Komikeren Hugues Lavigne bliver ambassadør for 10 km Onatera Paris 17

I mange år satte han sine fødder på rugbybanerne i Toulouse. Søndag den 29. november stiller Hugues Lavigne til start i 10 km Onatera Paris 17, hvor han er løbets ambassadør. Det er en ære for den tidligere beboer i det 17. arrondissement, som med sin markante fysik først og fremmest ser løb som « en måde at føle sig levende på ». Hugues er kendt for sin selvironi og sin humor, hvor han med et glimt i øjet vender hverdagens situationer på hovedet. I udholdenhedssporten finder han en form for ro. « At løbe lange distancer eller bare 5 km og være helt udmattet bagefter, det synes jeg er fantastisk. Det får min hjerne til at falde til ro », fortæller han. Hugues kæmper selv med hyperaktivitet, et emne han taler åbent om, blandt andet i sit aktuelle show « Hyperactif ».

Fra rugbyspiller til maratonløber

Fra rugbyspiller til løber er der ikke langt. En flytning, et ønske om at passe bedre på kroppen og årene, der går, fjernede ham gradvist fra den ovale bold og førte ham over i en ny disciplin. Da Hugues som 26-årig flyttede til Paris, få skridt fra Pont Cardinet, havde han stadig en fod i rugby, men brugte det meste af sin tid på cyklen som støtte for sin brors startup med levering mellem privatpersoner. Løb begyndte nu at fylde « mere seriøst » i hans liv.

Sammen med nogle venner gik han i gang med at træne op til Frankfurt Marathon. På det tidspunkt havde han kun løbet ét 10-kilometersløb, som han gennemførte som 18-årig i 42 minutter og 36 sekunder. Men den tyske løberute er kendt for at være hurtig, og det gav ham tro på, at distancen var inden for rækkevidde. Samtidig begyndte glæden ved løbet for alvor at tage over. « Jeg begyndte at holde af de lange distancer. Så snart man kommer over 20 km, føles anstrengelsen anderledes. Man presser sig helt ud, og den smerte er faktisk meget behagelig », fortæller han.

I dag er han 35 år, har tre maratonløb bag sig og står foran det berømte 10 km Onatera Paris 17 med et klart mål: 42 minutter. Det er et ambitiøst mål for den passionerede løber, som træner tre til fire gange om ugen med en fjerntræner. « Lige nu kan jeg holde den rigtige fart i 5 km, og så dør jeg », indrømmer han uden at vide, om det lykkes. Hugues sammenligner nervøsiteten før starten på et løb med den sceneangst, der rammer før en optræden. « Vi har forberedt os på det her, så nu skal vi bare give den fuld gas », siger han. Løb er blevet en fast del af hans hverdag på grund af enkelheden: « Når jeg er på turné med mit show, kan jeg samtidig løbe, opleve nye steder og lade helt op. » Men også på grund af fællesskabet. « Man finder holdånden i en individuel sport, og det er virkelig vigtigt », understreger han.

Når nederlaget bliver en god historie

Indimellem tager komikeren over for løberen. Ved nogle løb bruger han sin energi på at filme sig selv og skabe humoristisk indhold, som da han løb Toulouse Marathon. « Jeg filmede mig selv for hver 5. kilometer og lavede små jokes. Man kan tydeligt se, at jeg fra den 35. kilometer ikke har det særlig godt. Det hjalp måske ikke på min præstation, men det fik folk til at grine, og frem for alt fangede det, fordi det var naturligt. Man kan ikke altid gennemføre sin udfordring, og det er også godt at vise sine nederlag. »

Det er netop det budskab, han gerne vil give videre som frontfigur for det sportslige og festlige arrangement i det 17. arrondissement i slutningen af november. « Alle, der deltager, skal være stolte, uanset hvilken tid de løber. Det er stort, det er måneders forberedelse, det er træning, det er sport, det er livet. » For ham begynder succesen allerede ved tilmeldingen. Uanset om deltagerne løber alene, to sammen eller på et hold, handler det vigtigste om at gennemføre udfordringen, fra det første 10-kilometersløb til kvalifikationen til de franske mesterskaber.

Tilbage til rødderne i det 17. arrondissement

I 2027 vender han tilbage til Paris Marathon for at forsøge at realisere sin « drøm »: at løbe på 3 timer og 50 minutter. Indtil da genfinder han den 29. november stemningen i kvarteret, hvor hans parisiske eventyr begyndte, og håber at komme tæt forbi sine yndlingsgader, rue Lévis og rue Dulong. « Det er fantastiske gader. Den første er en virkelig bred gade med masser af butikker og en café for enden. I mit hoved, da jeg lige var kommet til Paris og handlede i rue Lévis, tænkte jeg, selv om jeg ikke havde mange penge: ’Jeg er parisier’, og jeg syntes, det var både smukt og meget stilfuldt. » Der er lagt op til en flad rute med masser af stemning, og det må man ikke gå glip af.