Halvmaratonen sætter tempoet, men maratonen er svær at indhente
© Semi-Marathon du Mont-Ventoux Kookabarra

Halvmaratonen sætter tempoet, men maratonen er svær at indhente

DV
Af Dorian Vuillet

Udgivet den tors. den 19. november 2026

Opdateret den tors. den 19. november 2026

Højst 1.800 startnumre til 8.000-9.000 ansøgere ved foden af Ventoux, en debutant-halvmaraton i Avignon udsolgt på to timer og en verdensrekord knust i august i Buenos Aires. 21,0975 km er ikke længere statister, og de kører nu fuld fart i kølvandet på storebroren. At indhente den bliver dog langt sværere end blot et spørgsmål om tider og deltagerlofter. Arrangører, trænere og tal fortæller ikke helt den samme historie.

Ved foden af Ventoux har Bertrand Delhomme ikke mangel på henvendelser. Bédoin-manden overtog Semi du Ventoux efter corona, et løb som hans forgængere længe holdt meget lokalt. På to-tre år har det eksploderet, og i dag er det en klassiker, hvis udstråling langt overstiger antallet af startende. Det er heller ikke så underligt. »Verdens sværeste halvmaraton« har en tiltrækning, og »1.600 meter højdemeter på 21 kilometer« får selv de mest garvede vejløbere til at synke en klump. Resultatet kan opgøres i ét regnskab. »Vi endte på 1.700 udleverede numre, 1.800 max, sponsorer inklusive, mod en efterspørgsel på nok 8-9.000 før tilmeldingen åbnede«, siger han.

I Avignon, hvor han har været med til at stifte et maraton sammen med Christophe De Cecco, gentog scenariet sig på en flad, turistvenlig rute gennem city. Tilmeldingerne til halvmaratonen var væk på to timer, og arrangøren er overbevist om, at »man godt kunne have fyldt 5.000-6.000 uden problemer«. Men ønsket om at styre strømmen af løbere ved en første udgave bremsede maskinen. Fænomenet ses også i stor skala andre steder. Semi de Boulogne-Billancourt samlede 12.000 løbere i november 2025, og Buenos Aires slog i august sin deltagerrekord med over 31.000 tilmeldte, heraf omkring 6.000 udlændinge.

Er der tale om en boble? Delhomme afviser ideen uden at tøve. Alle løb, der er bare lidt kendte, er fyldt op på under en uge, selv de mindre kendte er udsolgt to måneder før, og lofterne stiger hvert år uden at det nogensinde er nok. Også de nationale tal peger den vej. Barometeret fra Finisher, FFA og Union Sport & Cycle registrerer 4,12 millioner resultater i 2025 på vej, trail og cross, altså 40 % flere end i 2024 (2,95 millioner), fordelt på 13.320 løb, heraf 4.905 på vej, og det er her flest deltager med 2,52 millioner finishere. Generalsekretær i Union Sport & Cycle, Virgile Caillet, taler om »pålidelige og hidtil usete tal«, og Observatoire du Running 2026 tæller 13,2 millioner franskmænd, der løb i 2025. Tallene dækker al løb uden at isolere halvmaratonen, men de tegner den banen, den kunne drømme om.

Løbere under 35 år udgør nu 41 % af feltet mod 30 % i 2015, og kvindernes andel er steget fra 28 % til 37 % på ti år. Hos ASO fortalte Antoine Courbon, Head of Digital, at forynges også gjorde sig gældende i Marathon de Paris. »Før corona var gennemsnitsalderen 40-41 år, derefter 39 år i 2023, og nu er den 37 år«, fortæller han, hvilket svarer til den gennemsnitsalder, man mødte på et halvmaraton i 2022-2023. Hos Strava siger Gen Z sig »75 % mere tilbøjelig end generation X til at nævne et løb eller en begivenhed som sin vigtigste motivation for at løbe«. Startnumrene, storyerne og fortællingerne om at overvinde sig selv passer godt til en distance, der ikke kræver, at man ofrer alt. Træningsappen Runna, som Strava har købt, siger det samme: 34 % af brugerinderne forbereder et halvmaraton mod 29 % af mændene, mens 12 % af kvinderne og 20 % af mændene sigter efter maraton.

Den ideelle distance, men ikke øverste trin

Hvorfor denne begejstring? Trænerne fra “Campus” taler om »et godt kompromis mellem intensitet og udholdenhed«, med en lavere adgangsbarriere end på maraton. Bertrand Delhomme ser den samme udløsende tanke hos løberne, og den kan siges med én sætning. »Hvis jeg kan løbe 10 kilometer, kan jeg også gennemføre et halvmaraton«, forestiller han sig. Før var det, mener han, »halvmaratonen, der skræmte folk. Ikke lige så meget som maratonen, men den skræmte dem alligevel«. I dag tør »løbere, der tror de er nybegyndere, hurtigt sigte mod et halvmaraton«, mens ultraløb og maratoner konstant flytter grænserne og gør de 20 kilometer lidt mere almindelige.

Delhomme selv, der løber ultraer uden endnu at have turdet kaste sig over maratonen, viser det psykologiske gab. Får han et halvmaraton tilbudt i morgen, siger han ja, selv med mindre forberedelse. Men over 42 kilometer er tonen en anden: »Hvis jeg ikke forbereder mig, stiller jeg ikke op«. Julien Devanne, dansk- fransk mester i halvmaraton i 2019 og maraton få uger senere (rekord på 2:14:55), i dag træner, elsker også distancen. Han ser den som »den ideelle distance ud fra et fysiologisk, mekanisk og mange andre synspunkter«, og den gør det muligt at »løbe et halvmaraton regelmæssigt uden at blive for træt og holde en jævn form hele året«.

Selv en langsommere motionsløber, der bruger to til to et halvt timers indsats, holder sig inden for acceptable rammer, mens maratonen ikke egner sig til ugentlige gentagelser. En anden fordel er forudsigeligheden. En løber, der sigter efter 4:30 på maraton, kan ikke få 30 kilometer i træningen uden at risikere skade, men kan løbe to timer i træk inden et halvmaraton og ved derfor fra start, at det er muligt. Ifølge ham er »enhver elitløber på startlinjen til et maraton bange eller usikker på sin forberedelse«, mens halvmaratonen efterlader »langt færre faktorer« til at påvirke præstationen, som mave, væskeindtag, vejr, vind og hasen.

Et halvmaraton siger næsten ingen noget

Julien DevanneTræner og dobbelt fransk mester (halvmaraton og maraton i 2019)

Den samme Julien Devanne nægter dog at råbe sejr, og hans dom forklarer, hvorfor dronningedistancen bliver så svær at indhente. Efter hans mening »er den ikke på første trin af podiet. Groft sagt ligger den på tredjepladsen«, bag 10 km på andenpladsen og maratonen øverst. Halvmaratonen er ikke en lokomotiv, den »følger den stigende tendens i deltagelsen på maraton«. Løbere begynder med 10 km, skyder så et halvmaraton ind i maratonforberedelsen, som træningslitteraturen foreskriver. Hans iagttagelse fra virkeligheden er lige så usminket: »Et halvmaraton siger næsten ingen noget«, bemærker han, mens kaffemaskinen om mandagen uden problemer forstår, hvad et maraton betyder, selv hvis man bare går det.

Halvmaratonen er dog en halveret maraton, men den kollektive forestillingsverden regner ikke sådan. Maratonen beholder også sine mysterier. Devanne kalder det »mirage«, de kilometer, hvor alt virker let, indtil tre sekunders forskel pr. kilometer vælter løbet. Halvmaratonen kræver »total engagement fra første kilometer til målgang«, mens maratonen er »et tålmodighedsløb«. Arrangøren af Semi du Ventoux, som ellers er kendt som kongen af entusiasme for distancen, står fast på sin holdning. »Den mytiske distance er stadig maratonen«, konstaterer han, overbevist om at »der er stadig en udstråling over maraton, som ligger højere«. Tallene giver ham ret, med »80.000 løbere i London«, 60.000 tilmeldte i Paris, og meget få halvmaratoner kan samle sådanne felter.

Ved målgangen er »følelserne endnu større« hos førstegangsmaratonløbere. Det økonomiske argument vejer også tungt, for løbere »er ikke bange for at rejse langt« for 42,195 km, hotel og restaurant inkluderet. I Avignon var startprojektet faktisk maraton. Halvmaratonen blev tilføjet, fordi den er enklere at organisere og trækker volumen, men den internationale synlighed kommer fra maratonen. Arrangøren advarer dog mod en banalisering, for nye løbere tænker, at 42 kilometer nok skal gå, og »så tager man chancer«. Hans læsning er også psykologisk. Jo mere en distance skræmmer, desto mere næres myten, og halvmaratonen mister lidt af sin udstråling, efterhånden som den bliver mere almindelig.

Raketfart og en trone, der holder stand

På showsiden har 21,0975 km ingen komplekser. Ugandiske Jacob Kiplimo satte 57:20 i Lissabon i marts, efter et uhomologeret 56:42 i Barcelona i 2025, før etiopiske Yomif Kejelcha slog rekorden i 56:51 i Buenos Aires den 23. august og blev den første mand under 57 minutter (rekorden afventer homologation). Men maratonen svarede igen på sin egen banehalvdel. I april i London løb kenyanske Sabastian Sawe 1:59:30, og samme Kejelcha løb sin allerførste maraton på 1:59:41, den anden mand nogensinde under to timer. Den største mur i løb er faldet på 42,195 km, og ingen halvmaratonrekord, uanset hvor spektakulær, larmer på samme måde.

På fransk side vandt kenyanske Kennedy Kimutai Semi de Paris på 1:00:11, og kvindesiden står ikke tilbage. I Lissabon udlignede franske Mekdes Woldu den franske rekord med 1:08:20, som hun nu deler med Alessia Zarbo. Løbet blev vundet af etiopiske Tsigie Gebreselama på 1:04:48. Tætheden forklares også af træningen: »Alle de unge, jeg møder, som satser på præstation, løber mindst 120 km, måske 150 km om ugen«, understreger Julien Devanne. Det er et fundament, der gør det muligt at kæde distancer sammen uden at ryste, maraton inklusive.

Det er bedre at gå i gang med træningen til et halvmaraton eller maraton end at blive hjemme og ikke røre sig.

Bertrand DelhommeArrangør af Semi du Ventoux og Marathon d’Avignon

Så er det detroniseret, eller ej? Maratonen beholder sin myte, sin globale synlighed, sine majors og sin turistøkonomi, og halvmaratonen har fået sin selvstændighed og egne drømme. Efterspørgslen er der, rekordene falder, felterne forynges og bliver mere kvindelige, men forestillingsverdenens afstand lukkes ikke med startnumre solgt på to timer. Løbet i 2026 er stadig »meget om at blive ved med at gøre mere«, og det næres lige så meget af maraton som af halvmaraton. Det får endda nogle af atleterne til at »vende tilbage til halvmaratonen« for at bryde rutinen og træne andre kvaliteter.

Bertrand Delhomme foretrækker at udvide perspektivet. »Vi har trods alt den fordel i Frankrig at have en kalender med halvmaratoner og maratoner, som er ret enestående«, minder han om, før han konkluderer, at »det er bedre at gå i gang med forberedelsen til et halvmaraton eller maraton end at blive hjemme og ikke røre sig«. Halvmaratonen har måske ikke væltet sin storebror endnu. Den har først og fremmest holdt op med at spørge den om lov, og maratonen har endnu ikke vist, at den mister sit forspring.

Flere artikler