Den «lovlige doping»: Koffein, bikarbonat og kosttilskud, hvor går grænsen?

«Lovlig doping» kan dække over stoffer og fødevarer, der er tilladt af antidopingmyndighederne. Det kan være såkaldte superfoods med sundhedsmæssige og dermed præstationsfremmende egenskaber, men også produkter fra almindelige butikker, apoteker eller løbebutikker. For nogle atleter er det uundværligt, for andre knap så tillokkende. «Lovlig doping» vækker både undren og nysgerrighed.

Marathons.com giver her en ikke-udtømmende liste over tilladte fødevarer og produkter, så du kan blive klogere på deres betydning for præstation og restitution.

Bikarbonat mod ophobning af mælkesyre

I de senere år har mange atleter vist løsninger baseret på natriumbikarbonat på de sociale medier. De er udviklet specifikt til udholdenhedssport. Produkterne gør det muligt at blande sin egen drik i en egnet beholder ved hjælp af færdige kits, der sælges på markedet.

Hvad er pointen med stoffet, som ikke ligefrem er kendt for sin gode smag? At «bufferere» den mælkesyre, der dannes under hård belastning, især mod slutningen af et løb. Når kroppen presses til det yderste, forsures musklerne, hvilket gør det sværere at sætte farten op og kan fremkalde kramper. Bikarbonat skal forsinke disse effekter og dermed forbedre præstationen.

I modsætning til almindeligt bagepulver er disse særlige formuleringer udviklet til at begrænse mavegener. World Anti-Doping Agency tillader brugen af bikarbonat, som bestemt ikke er et nyt fænomen i udholdenhedssporten. Det har været anvendt i årtier.

Modedille eller reel fordel? Meningerne er delte. Nogle atleter tøver med at indføre denne form for tilskud i deres rutine, fordi de mener, at præstationen skal være «naturlig», mens andre ser det som en effektiv måde at få mere ud af deres potentiale på. Denne «lovlige doping» kræver dog en ikke ubetydelig investering.

Koffein, atleternes foretrukne stimulant

Koffein blev fjernet fra listen over forbudte stoffer hos antidopingmyndighederne i 2003. Stoffet er meget populært blandt løbere og atleter generelt. Den mest omtalte effekt er den stimulerende virkning: Koffein kan gøre dig mere vågen og fokuseret, dæmpe træthed og få anstrengelsen til at føles mindre hård. Det er den klassiske kop kaffe før løbet eller træningen, som hjælper dig med at vågne.

Koffein kan også have andre effekter. Det kan muligvis modvirke et fald i blodsukkeret og holde musklerne effektive i længere tid under belastning. Der er dog bivirkninger, man bør tage højde for. Dehydrering som følge af den vanddrivende effekt er én af dem, ligesom hjertebanken og søvnproblemer. Et for højt indtag kan ende med at gøre mere skade end gavn.

Producenterne har for længst forstået atleternes interesse for stoffet. Gels, tabletter og drikkevarer med koffein fylder løbe- og cykelmarkedet i et væld af varianter. Risikoen er, at man ikke opdager, at man har fået for meget koffein.

Rødbedesaft til bedre iltning af musklerne

Hvor overraskende det end lyder, skulle rødbedesaft være en ægte naturlig «doping» især i udholdenhedssport. Nogle atleter gennemfører ligefrem kure med den mørke, værdifulde væske. Saften er en fremragende antioxidant og rig på A-, B- og C-vitamin samt jern, calcium, magnesium, kalium, folinsyre og nitrater.

Nitraterne i rødbeder omdannes til nitrogenoxid i kroppen. Det skulle forbedre iltningen og musklernes sammentrækning under belastning ved at udvide blodkarrene. Rødbedesaft skulle dermed forbedre ilttilførslen til musklerne, øge styrke og udholdenhed og samtidig mindske muskeltrætheden.

Rødbedens egenskaber skulle også kunne fremskynde restitutionen, dæmpe inflammation og kramper samt virke som en naturlig detox. Ud over de kvaliteter, som atleter jagter, skulle rødbeder også kunne forbedre hukommelsen.

Gurkemeje, en potent antiinflammatorisk plante

Gurkemeje, som ofte bruges til at give maden mere smag, er en superfood. Planten, der vokser i Asien, er en potent systemisk antiinflammatorisk, hvilket vil sige, at den dæmper inflammation i hele kroppen, uanset hvor den sidder.

Gurkemeje er også rig på antioxidanter. Kombinationen med sort peber eller ingefær skulle forbedre optagelsen af curcumin, som er plantens aktive stof. Krydderiet dæmper desuden oxidativt stress forårsaget af intensiv træning.

Dette stof, som også findes som kosttilskud, skulle være velegnet til at begrænse ømhed og dermed forbedre atleternes restitution. Og det stopper ikke her: Curcumin skulle styrke led og knogler samt fremme fordøjelsen.

Kosttilskud til at afhjælpe mangeltilstande

Kosttilskud, som ikke må forveksles med lægemidler, bruges til at forebygge mangler som følge af intensiv træning eller biologiske og ernæringsmæssige underskud. Jern, magnesium, zink, kreatin, kollagen, spirulina, gurkemeje, omega 3-6, elektrolytter, BCAA, aminosyrer og forskellige vitaminer: Listen over kosttilskud er lang.

Hvad kan de bruges til? At kompensere for tab af kulhydrater, magnesium og mineraler, som rammer atleter. Formålet er at stabilisere eller hæve niveauet af bestemte markører, der ligger for lavt, uden at overskride de anbefalede værdier. Kvindelige atleter er for eksempel ofte udsat for jernmangel. Mangeltilstande er ofte årsag til kronisk træthed, dårlig restitution og dermed skader eller svagere præstationer.

Kosttilskud kan også hjælpe dig med at restituere bedre, begrænse smerter i for eksempel led og sener, samt mindske ømhed og kramper eller optimere væskebalancen. Hvor doping ulovligt mangedobler en atlets kapacitet, kan lovlige kosttilskud forebygge ernæringsmæssige mangler, der skyldes en stor træningsmængde.

Først og fremmest er det vigtigt at få lavet en ernærings- og blodstatus hos en læge for at afklare, om du overhovedet har brug for tilskud, og hvilke der passer til dine behov. Det er også afgørende at vælge kosttilskud, der er produceret i Frankrig, hvor oprindelsen er dokumenteret, og sammensætning og mærkning følger reglerne, så du undgår risikoen for forurening med dopingstoffer.

✓ Vil du tjekke, om et produkt er doping eller ej?: www.medicaments.afld.fr