Procent eller grader: Sandheden om stigninger i løb
Løb i kuperet terræn, som man gør på trailløb, byder på både op- og nedstigninger. På landevejen er stigningerne og faldet som regel mere moderate, men de har stadig stor betydning for anstrengelsen og sluttiden. Hvordan angiver man egentlig hældningen på en stigning? Og hvad er forskellen på procent og grader? Marathons.com forklarer det hele.
Alle kender de vejskilte, der angiver procenten på en farlig nedkørsel eller stigningen på et bjergpas. Cyklister holder især øje med tallene, ikke mindst på stigninger, fordi vejens hældning siger meget om sværhedsgraden. I landevejsløb som maraton, halvmaraton og 10 km betragtes stigninger som rekordernes værste fjende, også når de er beskedne. På trailløb er hældningen også afgørende, fordi den sænker fremdriften og afgør, hvornår man går fra løb til gang, samt hvornår stavene kommer i brug. Flere og flere GPS-ure viser denne information, så man kan disponere kræfterne bedre. Trods stigningens betydning er der dog mange, der ikke ved, hvordan hældningen beregnes, og især forveksler procent med grader.
Hvordan beregner man procenten på en stigning mellem to punkter?
Du skal bruge to oplysninger:
➜ Den vandrette afstand mellem punkt A og B
➜ Højdeforskellen mellem punkt A og B
På vejskilte angives stigninger i procent. Formlen ser sådan ud:
Stigning i procent = (højdeforskel mellem A og B / samlet afstand mellem A og B) x 100
Kilometer vertical du Grand Serre i Isère regnes for en af verdens stejleste KV-ruter med 1000 højdemeter fordelt på 1,8 km. Beregningen af stigningsprocenten ser sådan ud:
(1000 / 1800) x 100 = 55,5
Den gennemsnitlige stigning på KV du Grand Serre er altså 55,5 %, hvilket betyder, at man stiger 55,5 meter for hver 100 meter fremad. Eller 55,5 centimeter op for hver meter, man bevæger sig. Det er med andre ord en ekstremt stejl stigning!
Hvad er forskellen på stigningsprocent og grader?
Procent er den mest udbredte måde at beskrive en stigning på, men indimellem støder man også på grader. Grader og procent er imidlertid to helt forskellige ting. Hvis matematik ikke lige er din stærke side, så hæng på, for nu skal vi omkring lidt trigonometri, der måske bringer minderne tilbage fra gymnasiet!
Stigning i grader = tangens til højdevinklen angivet i grader x 100
For at forstå beregningen er en lille skitse ikke af vejen.
Punkt B er bunden af stigningen, du skal op ad, for eksempel starten på KV du Grand Serre. Punkt A er toppen af opstigningen, altså mål ved bjergtoppen.
L svarer til den distance, du skal tilbagelægge fra start til mål, altså 1,8 km. h er den positive højdeforskel, du skal forcere mellem punkt B og A, altså 1000 meter.
⍺ er den vinkel, som stigningen danner med en vandret flade. For at beregne den skal man finde l, den vandrette afstand mellem B og A.
Hvis man kender stigningsprocenten, kan man finde vinklen angivet i radianer ved hjælp af funktionen arctan (ja, nu bliver det lidt indviklet):
Stigning angivet i grader = arctan (højdeforskel / vandret afstand)
Har vi tabt dig? Bare rolig, du behøver ikke have læst matematik på højt niveau for at forstå det vigtigste.
➜ En stigning kan angives i procent eller grader.
➜ En stigning på 55 % svarer ikke til en stigning på 55 grader. Husk geometrien fra skolen: En vinkel på 90 grader er en ret vinkel, så en stigning på 90 grader er en lodret linje. Hvis du vil forcere den, må trailløbeskoene skiftes ud med sele og reb!
➜ Der findes onlineberegnere, som omregner en stigning angivet i procent til en stigning angivet i grader.
➜ Grader bruges ikke særlig ofte til at angive en stigning, men hvis du møder dem eller taler om en opstigning, skal du ikke længere forveksle procent og grader. Det enkleste er at angive både op- og nedstigninger i procent. Så undgår du fejl, og alle ved, hvad du mener!