Yeman Crippa har en helt særlig historie: etiopiske rødder, et liv bygget op i Italien og en brændende drøm. At erobre maratonverdenen. Efter en lovende debut på distancen fik han et vanskeligere 2025, men året gav ham samtidig værdifuld erfaring. 2026 er året, hvor tingene for alvor falder på plads: italiensk rekord på halvmaraton forbedret til 59.01, den første maratonsejr i Paris i 2.05.18 og en 7. plads ved VM i halvmaraton i København. Nu sigter det italienske stortalent endnu højere og kaster sig over et af maratonens monumenter, helt på højde med hans ambitioner: New York Marathon den 1. november. Mindre end tre uger før den store dag talte han med Marathons.com.
Yeman, du fylder 30 i denne uge, mindre end tre uger før New York. Hvordan har du det lige nu?
Jeg har det rigtig godt. Træningen går godt, og kroppen reagerer rigtig fint. Og jeg glæder mig, New York nærmer sig!
Du er på vej ind i toppen af din maratonforberedelse. Hvordan ser en typisk dag ud for dig lige nu?
Jeg løb min sidste lange tur i sidste uge, og nu skærer jeg kraftigt ned på kilometerne for at holde kvaliteten høj. Mine dage ser for eksempel ud som i dag: 16 km om morgenen, styrketræning og så 12 km i eftermiddag med nogle stigningsløb. I morgen har jeg formentlig kun ét pas: 5 km opvarmning og 15 x 1 km. Måske også 8 eller 10 km roligt om eftermiddagen. Mængden falder, ja. Og sidst på ugen kan jeg løbe en lang tur på 25-27 km.
Jeg valgte New York, fordi ruten minder om den i Paris.
2025 var et svært år for dig på maraton med to udgåede løb og en præstation under dit normale niveau i Valencia. I 2026 er du kommet stærkt tilbage: italiensk rekord på halvmaraton i Napoli, sejr i Paris og derefter en flot 7. plads ved VM i København mod verdens bedste løbere. Hvad har du ændret i din træning, og hvordan forklarer du en så stærk sæson?
Først og fremmest har jeg ændret mine forventninger til tiden på maraton. Jeg løb 2.09 ved min debut, 2.06 ved mit andet maraton, og jeg forventede at kunne løbe hurtigt, omkring 2.04. Men uden at tænke på det, der ligger bag forberedelserne: det mentale og ernæringen. Så løb jeg Valencia, men målet var ganske enkelt at gennemføre. At gennemføre et maraton og kunne sige til mig selv: Det er gjort, dit mentale niveau er stærkere end ved de tidligere udgåelser, stærkere end ved maratonløbene før, som Tokyo og London. Og at begynde på min nye karriere.
Giacomo Podetti var til stede sammen med Yeman Crippa under interviewet og fortæller, hvad der ændrede sig efter 2025.
»Det, der især ændrede sig efter 2025, var ernæringen og arbejdet med en mentaltræner. Efter to gode maratonløb i begyndelsen var hans forventninger blevet lidt for høje. Så kom de to maratonløb, han ikke gennemførte, og den svagere præstation i Valencia. Det var ikke dårlige maratonløb: Han forstod, at de gav ham erfaring til forberedelserne frem mod Paris, og han fandt ud af, hvad han skulle arbejde med.
Først og fremmest ernæringen, fordi han havde svært ved at tage sine gels, når han løb 2.56 pr. kilometer. Til træning løber man ikke altid så hurtigt, så der kan man godt få sine gels ned. Men når man løber i det tempo i to timer, bliver det vanskeligere: Man skal have fat i sin egen flaske, holde koncentrationen, læse løbet og optage alle kulhydraterne.
Mentalt har han fået en masse erfaring. Han er blevet bevidst om sit potentiale og om, hvad han skulle arbejde med for at være i frontgruppen og blive der. De to udgåelser var ikke dårlige maratonløb, men i hans udvikling som maratonløber var de nødvendige for at forstå, hvad der skulle forbedres. »
© On
© On
© On
© OnVed EM blev du nummer fire på 10.000 meter, lige efter Jimmy Gressier. Jeg forestiller mig, at du var skuffet. Giver det ekstra motivation frem mod New York?
Ja, lidt. For det er hårdt at slutte som nummer fire, så tæt på tredjepladsen. Men det var også godt, fordi min forberedelse var rettet mod maraton og New York. Det var målet, og det samme var København. Så en fjerdeplads ved EM midt i en maratonforberedelse er ikke så dårligt, nej.
Med 2.05 i Paris kunne du have satset på Berlin, Chicago eller måske Valencia for at jagte en hurtigere tid. Hvorfor valgte du New York?
Jeg valgte New York, fordi ruten minder om den i Paris. Den er ikke den samme, men Paris-ruten er også lidt krævende, især den anden halvdel. Så der er nogle ligheder. Og så er der ingen harer i New York. Jeg kan godt lide den type løb: Vi starter sammen, holder sammen til 20 eller 25 km, og derefter begynder der at blive skruet op. Jeg foretrækker mand mod mand. Det kan jeg lide. Næste år håber jeg, at vi vælger et hurtigt maraton, hvor jeg kan jagte tiden.
Da du krydsede målstregen i Paris, sagde du, at din maratonkarriere begyndte den dag. Seks måneder senere, hvad forventer du så af et løb som New York?
Jeg forventer at komme til New York med mere maratonerfaring. Som en stærkere atlet, både fysisk og mentalt, med erfaringen fra Paris. Jeg ved, at jeg bliver stærkere. Jeg bygger noget bedre op end sidste år. Mit mål er at komme til New York 100 procent klar og yde mit bedste.
© OnNew York er en krævende rute, ligesom Paris. Har du og din træner ændret noget i forhold til forberedelserne til Paris?
Nej, vi ændrer ikke noget, men laver den samme forberedelse. Før Paris var jeg i Kenya, og i Kenya er der masser af stigninger og nedløb. For en måned siden var jeg også i Kenya på den samme rute. Jeg har ikke ændret noget i forhold til Paris. Jeg laver den samme forberedelse, og jeg håber, det kommer til at gå godt.
Du leverer den ene imponerende træning efter den anden. Den 30. september 3 x 5 km omkring den ønskede maratonfart, 3 km hurtigere og derefter igen 5 km i maratonfart. Den 3. oktober 6 x 4 km i maratonfart. Det er meget volumen og høj kvalitet. Kan du forklare, hvordan denne blok er bygget op?
Ja. Jeg laver nogle rigtig gode pas og en masse solid træning, også med stor volumen. Forberedelserne går godt. Og de her pas handler især om at arbejde med maratonfarten og restitutionen…
Giacomo Podetti tilføjer: »I de her pas løber han 4.000 meter hurtigt og derefter 1.000 meter, som ikke rigtig er restitution, men bare lidt langsommere. Det simulerer, hvordan løbet i New York kan udvikle sig. Uden harer ved man ikke, hvem der sætter accelerationen ind, eller hvornår det sker. Nogle gange går det hurtigere, andre gange sænker farten sig, og frem til 25. kilometer ved man ikke, hvordan løbet kommer til at forme sig. Derfor laver han flere af den slags pas i stedet for kun lange ture, som han stadig gennemfører: I sidste uge løb han 38 km og afprøvede flere ting. Denne uge har han endnu et pas og en lang tur fredag, så det er stadig en vigtig belastningsfase. Derefter falder kilometerantallet. »
For få dage siden løb du næsten 27 km i maratonfart med tests på løbebånd både før og efter passet. Hvilke tests var der tale om, og hvad fortæller de dig tre uger før løbet? Er du i dit livs form?
Det er bare for at kontrollere, hvad der har ændret sig, og hvad der er det samme. Især iltoptagelsen og løbeøkonomien. Og når jeg går på løbebåndet anden gang, er det for at se, hvordan kroppen reagerer, når den er træt.
Giacomo Podetti fortsætter : »Vi kender endnu ikke resultaterne. Vi lavede testene før Paris og igen nu. De bekræfter ikke noget i sig selv, men er en del af opfølgningen. Jeg er ikke hans træner, kun en kollega, men vi kan sige: Før Paris havde vi de her værdier, før New York har vi de her. Næste gang kan vi sammenligne dem. Vi laver ikke testene for at afgøre, om han er i form eller ej. På løbebåndet analyserer vi ud over VO2 og laktat også en masse video. Han løb 6 km på løbebånd, derefter 27 km udenfor og så igen 5 km på løbebånd. På den måde kan vi se, hvor meget løbeøkonomien forringes fra begyndelsen til slutningen, og hvad der kan forbedres, både fysisk og mentalt. »
Lad os tale om dine modstandere i New York og om en atlet, du kender rigtig godt: Andreas Almgren. Han får sin maratondebut dér, og på 42 km kan din erfaring blive en fordel. Er der et løb i løbet mod en anden europæer? Hvordan ser du på den duel?
Ja, han er en meget stærk atlet. Han er en inspiration for mig, for på få år er han gået fra 1.500 meter på bane til sin maratondebut. Jeg håber, det kommer til at gå godt for ham. Det, jeg så fra ham ved EM og især i København, var utroligt.
Men jeg ved, at maraton er en anden sportsgren. Efter 30, 32, 35 km kommer man ind i en anden sportsgren. Og det er ikke altid sådan, at man også løber et godt maraton, bare fordi man løber hurtigt på halvmaraton. Jeg glæder mig til at se ham i New York, men jeg tror, det er bedst, at jeg fokuserer på mig selv og gør mit bedste. Der kommer mange meget stærke atleter, måske 10-15. Det handler ikke om at analysere hver eneste løber, der kan blive farlig, men først og fremmest om at tænke på mig selv og mit eget løb.
© On
© On
© OnMellem drømmen om sejr og en top-10-placering: Hvilket resultat vil få dig til at sige efter løbet, »Det var en succes, jeg er virkelig glad«?
Jeg har en lille chance. Mellem top-10 og sejr… Jeg skal bare gøre mit bedste og se, hvad mit bedste er den dag. Jeg ved, at jeg har en lille chance for at vinde, og at jeg er i stand til det.
Jeg ved, at jeg har en lille chance for at vinde, og at jeg er i stand til det.
Til træning ser du ud til at være lige godt tilpas i LightSpray Cloudboom Strike 2 som i den snørede Cloudboom Strike 2. Hvilken sko løber du i i New York?
Jeg bruger LS, den uden snørebånd. Jeg foretrækker den, og den er meget nem at få på. Det er den, jeg bruger i konkurrencer: I Paris løb jeg også i den snøreløse LS, og jeg vandt i de sko. Den er meget komfortabel, og jeg er vild med den. Den er som en Mercedes. Når man sætter foden i asfalten, føles det meget, meget blødt.
Efter New York kommer VM i 2027 og måske OL i Los Angeles i 2028. Hvad er dit ultimative mål som maratonløber?
I 2027 er mit mål VM i Beijing. Og det største mål i min karriere er Los Angeles. LA 2028: at komme dertil som en stor maratonløber, med erfaring og en personlig rekord omkring 2.03 eller 2.02.
