OL 2028: Marathon-normerne lægger overliggeren skyhøjt

OL 2028: Marathon-normerne lægger overliggeren skyhøjt
© LA Coliseum

Hele løbeverdenen har ventet på dem. Fansene, men især de atleter, der jagter en plads ved OL i Los Angeles 2028. Nu har World Athletics endelig afsløret de olympiske normer. Som ventet er de nye krav meget høje og afspejler en løbesport, hvor der falder rekorder hvert år. Marathon rammes hårdt af det stigende verdensniveau, og for at nå normen skal man præstere på et niveau, der aldrig før har været krævet. Vejen til Los Angeles er nu lagt ud. Vi gennemgår de nye normer, hvad der er på spil, og hvad de fortæller om løbesporten i dag.

For en eliteatlet i en hvilken som helst atletikdisciplin er OL den ultimative drøm. Det er dér, man skal være. Det er omkring de fireårige mesterskaber, atleterne bygger deres karriere op og vælger deres løb. For marathonløberne er det en regulær balancegang. Marathon er så krævende, at langdistanceløberne ikke har råd til fejl og kun kan løbe nogle få løb om året. På toppen af formen vælger eliten ofte to marathonløb om året, et om foråret og et om efteråret, så der er tid nok til at forberede sig, og så vejret har en chance for at spille med. Og siden 10. november kender vi alle kvalifikationsreglerne til OL 2028. Atleterne (og deres agenter) har nu alle oplysningerne. 2:05 for mændene, 2:22:20 for kvinderne. En lille finesse ved marathon: Kvalifikationsperioden var allerede åbnet den 1. november.

Et kalender, der rejser spørgsmål, og et felt, der skrumper

Det er svært ikke at hæfte sig ved timingen af meddelelsen. World Athletics kommer rigtig nok seks uger tidligere end før OL 2024, men først efter at efterårets marathonsæson stort set er overstået, med Sydney, Berlin, Chicago, Amsterdam og New York i bagspejlet. For atleter, der løb deres bedste marathon i september eller oktober, tæller de tider ikke. En bitter pille at sluge. Problemet er dog ikke nyt, og det er faktisk blevet mindre: Til Paris 2024 åbnede perioden også den 1. november, og marathonløberne løb i syv uger i blinde uden at kende det konkrete mål, indtil normerne endelig blev offentliggjort (sent) den 20. december 2022.

Denne gang varede ventetiden kun ti dage. Det hele startede den 21. oktober. I en e-mail til agenter og repræsentanter for professionelle atleter, som det amerikanske medie CITIUS Mag har afsløret, skrev World Athletics, at kvalifikationsperioden til OL 2028 åbner den 1. november. En dato, der falder præcis på dagen for New York Marathon. Alle præstationer fra det løb tæller dermed med i kvalifikationen. Normerne var måske ikke helt til at nå i New York på grund af banens profil, men Big Apple er stadig en vigtig dato i atleternes kalender, fordi man kan score mange rankingpoint dér. New York er nemlig et løb i World Athletics' højeste kategori: Platinum Label. Og en top 5-placering her svarer til at have en tid under normen. Mere om det i næste afsnit.

I den berømte e-mail var der også andre detaljer, blandt andet at normerne var ventet offentliggjort i december (de kom til sidst tidligere, den 10. november), og at antallet af deltagere i marathon sænkes fra 80 til 70 pr. løb. En reduktion, der vækker undren, når tætheden og verdensniveauet i marathon stiger markant. Med 70 på startlinjen bliver det det mindste olympiske marathon for mænd siden Montreal i 1976 og det mindste for kvinder siden Sydney i 2000. Hvorfor sætte loftet endnu lavere, når marathon aldrig har haft så stor opbakning, og løbet foregår udendørs på brede veje? Vi har fundet en mulig forklaring: IOC har fastholdt atletikkens kvote på 1.810 atleter, som i Paris.

Og til LA28 får programmet en ny disciplin, 4x100 m mixed stafet. World Athletics oplyser ikke, hvor marathonets 20 pladser er endt, men der skulle jo findes plads et sted. Det skal også nævnes, at de 70 pladser er mere et mål end et fast loft: I Paris sørgede universalitetspladserne for, at kvoten blev overskredet i begge løb. Loftet kan man godt forstå på banen, hvor de otte baner kun kan rumme et begrænset antal atleter, men på landevejen giver beslutningen mindre mening. Den rammer atleterne og snyder fansene for noget af showet.

OL i Los Angeles 2028: World Athletics afslører historisk hårde marathon-normer på 2:05 og 2:22:20© CNOSF / KMSP

Normerne til LA 2028 og de andre veje til kvalifikation

Disciplin

Mænd

Kvinder

Sammenlignet med Paris 2024 (M / K)

Marathon

2:05:00

2:22:20

2:08:10 / 2:26:50

10.000 m

26:48

30:30

27:00 / 30:40

5.000 m

12:50

14:34

13:05 / 14:52

Som ved de tidligere lege har World Athletics lagt to spor ud til LA28. Målet er, at 40 % af atleterne kvalificerer sig via normerne og 60 % via verdensranglisten. Hvis flere atleter end der er pladser løber normen, er det kun de hurtigste tider, der tæller, og ingen kommer så ind via rankingen.

  • Marathonperioden: fra 1. november 2026 til 30. april 2028.

  • Antal pladser: 70 mænd og 70 kvinder.

  • Antal pladser pr. land: 3 atleter.

  • Slutdato for normerne: De 55 første på den filtrerede "Road to LA"-liste (tre pr. land) pr. 19. marts 2028 er direkte kvalificeret. De resterende 15 pladser afgøres bagefter, uden at det går ud over de første kvalificerede.

  • Platinum-vejen: En top 5-placering i et marathon med Platinum Label i perioden tæller som norm og placerer atleten øverst på Road to LA.

  • De olympiske komiteers og forbundenes råderum: Hver national institution kan omfordele en plads til en ikke-kvalificeret atlet, der har løbet mindst 2:11:00 (mænd) eller 2:29:00 (kvinder) i perioden.

  • Sådan regnes marathon-rankingen: Klassementet bygger på gennemsnittet af de to bedste præstationer. Hver præstation er summen af tidspoint og placeringspoint. Løb med Platinum Label ligger i den næsthøjeste kategori, lige efter OL og VM.

  • Opfølgning: Road to LA bliver offentliggjort i andet halvår af 2027.

På banen løber 10.000 m-perioden fra 19. december 2026 til 18. juni 2028, mens 5.000 m-perioden går fra 19. juni 2027 til 18. juni 2028. Også her er niveauet skruet et hak op. 5.000 m for mænd har en af de kraftigste stramninger i hele programmet: 15 sekunder hurtigere end i Paris. For at give et mere konkret billede er der kun ti i verden, der har løbet under 12:50 i 2026. Sæsonens bedste franskmand, Jimmy Gressier, stoppede på 12:57 i Paris i juni.

Hurtigere, højere … og mere vægt på rankingen

Marathon-normerne er skåret med 3:10 for mændene og 4:30 for kvinderne. Det er et stort spring. Men det afspejler en udvikling, som ingen kan overse. Vi oplever måske marathonets guldalder. I mere end ti år regerede Eliud Kipchoge suverænt over den kongelige distance. Han banede vejen for en ny generation af talenter, der nu rykker grænserne for, hvad der er muligt. Sabastian Sawe og Yomif Kejelcha har begge løbet under 2 timer i London i år. Bag dem er tætheden vanvittig med Jacob Kiplimo, John Korir og Benson og Amos Kipruto. Men endnu mere spektakulær er fremgangen hos kvinderne. Ruth Chepngetichs rekord (stadig godkendt trods hendes suspension) har vaklet flere gange med Fotyen Tesfays debut på 2:10 og Tigst Assefas vanvittige 2:11 i Berlin. Bag dem er feltet lige så stærkt med Sifan Hassan, Joyciline Jepkosgei, Brigid Kosgei, Sharon Lokedi, Hellen Obiri ...

Den nye fordeling af kvalificerede, der skifter fra 50/50 til 40/60 til fordel for rankingen, afspejler uden tvivl også World Athletics' ønske om at belønne regelmæssighed og gode placeringer i de store løb frem for én glimrende tid på en hurtig bane. Om de skrappe normer forklarer forbundet, at marathonløb i et olympisk år er 30 til 60 sekunder hurtigere, end tendenserne tilsiger.

Ingen plads til fejl for marathonløberne

Under 2:05 eller under 2:22:20 er det nye mål for atleter, der sigter mod OL 2028. Men den billet er forbeholdt verdenseliten, fløden af fløden. I Storbritannien har for eksempel ingen mand nogensinde løbet under 2:05. I Frankrig har kun Morhad Amdouni gjort det, og ingen fransk kvinde har nogensinde været under 2:22:20. For de fleste atleter er der dog stadig en chance: rankingen. For dem bliver strategien sandsynligvis at vælge to prestigefyldte marathonløb (Platinum Label) for at score flere point. En god placering i et stort løb kan være mere værd end en god tid i et lille.

Med en åben kvalifikationsperiode og færre pladser end til Paris 2024 skal atleterne vælge deres kommende løb med omhu. Mindre luft til fejl. Og på marathon kan skæbnen være grusom. Kun to markerede datoer på året, og dagens vejrforhold kan fejle en hel karriereplan.

Et andet punkt, der er værd at fremhæve: datoen, hvor rankingen lukkes. Den 19. marts 2028 falder før de store aprilmarathons. De, der regner med forårsmarathon i 2028, kæmper kun om de sidste 15 pladser. Det varsler et meget spændende 2027, hvor niveauet igen stiger et hak. Det starter med Valencia Marathon, der allerede er om få uger.

Normerne fra de nationale forbund

Ud over World Athletics' kvalifikationskriterier kan hvert nationalt forbund fastsætte sine egne udtagelseskrav. Til de forrige lege i Paris havde det franske atletikforbund FFA krævet endnu hurtigere tider end World Athletics for kun at sende de allerbedste. I sidste ende endte FFA med mest at vurdere fra sag til sag og sendte Mekdes Woldu og Manon Trapp, men ikke Morhad Amdouni, der ellers havde løbet normen. Hos amerikanerne er systemet helt anderledes. USATF arrangerer et "Trials"-løb med landets bedste løbere. Reglen er enkel: De tre første pladser giver billet til legene i Los Angeles 2028. Hver institution har sin egen udtagelsesmetode afhængig af nationale hensyn. Men grundreglen er den samme for alle atleter: Man skal først opfylde World Athletics' krav.

Med de nye normer har World Athletics lagt overliggeren i højde med den guldalder, marathon oplever. For en håndfuld atleter vil 2:05 og 2:22:20 forblive et realistisk mål. For alle andre går vejen til Los Angeles via rankingen. Siden 1. november er et spændende kapitel i marathonhistorien skudt i gang. Atten måneders jagt på en drømmetid og en plads ved OL i LA 2028. Indtil da tæller hvert marathon, og hver placering med. Og til sidst venter en historisk startlinje med kun 70 løbere. Herremarathonet afslutter i øvrigt legene den 30. juli 2028. Det bedste til sidst. Det gælder om at være med.