet med sit første møde med løbet for nogle år siden. To uger efter sin deltagelse i semi-maratonløbet Mont Ventoux leverede løberen fra Dijon en præstation fra øverste hylde.

Hun havde oprindeligt planlagt at løbe sommerens løb uden fokus på tiden, men satte sig et mål om 1.28, 1.28.30 og ikke mindst en plads blandt de 15 bedste. Med en generel forberedelse uden højdemeter, styrketræning og kun få pas med høj intensitet blev hun selv den første, der blev overrasket over resultatet.

»Jeg følte mig godt tilpas fra start og tog hurtigt initiativet. Allerede på Goudard rykkede kenyanerne frem, og jeg var bange for, at de ville sætte mig én efter én. På toppen af passet lå jeg nummer to, og bagefter forsøgte jeg at kontrollere nedkørslen. Men to konkurrenter kom forbi mig, og fordi jeg frygtede de strækninger, var det mentalt hårdt. På den anden stigning kæmpede jeg mig tilbage på andenpladsen, og på den sidste nedkørsel forsøgte jeg at holde kontakten så længe som muligt, men blev igen overhalet. Jeg lå nu nummer tre og vidste, at nummer fire ikke var langt efter. Det var en flot kamp hele vejen, og bagefter fandt jeg ud af, at jeg kun var 25 sekunder fra fronten. Det er meget opmuntrende for fortsættelsen.«

Manon Coste stiller efter al sandsynlighed op på maraton til efteråret. Det er en af hendes foretrukne distancer, og her har hun en personlig rekord på 2 t 32 min 43 sek.

Den lokale løber Anne Moulin, datter af en af Marvejols-Mendes grundlæggere og en erfaren deltager i løbet, blev nummer otte i 1 t 29 min 11 sek. Dermed brød hun for første gang 1.30-grænsen.

Marvejols-Mende, en traditionel og fremsynet kvindekonkurrence

Selv om løbene skyder op overalt i Frankrig, er Marvejols-Mende en af pionererne i landet. Det var især takket være Jean-Claude Moulin, at klassikeren fik sin første udgave i 1970'erne. En juledag løb han fra Marvejols til Mende sammen med sin ven Begnatbordes og brødrene Boudet. Ruten blev grundlaget for det, der i dag er det berømte semi-maraton i Lozère.

Løbet var åbent for både ikke-licenserede løbere og kvinder. På det tidspunkt var det kun få konkurrencer, der tillod kvinder at stille op. Indtil 1980 måtte kvinder ikke løbe mere end 5 km i konkurrencer.

Allerede fra de første udgaver mødtes Frankrigs bedste løbere i Marvejols. Frem for alt havde arrangørerne forstået noget vigtigt: Løb er en fest, ikke kun under selve konkurrencen, men også før og efter. Festlige aftener og måltider bidrog også til klassikerens berømmelse.

Populariteten faldt dog ikke i god jord hos forbundet. Jean-Claude Moulin blev suspenderet og var tæt på at blive udelukket på livstid for at have givet kvinder og ikke-licenserede løbere lov til at deltage. Beslutningen gjorde konkurrencen til et symbol på kampen mod konservatismen i løbesporten.