William Goodge og en præstation, der deler vandene

Englænderen William Goodge har pulveriseret rekorden for at krydse Australien. På bare 34 dage tilbagelagde han de 3.800 kilometer fra Cottesloe Beach i Perth til Bondi Beach i Sydney. En overmenneskelig bedrift gennemført i et uhørt tempo. For hurtigt? Mange stemmer i løbemiljøet rejser tvivl.

Præstationen: to en halv maraton om dagen under en brændende sol

Hvor langt vil mennesket gå? Når man ser på de rekorder og bedrifter, der bliver slået med jævne mellemrum i løb verden over, er der ingen, der kan svare på det spørgsmål. William Goodges præstation, da han slog rekorden for at krydse Australien, er derfor imponerende: 110 km om dagen i 34 dage under en nådesløs sol og på et ørkenpræget underlag, der stiller enorme krav til både krop og psyke. William Goodge gjorde det og barberede tre dage af den hidtidige rekord, som Chris Turnbull satte i 2023! Hvis du ikke kender ham, har Goodge tidligere været model og spillet rugby i den britiske tredjebedste række på semiprofessionelt niveau, før han blev ultraløber. Som ultraløber har han blandt andet løbet hele vejen gennem Storbritannien og hævder at være den hurtigste brit, der har krydset USA (55 dage). Hans bedrifter samler penge ind til kræftforskning, en sygdom hans mor blev ramt af, før hun døde i 2018. Hans præstation i Australien er tilegnet hende. Da han nåede målet i Sydney, hyldede han sin mor Amanda: „ Hun var det vigtigste menneske i mit liv.“ Den karismatiske englænder følges af 250.000 personer på Instagram, langt flere end mange professionelle løbere, og han har opbygget en lang række sponsorater gennem sine bedrifter.

En bedrift ... og en flok skeptikere

Det store spørgsmål er, at William Goodges bedrift er blevet heftigt debatteret, siden han nåede Sydney den 19. maj, ikke mindst i hjemlandet. Mange stemmer har meldt sig i løbemiljøet. William Goodge løb i gennemsnit 110 km om dagen med et tempo på 7 minutter pr. kilometer og havde især en gennemsnitlig puls på 100 slag i minuttet. Men det er ekstremt krævende at krydse Australien: Over 60 % af ruten går gennem områder, der er særdeles øde. At løbe 110 km dagligt under de forhold kræver fysisk kapacitet på eliteniveau, en fejlfri logistik og ikke mindst gennemsigtighed. Det er på det sidste punkt, problemerne begynder. Goodge brugte en Garmin-tracker og delte sin fremgang på Strava, to værktøjer som Guinness World Records og Fastest Known Time (FKT) kræver for at godkende en sådan rekord.

Der er imidlertid blevet fundet uregelmæssigheder, som i dag gør det vanskeligt at anerkende rekorden: Der blev registreret bevægelser med over 80 km/t, og hans gennemsnitspuls er derfor opsigtsvækkende lav for dage på mere end 14 timer i et fjendtligt klima ... Eksperter som Alex Hutchinson (forfatter til bestsellerbogen Endure: Mind, Body, and the Curiously Elastic Limits of Human Performance) har sat spørgsmålstegn ved, om Goodges præstation er fysiologisk plausibel: „ Det bekymrende opstår, når dataene ikke hænger sammen. Et givent tempo bør svare til en bestemt puls for den enkelte. En så lav puls over vanvittige distancer er ikke umulig, men højst usandsynlig, især hvis det kun sker, når ingen kigger“. Ultr aløberen Robert Pope sagde til et britisk medie i april, mens var i gang med løbet, at „ hans puls ikke giver mening“, men understregede samtidig, at han håbede, Goodges rekorder var ægte. Hvis William Goodges præstation vækker så meget skepsis, skyldes det, at den minder om nogle ubehagelige sager ...

Fortilfældet Robert Young

Ultraløb har før været ramt af bedragere. I 2016 blev briten Robert Young taget på fersk gerning i snyd under sit forsøg på at krydse USA: Han kørte regelmæssigt i autocamper. Young opgav til sidst forsøget og henviste til en brækket tå. Løbemiljøet „holder øje“ med nye bedrifter: I Young-sagen blandede selv den legendariske Barkley-direktør, Lazarus Lake, sig. Man piller ikke ved ægtheden i en sport, som udøverne respekterer så højt. Problemet for Goodge er, at mange elementer minder om denne snydesag: En unormalt lav puls, uregelmæssige GPS-spor og fraværet af uafhængige vidner på størstedelen af ruten. William Goodge har til tider forklaret sig på en besynderlig måde, især for en løber, der tydeligvis sætter pris på opmærksomheden.

Den 15. maj, på løbets tredivtedag, bad han om ikke at blive fulgt: „ Det er for meget for mig mentalt. Jeg er nødt til at afslutte alene“. Allerede i 2023, under sit forsøg på at krydse USA, havde William Goodge problemer med en mand, der ville se nærmere på det hele. Forskeren Will Cockerell fik således kastet sten efter sin bil af Goodges team ... Elementer, der sår tvivl om præstationen i Australien, uden dog at miskreditere den fuldstændigt. Tvivlen må komme ham til gode. For man har svært ved at forestille sig, at en mand, der løber for mindet om sin mor og til fordel for kampen mod kræft, skulle snyde.

De sociale mediers tidsalder: Retfærdiggør målet midlerne?

Denne ulykkelige kontrovers, hvor man egentlig helst bare ville have fejret hans bedrift, rummer mange af tidens symptomer: de sociale mediers dominerende rolle, jalousi mellem „influencere“ og professionelle løbere samt fænomener, der desværre følger med de sociale medier. William Goodge er karismatisk, præsterer på højt niveau og har et enormt fanfællesskab i ryggen. Det er alt sammen med til at nære en vis jalousi. Men muligheden for, at han har snydt, findes også i lyset af det pres, som hans „influencerstatus“ skaber fra publikum og sponsorer. Kan man være sikker på, at William Goodge prioriterer ægtheden i sine præstationer højere end sine personlige mål? Retfærdiggør målet, nemlig sponsorer, penge til kampen mod kræft, bevarelsen af det fællesskab, der lever af ham i dag, egoet ... midlerne?

Det er spørgsmål, man får lyst til at lade stå åbne i en tid, der er gennemsyret af den slags problemstillinger.