La Nuit des Relais fejrede 10-års jubilæum i Parc Floral som på et postkort

Sikke en utrolig farverig vrimmel! For første gang lagde Parc Floral rammer til La Nuit des Relais, et natløb, som Fondation des Femmes lancerede for ti år siden. Hele 3.000 deltagere var mødt op til den store aften, der indbragte 169.458 euro. Hele beløbet går til lokale organisationer, som hjælper kvinder udsat for vold. „Sidste år blev 140 projekter finansieret over hele Frankrig. Mere end en million euro blev uddelt for at redde truede rådgivningstilbud og ansætte jurister og psykologer …“ fortæller Laura Slimani, chef for projektområdet hos Fondation des Femmes, til Cécile Grès, vært på Stade 2, og Anne-Cécile Mailfert, organisationens formand. De to stod for at styre arrangementet.

Det gjorde de til perfektion. Stemningen kogte allerede ved parkens indgang og helt ude ved metrostationen, hvor RATP havde indsat særlige shuttlebusser til løberne. Indenfor kunne man deltage i en kort workshop om chikane på gaden med en frivillig fra fonden.

Fra klokken 18 hyggede de første ankomne sig med aktiviteterne på scenen, blandt andet en koncert, og gik på opdagelse i drivhuset, hvor organisationerne havde deres stande. Ved startskuddet satte 300 løbere fra deres respektive startbokse ud på en 600 meter lang runde, før de gav stafetten videre til en anden på holdet. Nogle lagde hårdt ud, mens andre holdt igen, velvidende at de selv skulle i aktion igen efter et par omgange med holdkammeraterne. „Det er hele samfundet, der er med. Vi har 11 hold fra Paris' rådhus, 200 mennesker fra MGEN og 1.000 privatpersoner. Det er virkelig et fælles engagement, og det er dét, der gør forskellen,“ siger Lise Gallard, fondens engagementsdirektør.

Et lilla syn, der tog pusten fra alle

Løbet begyndte i det intense lys sidst på dagen. Fra pladsen ovenfor var udsigten over stafetten perfekt. „Vi forsøger altid at finde helt særlige steder, tilføjer kommunikations- og indsamlingsdirektøren hos Fondation des Femmes. Selve løbet er målet, men folk havde allerede lagt en enorm indsats for dagen.“ Hvert hold skulle nemlig samle mindst 1.000 euro ind for at kunne deltage. Så det var ikke mærkeligt, at alle ville nyde øjeblikket.

En klokke slog, og en ko satte tempoet, fulgt af en kvinde i fodboldtrøje, en anden med en badering omkring sig, en mand med et tøjdyr, en deltager med en lilla paraply med katteører og endnu en i Poseidon-kostume med bølger tegnet på ryggen og en trefork i hånden. Alle snoede sig gennem ruten mellem søen og passagen bag scenen. De, der ikke var udklædte, bar deres flotteste lilla T-shirt med Fondation des Femmes' eller Sine Qua Nons logo. Sine Qua Non er en anden organisation, der „træder vold mod kvinder under fode“.

Hver løber bar en stafet, der passede til kostumet: en telefon i baderingen, en mikrofon, en fodbold, et flag, en gul and, en kanin som tøjdyr, en kunstig blomsterbuket … Nogle var endda pyntet med lyskæder. Da mørket faldt på, omsluttede lysene, der var sat op til lejligheden, langsomt parken. Det lilla tog gradvist hele området i besiddelse, indtil det fyldte alt. Som afslutning på løbet satte alle 3.000 deltagere ud på en sidste fælles omgang til tonerne af Beyoncés „Run the World (Girls)“.

 Det er hele samfundet, der er med. Vi har 11 hold fra Paris' rådhus, 200 mennesker fra MGEN og 1.000 privatpersoner. Det er virkelig et fælles engagement, og det er dét, der gør forskellen.

Alle generationer samlet om en fælles sag

En lille pige på omkring fem år løber frem og tilbage foran tilskuerne, helt opslugt af den røde ballon, der svæver bag hende. Men hun er langt fra det eneste barn, der løber af sted med fuld kraft. Et hold bestående udelukkende af børn, „L'ordre du Phoenix de Feu“, samlede 2.400 euro ind gennem kagesalg og bidrag fra familie og venner. „Vi gik til bedstemødrene,“ griner en af drengene i mikrofonen hos de to værter.

Voksenholdene var lige så forskellige. Et andet hold, Run’her, bestod af fire løbere, oprindeligt syv, som havde „været rundt hos vores venners rige tanter og onkler,“ fortæller Alice, gruppens maratonløber, med et grin. For dem var det oplagt at deltage i arrangementet, og nogle havde også været med året før. „Vi mødte hinanden, da vi arbejdede i foreningslivet, den humanitære sektor og nonprofitverdenen. Så det er lidt vores vibe,“ forklarer Alice, som får selskab af James, der tog initiativ til projektet: „Det er fint at gå til demonstrationer og retweete ting, men det er også fedt at samle penge ind.“

For holdet Stand Speak Rise Up!, som repræsenterede organisationen af samme navn, var indsamlingen lettere takket være organisationens gode ry og de omkring ti personer, som Clémence Lainé, der er ansat i organisationen, havde samlet. „Vi blev egentlig bare rekrutteret for at støtte en sag, der betyder meget for os. Vi sprang alle sammen til. Jeg løber ofte, det er min passion. Jeg synes, det er fantastisk at kunne gøre det, jeg elsker, for at støtte det her fælles engagement,“ fortæller Colin Lucas, der skal løbe maraton om tre uger, ligesom to andre på holdet. „Vi gør det som en personlig udfordring, med konkurrence og fart, men først og fremmest for den sag, vi skal kæmpe for.“

Andre var knap så optagede af præstationen. Auriane Hochet deltog for organisationen LOBA, som hjælper kvinder udsat for seksuel vold gennem terapeutiske danseworkshops, og overvejede endda at gå før start. De var kun fem, der løb, heriblandt nogle mænd. Holdet var blandet, og det afspejlede organisationens kamp: Den støtter kvinder, der har været udsat for vold, samtidig med at mænd også bliver gjort bevidste om problemet.