10 km du Neuf fejrede 21. udgave med 3.000 deltagere

Søndag den 31. maj blev starten på 10 km du Neuf skudt i gang et kvarter forsinket. Feltet på 2.500 deltagere strakte sig over næsten fem minutter, før det gav plads til fartløberne. Kort efter krydsede de første 5 km-løbere målstregen, der lå præcis samme sted som starten på boulevard Haussmann ved hjørnet af rue Le Peletier. Derefter fulgte vinderne af 10 km-løbet. Og spændingen steg en smule.

« Vi var tre i front, og pludselig kunne vi ikke finde vej », fortæller Rachid Khemissi, den dobbelte forsvarende mester, som var desorienteret ved mål. « Det er lidt frustrerende, for mit ur siger 9,2 km », tilføjer Lorea Irigaray, som vandt kvindernes løb. Et par problemer på ruten kastede en skygge over det ikoniske løb i 9. arrondissement. Men ikke nok til at ødelægge festen, og slet ikke børnenes, som elskede at løbe 1,5 km med deres forældres uvurderlige opbakning.

En fejlbarlig, men menneskelig organisation

Adrien Broult er både løber og en del af organisationen, og han undskyldte dybt for morgenens problemer. « Hvis jeg kommer for at løbe 10 km, er det ikke for at løbe 9 », sagde han efter løbet.

Men nogle gange går tingene ikke som planlagt. Han havde ganske vist gennemkørt ruten fem gange før starten, på motorcykel, cykel og mod løbsretningen, og kontrolleret, at alle afspærringer var på plads, og at vejene var lukket for trafik. Alligevel var det nok, at en official flyttede en afspærring ved 6 km, til at podiet blev forvrænget fuldstændigt. Heldigvis blev fejlen rettet hurtigt, og den berørte kun de tre førende mænd. « Jeg stoppede seks gange, beklager Rachid, som kommer fra Chartres og trofast vender tilbage til dette parisiske løb. Bagefter fortsatte jeg, så godt jeg kunne. »

Adrien var bevidst om den skuffelse, det havde skabt, især blandt eliteløberne, som for første gang var blevet placeret i et separat elitefelt, og han gentog sine undskyldninger over for de berørte deltagere. « Man må acceptere, at der er øjeblikke, hvor man ikke kan kontrollere alt, siger han. Men frustrationen er meget stor, og over for nogle af løberne er jeg virkelig ked af det. »

En anden mindre svipser frustrerede også nogle af deltagerne. På rue de Clichy førte en forkert anvisning formentlig til, at ruten blev en smule kortere. Men kan man bebrejde de frivillige noget? De hjælpsomme mennesker, der giver deres tid uden at tælle timerne, « især siden Paris 2024 åbnede nye muligheder », understreger Babette Valenca-Calderero, som stod for medaljeuddelingen. Nogle frivillige melder også fra i sidste øjeblik: Næsten 100 udeblivelser blev registreret denne søndag.

En morgen i PSG’s farver

Fra klokken 9 var det svært at vide, hvor man skulle kigge hen: PSG-trøjer overalt. Klubbens tilhængere, der lørdag aften blev europamestre for anden gang i træk, gjorde deres del ved at stille op i de forskellige løb.

« Det kunne mærkes, da jeg vågnede, udbryder Philippe, som var kommet sammen med seks holdkammerater fra Eightlines, en parisisk løbeklub. Vi gik i seng mellem klokken 3 og 4, og vi fejrede det ordentligt! » De så alle ud til at være helt tømt efter anstrengelserne, selv om der ikke var noget på spil. To af dem, som har gennemført Copenhaguen Marathon, gør sig allerede klar til at presse grænserne igen denne søndag ved adidas 10K Paris. Indtil da stod den på hvile for disse fodboldfans, som stolt viste deres hjerteklubs farver frem denne morgen. 

Et stærkt solidarisk engagement

« Hele overskuddet fra arrangementet går til børn med handicap. I dag løber I 5 eller 10 km, men for dem er det enormt », mindede gudmor for den 21. udgave af Lions Paris 9 Run, journalisten og eventyreren Aïda Touihri, om. Det sportslige og medborgerlige arrangement støtter inkluderende uddannelse gennem Helen Keller-fonden, der er opkaldt efter pioneren for mennesker med handicaps rettigheder, som selv var døv og blind.

Blandt deltagerne var otte unge fra foreningen Habitats Jeunes Belfort. « De har skabt projektet fra A til Z, forklarer Karima, som er aktivitetsleder. Vi er kommet for weekenden. Vi har været på kulturelle besøg og deltaget i dette sportsarrangement. De har hver deres mål. De har forberedt sig til løbet og går efter bestemte tider. » En af de unge, som løb 1,5 km i Foulées des Familles, fortæller: « Jeg er egentlig ikke sportslig, men det giver en rigtig oplevelse! »

Et løb, hvor fællesskabet kommer først

I sidste ende er det ikke rigtig præstationen, der tæller. For 5 km-vinderen Loïs Rabergeau var løbet først og fremmest en ny oplevelse. « Jeg havde aldrig løbet 5 km før, så det var fedt at vinde første gang, fortæller banespecialisten, som har løbet 800 m på 1.55. Jeg kommer igen, men næste gang løber jeg et løb, jeg rent faktisk har trænet til, for de to fadøl og kebabben aftenen før kunne jeg godt mærke i morges ». Den første kvinde, Sidonie Pellet, er også atlet. Men hun er betydeligt yngre og repræsenterer La Salésienne som miniput på 1000 m.

Selv blandt eliteløberne blev frustrationen afløst af fejring. En podieplads siger man ikke nej til, slet ikke når der følger en buket blomster, et indrammet rutekort og en medalje med. Medaljen er den samme for alle deltagere, mens monumentet på den skifter fra år til år. « Jeg er i gang med marathonforberedelserne, så det er længe siden, jeg har løbet hurtigt, fortæller Margaux Hemono med stjerner i øjnene. Jeg er glad for at løbe mit yndlingsløb og for, at det endte sådan. »

Marie-Louise Monamy, som er fast deltager i løbet, var ikke desto mindre begejstret: « Jeg havde det meget sjovere end sidste år. Det føltes, som om der var langt færre stigninger, ruten var lidt kortere, men sådan er det, og jeg er meget glad for at være her. » Lorea Irigaray nød også at løbe gennem gaderne i sit kvarter: « Jeg bor i 9. arrondissement, og vi kom virkelig tæt forbi mit hjem! Det var et løb, jeg havde lyst til at deltage i, og hvor jeg gerne ville have det sjovt ». Hun blev fulgt af Pierre Monnet, grundlæggeren af platformen PaceMe, som giver alle løbere mulighed for at få ledsagelse på løbsdagen.