Marathonkravene til OL i Los Angeles 2028 lægger overliggeren skyhøjt
Hele løbeverdenen har ventet på dem. Fans, men især de atleter, der jagter OL i Los Angeles 2028. Nu har World Athletics endelig løftet sløret for de olympiske kvalifikationskrav. Som ventet er de nye normer meget høje og afspejler løbesportens nuværende udvikling, hvor rekorder falder hvert år. Marathon bliver hårdt ramt af det stigende verdensniveau, og for at klare normen skal man præstere på et niveau, der aldrig før er blevet krævet. Vejen til Los Angeles er nu lagt. Vi gennemgår de nye normer, hvad der står på spil, og hvad de fortæller om løbesporten i dag.
For en eliteudøver i en hvilken som helst atletikdisciplin er OL den ultimative drøm. Det er der, man skal være. Atleterne bygger deres karriere og vælger deres løb ud fra de store mesterskaber, der kommer hvert fjerde år. For marathonløberne er det en ægte balancegang. Marathon er så krævende, at langdistanceløberne ikke har råd til fejl og kun kan løbe nogle få løb om året. På toppen af formen vælger eliten ofte to marathonløb årligt, ét om foråret og ét om efteråret, så der er tid nok til at forberede sig, og så vejret har en chance for at spille med. Siden 10. november kender vi alle kvalifikationsreglerne til OL 2028. Atleterne (og deres agenter) har nu alle oplysningerne. 2:05 for mændene, 2:22:20 for kvinderne. En lille finesse ved marathon: Kvalifikationsperioden har allerede været åben siden 1. november.
En kalender, der vækker spørgsmål, og et felt, der skrumper
Det er svært ikke at stille spørgsmål ved timingen af meldingen om normerne. Ganske vist kommer World Athletics' udmelding seks uger tidligere end før OL i 2024, men den kommer især efter en efterårssæson, der næsten er overstået med Sydney, Berlin, Chicago, Amsterdam og New York. For atleter, der løb deres bedste marathon i september eller oktober, tæller tiderne ikke. En bitter pille. Problemet er dog ikke nyt, og det er faktisk blevet mindre: Til Paris 2024 åbnede perioden også 1. november, og marathonløberne løb i syv uger i blinde uden at kende målet, indtil normerne (sent) blev offentliggjort 20. december 2022.
Denne gang varede ventetiden kun ti dage. Det hele begyndte 21. oktober. I en mail til agenter og repræsentanter for professionelle atleter, som det amerikanske medie CITIUS Mag fik fat i, skrev World Athletics, at kvalifikationsperioden til OL 2028 starter 1. november. Datoen falder præcis på dagen for New York Marathon. Alle resultater fra det løb tæller dermed med i kvalifikationen. Tidsnormerne var næppe inden for rækkevidde her på grund af banens profil, men Big Apple er stadig et vigtigt punkt i atleternes kalender, fordi man kan score mange point på ranglisten. New York har nemlig World Athletics' højeste label: Platinum. Og en top 5-placering her svarer til en tid under normen. Mere om det i næste afsnit.
I den omtalte mail stod der også andre detaljer, blandt andet at normerne ville blive offentliggjort i december (de kom til sidst tidligere, 10. november), og at antallet af deltagere i marathon falder fra 80 til 70 pr. løb. En nedskæring, der undrer, når tætheden og niveauet i verdensmarathon stiger markant. Med 70 på startlinjen bliver det det mindste olympiske marathon for mænd siden Montreal i 1976 og det mindste for kvinder siden Sydney i 2000. Hvorfor sætte et endnu lavere loft, når marathon aldrig har haft så stor opbakning, og løbet afvikles udendørs på brede veje? Vi har fundet en mulig forklaring: IOC har fastholdt atletikkens kvote på 1.810 atleter, som i Paris.
Og til LA28 får programmet en ny disciplin, mixed 4x100 m stafet. World Athletics oplyser ikke, hvor de 20 marathonpladser er blevet af, men der skulle skæres et sted. Bemærk også, at de 70 pladser er mere et mål end et fast loft: I Paris sendte universalitetspladserne begge løb over kvoten. Man kan godt forstå lofterne på banen (otte baner rummer kun et begrænset antal atleter), men på landevejen giver beslutningen mindre mening. Den rammer atleterne og snyder fansene for et ekstra show.
Normerne til LA2028 og de andre veje til kvalifikation
Disciplin | Mænd | Kvinder | Sammenlignet med Paris 2024 (M / K) |
Marathon | 2:05:00 | 2:22:20 | 2:08:10 / 2:26:50 |
10.000 m | 26:48 | 30:30 | 27:00 / 30:40 |
5.000 m | 12:50 | 14:34 | 13:05 / 14:52 |
Som ved de tidligere lege åbner World Athletics to veje til OL i LA28. Målsætningen er, at 40 % af atleterne kvalificerer sig på normerne og 60 % via verdensranglisten. Hvis flere atleter end der er pladser opfylder normen, er det kun de bedste tider, der tæller, og ingen kommer ind via ranglisten.
Kvalifikationsperioden for marathon: 1. november 2026 til 30. april 2028.
Antal pladser: 70 mænd og 70 kvinder.
Pladser pr. land: 3 atleter.
Slutdato for normerne: De første 55 på den filtrerede «Road to LA»-liste (tre pr. land) pr. 19. marts 2028 er direkte kvalificeret. De sidste 15 pladser afgøres derefter, uden at de først kvalificerede bliver berørt.
Platinum-vejen: En top 5-placering i et marathon med Platinum Label i løbet af perioden tæller som norm og sætter atleten øverst på Road to LA.
De olympiske komiteers og forbundenes råderum: Hver national instans kan give en ledig plads til en ikke-kvalificeret atlet, der har løbet mindst 2:11:00 (mænd) eller 2:29:00 (kvinder) i perioden.
Sådan beregnes marathonranglisten: Ranglisten bygger på gennemsnittet af de to bedste resultater. Hvert resultat er summen af tidspoint og placeringspoint. Løb med Platinum Label ligger i anden kategori, lige efter OL og VM.
Opfølgning: Road to LA bliver offentliggjort online i andet halvår 2027.
På banen løber perioden for 10.000 m fra 19. december 2026 til 18. juni 2028, og for 5.000 m fra 19. juni 2027 til 18. juni 2028. Også her er niveauet skruet et hak op. 5.000 m for mænd får en af de kraftigste stramninger i hele programmet: 15 sekunder hurtigere end i Paris. For at sætte det i perspektiv er der kun ti løbere i verden, der er kommet under 12:50 i 2026. Frankrigs bedste i sæsonen, Jimmy Gressier, stoppede på 12:57 i Paris i juni.
Hurtigere, højere … men ranglisten vejer også tungere
Normerne er skåret med 3:10 for mændene og 4:30 for kvinderne. Det er et stort spring. Men det afspejler også en udvikling, ingen kan overse. Vi oplever måske marathonets guldalder. I mere end ti år regerede Eliud Kipchoge suverænt over den store distance. Han banede vejen for en ny generation af talenter, som nu flytter grænserne for, hvad der er muligt. Sabastian Sawe og Yomif Kejelcha har begge løbet under to timer i London i år. Bag dem er tætheden vanvittig med Jacob Kiplimo, John Korir og Benson og Amos Kipruto. Men endnu mere spektakulær er fremgangen hos kvinderne. Ruth Chepngetichs rekord (stadig godkendt trods hendes suspension) har vaklet flere gange med Fotyen Tesfays debut på 2:10 og Tigst Assefas vilde løb på 2:11 i Berlin. Bag dem er niveauet lige så imponerende med Sifan Hassan, Joyciline Jepkosgei, Brigid Kosgei, Sharon Lokedi, Hellen Obiri...
Den nye fordeling af de kvalificerede, fra 50/50 til 40/60 til fordel for ranglisten, afspejler formentlig også World Athletics' ønske om at belønne regelmæssighed og gode placeringer i de store løb frem for én enkelt flot tid på en hurtig bane. Om kravenes højde forsvarer forbundet sig med, at marathonløb i et olympisk år er 30 til 60 sekunder hurtigere, end tendenserne tilsiger.
Ingen plads til fejl for marathonløberne
At løbe under 2:05 eller 2:22:20 er det nye mål for atleter, der sigter mod OL 2028. Men billetten er forbeholdt verdenseliten, de allerbedste. I Storbritannien har for eksempel ingen mand nogensinde løbet under 2:05. I Frankrig har kun Morhad Amdouni gjort det, og ingen fransk kvinde er nogensinde kommet under 2:22:20. For de fleste atleter er der stadig en chance: ranglisten. For dem bliver strategien sandsynligvis at vælge to prestigefyldte marathonløb (Platinum Label) for at score flere point. En god placering i et stort løb kan være mere værd end en god tid i et lille.
Nu hvor perioden er åben, og der er færre pladser end til Paris 2024, skal atleterne vælge deres næste løb med omhu. Mindre plads til fejl. Og i marathon kan skæbnen være nådesløs. Kun to datoer sat i kalenderen om året ... men dagens vejr kan feje en hel karriereplan af bordet.
Endnu et punkt, der fortjener opmærksomhed: datoen, hvor ranglisten låses. 19. marts 2028 falder før de store marathonløb i april. Dem, der satser på forårsmarathon i 2028, kæmper kun om de sidste 15 pladser. Det varsler et meget spektakulært 2027, hvor niveauet stiger endnu et hak. Med Valencia Marathon om blot nogle uger som første stop.
Krav fra de nationale forbund
Ud over World Athletics' kvalifikationskriterier kan hvert nationalt forbund fastsætte sine egne udtagelseskrav. Til de forrige lege i Paris havde det franske atletikforbund (FFA) krævet endnu hurtigere tider end World Athletics for kun at udtage de allerbedste. I sidste ende endte FFA mest med at vurdere fra sag til sag og sendte Mekdes Woldu og Manon Trapp, men ikke Morhad Amdouni, selv om han havde løbet normen. Hos amerikanerne er systemet helt anderledes. USATF arrangerer et «Trials»-løb med landets bedste løbere. Reglen er enkel: De tre første pladser giver billet til OL i Los Angeles 2028. Hver institution har sin egen udtagelsesmetode alt efter nationale hensyn. Men én ting er ens for alle atleter: Først skal World Athletics' kriterier opfyldes.
Med de nye normer har World Athletics lagt overliggeren i højde med den guldalder, marathon oplever. For en håndfuld atleter forbliver 2:05 og 2:22:20 et realistisk mål. For alle andre går vejen til Los Angeles via ranglisten. Et spændende kapitel i marathonets historie har været åbent siden 1. november. Atten måneders jagt på en drømmetid og en plads til OL i LA 2028. Indtil da tæller hvert marathon, og hver placering. Og til sidst en historisk startlinje med kun 70 løbere. Herrernes marathon afslutter i øvrigt legene 30. juli 2028. Det bedste til sidst. Man skal være med.