Nordkorea genåbnede sit internationale maraton efter seks år, en oplevelse ude af tiden

En start ude af tiden

Starten går på det mytiske Kim Il Sung Stadium, foran tribuner fyldt med tusindvis af nøje udvalgte tilskuere. Stemningen er mærkelig, et sted mellem højtidelighed og den begejstring, man kender fra de største fodboldstadioner. Man mærker tydeligt, at alt er under kontrol, men publikum spiller med. Ansigterne er lukkede og koncentrerede, men klapsalverne er der. Udlændingene bliver betragtet med nysgerrighed, til tider også med varme. Og da startskuddet lyder, ledsages de første skridt af en næsten religiøs stilhed.

Løbere, der er vant til festlige byer, hvor musikken strømmer ud fra hvert gadehjørne, kan blive desorienterede. Her er man meget langt fra New York Marathon, lyden er dæmpet, gaderne rolige, og opmuntringerne sjældne. Asfalten er perfekt, avenuerne brede og næsten tomme. Og i det fjerne står de gigantiske monumenter altid og våger over byen som stenvagter.

Langt mere end et almindeligt løb, en rejse ind i en anden verden

Dette maraton handler ikke kun om 42,195 km. For de udenlandske deltagere begynder eventyret længe før startlinjen. Man skal tilmelde sig gennem Koryo Tours, et specialiseret rejsebureau, der tilbyder en seks dage lang pakke med løbet, indkvartering, sightseeing og transport … altid i gruppe og altid under opsyn. Det er umuligt at bevæge sig rundt alene i Pyongyang, og endnu mindre muligt selv at vælge rute eller frokoststop. Alt er planlagt og afmærket. Det er prisen for at få denne oplevelse.

Og hvilken oplevelse. De, der var med, taler om et chok. Ikke nødvendigvis et brutalt chok, men et dybt et af slagsen. En rejse ind i en anden verden, fastfrosset i tiden, hvor enhver bevægelse og ethvert blik synes at være ladet med betydning. Man løber i en hovedstad, hvor hverdagen er utilgængelig for besøgende, og hvor iscenesættelsen er lige så vigtig som selve anstrengelsen.

At løbe for historien

Maratonløbets dato er ikke tilfældig. Det afholdes hvert år, i hvert fald når grænserne ikke er lukkede, til ære for Kim Il Sung, grundlæggeren af det nordkoreanske regime, som blev født i 1912. Begivenheden rækker derfor langt ud over et almindeligt sportsstævne. Det er en hyldest, et udstillingsvindue, en demonstration af orden og loyalitet. Et disciplineret skuespil, hvor alt naturligvis er timet ned i mindste detalje.

For de udenlandske løbere er det først og fremmest en sjælden mulighed og en helt særlig oplevelse. I 2019 deltog næsten 950. I år er de færre, men måske endnu mere motiverede. Efter seks års pause på grund af pandemien og landets totale nedlukning føles genåbningen af løbet som et lille tegn på større åbenhed.

Det løberne tager med sig

De, der er kommet hjem igen, fortæller om en blanding af følelser, fascination og til tider også ubehag. Alt er kontrolleret og observeret. Hvert foto bliver mere et minde end et spontant øjebliksbillede. Men den konstante kontrol forhindrer ikke de ægte øjeblikke. Blikke, der mødes, flygtige smil, børn langs vejen, der klapper forsigtigt … De små ting, som trods alt skaber en fornemmelse af menneskelig kontakt.

Og så er der anstrengelsen, selvfølgelig. For det er et rigtigt maraton. Ruten er krævende, vejret uforudsigeligt, og stilheden omkring én tvinger løberne til at finde motivationen et andet sted. Men netop derfor bliver det næsten meditativt. Man løber for sig selv, for den særlige følelse af både at være en del af det hele og stå udenfor, både deltager og iagttager.

Et maraton som intet andet … og uden Strava

At løbe i Pyongyang handler ikke om at jagte en tid. Det handler ikke om at sætte et flueben på Strava eller sprænge sit Insta-feed i luften. Først skal man overhovedet kunne komme på nettet. Internetadgangen er nemlig stærkt kontrolleret og forbeholdt højtstående repræsentanter og visse studerende. Og Strava? Den amerikanske app er ikke til at forhandle med på det punkt. Den udelukker konsekvent alle brugere, der uploader løb gennemført i Nordkorea, af sikkerhedshensyn og i overensstemmelse med den amerikanske regering. Regn altså ikke med kudos fra vennerne. Dette maraton er noget andet. Det handler om at acceptere at blive bragt ud af kurs, træde ud af den vante rolle som globetrotter på løbesko, og bytte friheden ud med oplevelsen. Det er sjældent, kontrolleret og helt særegent. Men det er umuligt at glemme.

For dem, der trak i løbeskoene i Pyongyang, var det langt mere end et løb. Det var et øjeblik løsrevet fra tiden, en parentes mellem to verdener. Og hvis du er typen, der løber for at opdage, mærke efter og blive udfordret … så løber du måske også en dag af sted fra Kim Il Sung Stadium.

✔ Alle resultater fra Pyongyang Marathon 2025