Mød arrangørerne: Sådan håndterer de løbeboomet

Siden coronapandemien ebbede ud, har franskmændene fundet løbeskoene frem igen. Tendensen bekræftes af Frédéric David, ansvarlig for Annecy Running Organisation: « I 2021 begyndte alle at løbe, i 2022 begyndte de at tilmelde sig løb, i 2023 eksploderede løbene, i 2024 var det ved at løbe over, og det fortsætter ». Løb er blevet den folkelige idræt over dem alle, på tværs af generationer og sociale skel.

Marathon de la Rochelle, Odyssea, Semi-Marathon des Sources d’Annecy, Abalone Marathon de Nantes … Listen over løbebegivenheder er eksploderet og nåede op på 11.334 løb i Frankrig i 2024. Trods det store udbud strømmer løberne til, og løbene bliver udsolgt flere måneder før start! Flere faktorer forklarer denne løbsfeber: « Running-influencerne bliver flere og følges af flere, tilmeldingen er blevet lettere uden krav om et lægebesøg, og efter corona passer folk bedre på deres helbred … Alt det tilsammen har fået løb til at eksplodere », siger Julien Gaborieau, arrangør af Abalone Marathon de Nantes. Løbsarrangørerne må tilpasse sig den forvandling, løbeverdenen gennemgår.

En ny måde at tænke løbebegivenheder på

Siden 2003 har Gwenaël Vigot, arrangør af Odyssea de Brest og sportsagent, kunnet følge en markant udvikling, som har givet hans løb stadig større synlighed. 480 løbere stillede til start ved den første udgave. I dag er tallet over 13.000 hvert år.

© Odyssea de Brest

 « Før fandtes sociale medier ikke. I dag er de et nøglepunkt i kommunikationen og markedsføringen af en begivenhed. 

Løberne er blevet ægte startnummerjægere, der holder øje med den mindste nyhed og datoen for, hvornår tilmeldingen åbner. Digitale medier er nu en integreret del af løberoplevelsen: over 82 % af løberne bruger specialiseret indhold på digitale platforme, og passionen er blevet en hel livsstil. Det har skabt en ny økonomi, ikke mindst omkring influencerne, som er skarpe markedsførere af løbebegivenheder. Over 46 % af udøverne følger aktivt disse profiler på sociale medier. Men den målrettede kommunikation skaber også et problem: efterspørgslen overstiger antallet af løbere, der er plads til på vejen.

For arrangører som Frédéric David må den store tilstrømning ikke gå ud over begivenhedens værdier: « Jeg vil hellere sælge færre køer på ruten, nem adgang til parkering og præmier til alle aldersklasser end at investere i at gøre selve begivenheden flottere ». At styrke løberoplevelsen er en kamp, mange arrangører vælger at tage. Det handler ikke kun om at sikre en god afvikling på ruten, men også om tilgængelighed og fællesskab.

© Starten på © Semi-Marathon des Sources du Lac d’Annecy, et mindre landevejsløb blandt bjergene.

« De øvrige distancer giver løbere, der ikke er maratonløbere, adgang til begivenheden ». Nicolas Mauny, som har arrangeret Marathon de la Rochelle siden 1991, åbner sin begivenhed for en bredere gruppe løbere og gør udbuddet mere varieret. Hos Abalone Marathon de Nantes er strategien en anden: « Fra 2008 til 2025 har løbernes ønsker ændret sig fuldstændigt. Der er stadig folk, som går efter en præstation, men flere og flere søger en oplevelse ».

« I de kommende år vil vi udvikle alt det, der ligger rundt om løbet. Måske bliver vi kritiseret for at være løbningens Disneyland, men vi vil give løberen en reel oplevelse, der rækker ud over de 42,195 km ». Løbsbegivenhederne konkurrerer på kreativiteten for at tiltrække endnu flere løbere og give dem en unik oplevelse, der rækker længere end selve løbet. Løberne vil have mere end en medalje: De søger en særlig begivenhed, de kan dele med familie eller venner.

© Abalone Marathon de Nantes

Nye udfordringer kræver nye svar

 Der er så stor interesse for løb, at vi bliver bebrejdet, at vi er udsolgt. Det er bagsiden af medaljen som arrangører, selv om vi naturligvis er glade for at have så mange løbere hvert år. 

Med 8 millioner regelmæssige udøvere er det svært at skaffe det eftertragtede startnummer til alle. 45 % af løberne fik mindst én tilmelding afvist i 2024, fordi pladserne ikke slog til i forhold til efterspørgslen. Det tydeligste eksempel er Marathon de Paris, hvor 51 % er førstegangsmaratonløbere. Udbuddet matcher ikke længere antallet af løbere. Flere kvinder og en bredere adgang til sporten og de lange distancer er en del af forklaringen. Maraton har lagt billedet af en elitær disciplin bag sig og er nu en distance, der er tilgængelig for alle, som er villige til at lægge arbejdet i det.

« I 2023 var maratonløbet udsolgt i midten af september, i 2024 var det udsolgt midt i august, og i år var vi udsolgt allerede midt i maj, selv om tilmeldingen åbnede midt i marts! Duo-maratonen blev udsolgt på en uge, 10 km på tre uger og maraton på to måneder ». Det har arrangøren af Marathon de la Rochelle aldrig oplevet før.

« Uanset hvilken begivenhed det er, bliver vi udsolgt hurtigere og hurtigere. Nu er vi nødt til at sætte et loft af sikkerhedshensyn ». Jo flere løbere, desto større er risikoen. Arrangørerne er derfor nødt til at begrænse deltagerantallet for at sikre gode løbsforhold for alle. « På Semi-Marathon de Nantes kunne vi have haft 26.000 løbere, men vi satte deltagerantallet til 7.000 af sikkerhedshensyn og for at styre løberstrømmen. Vi vil heller ikke forringe løberoplevelsen ».  Det har også ført til nye løsninger i afviklingen: « Vi har fordelt udleveringen af startnumre over en hel uge, så vi bedre kan styre strømmen ». Med sin erfaring udvikler Gwenaël Vigot nye løsninger, der skal sikre en smidig afvikling af de tilbud, som Odyssea de Brest står for.

Sikkerhed, flow og kvalitet er grundpillerne, som arrangørerne forsøger at fastholde trods den konstant stigende efterspørgsel på startnumre. Men findes opskriften på det perfekte løb overhovedet?

« Man skal være dygtig og bruge de rigtige ingredienser »

At bevare begivenhedens DNA og samtidig tilføre noget nyt er arrangørernes aktuelle udfordring. « Man skal være dygtig og bruge de rigtige ingredienser: en festlig begivenhed, en hurtig rute og engagerede frivillige. Det er helheden, der får det til at fungere, især ved Marathon de La Rochelle! ». Det fører til endnu en udfordring: at give løberen det bedste uden at lade det slå igennem på prisen for startnummeret. « Som forening har vi ikke ændret prisen på startnummeret til Marathon de la Rochelle. Vi arrangerer først og fremmest begivenheden for løberne. »

© Marathon de la Rochelle

Det er også lykkedes for begivenheden i Brest: « Odyssea er blevet en fast del af kalenderen. Folk kommer for at støtte kampen mod brystkræft. De ikke-tidtagne formater og gåturen gør sagen tilgængelig for alle. »

For Marathon de Nantes, der arrangeres af eventbureauet OC Sport, er regnestykket anderledes, men succesen lige så markant: « Jo flere deltagere vi har, desto større indtægter får vi. Det gør det muligt at have flere medarbejdere til at udvikle begivenheden. Dermed kan vi investere i bedre løb og tilbyde løberne noget nyt hvert år. »  

Der findes altså ingen magisk opskrift på at håndtere løberboomet. Opgaven er den samme for alle arrangører: at give alle deltagere den bedst mulige begivenhed!

Redaktionen