Blocks League rundet af med en sidste udgave kun for kvinder

Torsdag den 26. juni løb tredive kvindehold fra hele verden et hæsblæsende mileløb som 4 × 400 meter-stafet på Stade Charléty i Paris under »Breaking 4«-aftenen til ære for Faith Kipyegon. Med den kenyanske ikon som inspiration pressede løberne sig selv til det yderste, stafet efter stafet, båret frem af et begejstret publikum. På tribunerne var energien elektrisk, med dans til DJ’ens rytmer og opmuntringer, der satte stemmen på prøve. En intens stemning, som fulgte løberne hele vejen til målstregen.

Det er sjældent at se arrangementer, der udelukkende sætter fokus på kvinder, og endnu sjældnere når de foregår i sportens verden. Torsdag aften vendte Blocks League, en holdkonkurrence med rødder i gademiljøet, som blev afviklet fra februar til juni, tilbage i en helt særlig udgave kun for kvinder. En oplagt mulighed for at forlænge en aften, der allerede var godt i gang, midt i atletikentusiasternes arena. Gaden var skiftet ud med blå tartan på det parisiske stadion, og de fire steder fra Blocks League, La Villette, Vélodrome Jacques Anquetil, La Défense og BNF, var lagt bag os. En særlig detalje ved denne udgave som glædede flere af konkurrencens faste deltagere. » Det er fedt. Det foregår på en atletikbane, så det ligger lidt tættere på det, vi normalt laver«, sagde Noémie Bellenger, 800-meterløber for klubben i Meaux.

Et format, der holder glæden i live

Tredive hold betød et stort felt af konkurrenter, der stod klar til at gå i kødet på hinanden i opvarmningsområdet. Fordelt i fire heats fandt man FFA-klubber som PUC, CA Montreuil og Paris Run Club, løbefællesskaber som We’ll Run og Eightlines samt franske brands som Alltricks, Distance og Quartorze. Også udenlandske brands var med, blandt andre de britiske Sports Direct og Pro-Direct samt de tyske Top4Running og Zalando.

Hver deltager løb 400 meter i fuldt tempo, før hun gav depechen videre til sin holdkammerat. Deltagernes niveau spændte vidt. Nogle havde været medlemmer af en klub i årevis, mens andre først for nylig var begyndt at løbe. Det skabte store forskelle allerede efter de første skifter. Men det tog på ingen måde glæden fra løberne. Midt i fejringen med sine holdkammerater fra We’ll Run var Sophie Delafoy ovenud tilfreds: » Det var utroligt at have stadion helt for os selv! Jeg fik gåsehud efter 200 meter. En drøm. Det sker kun én gang i livet. «

Efter 4 × 400 meter-stafetten gik det bedste hold fra hvert heat direkte i finalen, mens de næste fire måtte kvalificere sig på tid. Finalen bød på spænding hele vejen, da de sidste løbere lå side om side frem mod målstregen. Det stærke felt endte med sejr til hollænderne fra All4Running, som løb imponerende 3.48,88. De fire løbere vidste godt, at de havde niveauet, men var alligevel overraskede over sejren, som kun blev vundet med en tiendedel foran deres nærmeste konkurrenter fra Eightlines 1. I-Run, der bestod af klubaktive løbere fra Maisons-Alfort, tog tredjepladsen. » Næsten alle løb 57 eller 58 sekunder. Vi er piger, der normalt løber omkring 55 sekunder eller hurtigere, så det var virkelig stærkt at gøre det i løbesko«, fortalte Camille Precart, en af I-Runs stafetholdere.

Udstyr til at præstere

Før stafetterne gik i gang, var de 120 deltagere fordelt på 30 hold udstyret fra top til tå af arrangøren. De blev taget godt imod og kunne i omklædningsrummene skifte deres sædvanlige løbetøj ud med et sort Nike-sæt: shorts, sports-bh, singlet med holdets navn, sokker og et par Vaporfly. De var markant lettere end de Vomero-sko, der stod udstillet i løberområdet og kunne prøves ved lejligheden.

Et arrangement kun for kvinder

Det er en sjælden scene: Kvinderne på banen, mens mændene står på sidelinjen og hepper. Da Nike inviterede Eightlines til at stå for den del af »Breaking 4«-aftenen, tøvede fællesskabets medlemmer ikke et øjeblik med at sætte kvinderne i centrum. » Det er fantastisk, for det foregår på et stadion, og det er kvinderne, der hyldes. Der bliver løbet virkelig stærkt! Niveauet er højt«, fortalte Moussa Diallo, medstifter af Eightlines og vært ved Blocks Leagues afdelinger sammen med kollegaen Jeremy Derrien.

Da atleterne blev spurgt til arrangementet, der var skabt til dem, bredte smilene sig, og flere udbrød: »Ja, der har været alt for få arrangementer som dette!« De var tydeligvis glade for at være en del af det. » Det bedste var, at vi alle følte os helt på rette plads«, jublede Sophie, som tydeligvis nød at løbe for We’ll Run.

De otte repræsentanter fra crewet We’ll Run satte også pris på støtten fra deres mandlige holdkammerater, som var mødt talstærkt op. Johan var begejstret, men også udmattet efter at have heppet så intenst på sine træningspartnere: » Det er virkelig fedt at råbe sig hæs. Men nu har jeg ikke mere tilbage. Ingen stemme, ingen ben. Jeg løb ved siden af dem i sidste sving, fordi jeg ved, at det er dér, 400 meter bliver allermest hårdt. «

At presse hinanden og sig selv

Ud over det kvindelige fokus gav arrangementet deltagerne mulighed for at måle sig med andre og flytte deres egne grænser. Sophie Delafoy fra We’ll Run fortalte: » I begyndelsen var vi ikke særlig selvsikre over for kvaliteten hos de atleter, der var med. Men det var helt utroligt. Vi pressede os selv og gav alt, hvad vi havde.« For mange blev oplevelsen også motivation til at træne mere. Det bekræftede holdkammeraten Amélia Ben Youssef: » Det gav mig virkelig lyst til at presse mig selv mere, løbe mere på bane og forbedre mine resultater. «

Hafsia, en af løberne på Zalando-holdet, medstifter af Run’Elles og maratonløber, forlod asfalten til fordel for atletikbanen denne torsdag. En intens oplevelse, som hun indvilligede i at fortælle om: » Det er her, jeg indser, at man er nødt til at træne. Jeg fik en god start, men til sidst gjorde det virkelig ondt. Men sådan en mulighed får man ikke hver dag.« Wanissa Mettiche, tidligere sprinter og stangspringer med licens i Maison-Alfort, som engang fik tilnavnet Allyson Felix, trådte til på Run’Elles-holdet. » Det var ikke min foretrukne disciplin, men jeg tog gerne udfordringen op. Det gav mig faktisk lyst til at begynde med atletik igen for alvor. Hvis jeg fik chancen igen, ville jeg ikke tøve et sekund «, sagde hun, tydeligt begejstret for oplevelsen.

Denne særlige aften, hvor kvinderne, fra den kenyanske stjerne Faith Kipyegon til alle de mestre, der stod på banen torsdag, blev hyldet, handlede om langt mere end sport, præstationer og at overgå sig selv. Den viste betydningen af at stå sammen og turde kaste sig ud i det, sådan som mileverdensrekordholderen så ofte minder os om. Hun gav alt for at bryde fireminuttersgrænsen på distancen. Når kvinder får et rum, der er skabt til dem, får de også mulighed for at træde frem, stå ved sig selv og inspirere kommende generationer.