For Marine er løb en form for modstandskraft

Kan du fortælle om din sportslige baggrund?

De fysiske mén er måske svundet ind, men de psykiske følger er der stadig. Den 6. juli 2023 blev en skelsættende dato i Marine G.s liv. Hun var 24 år og havde siden januar arbejdet for en amerikansk virksomhed, nærmere bestemt i New York, på en kontrakt på halvandet år. Nysgerrig og ivrig efter at opleve landet brugte hun sin fritid på at rejse. I begyndelsen af juli var hun derfor i Austin i Texas sammen med nogle veninder. “De tog ud for at spille tennis, og jeg ville gå en tur i kvarteret. Det var ikke særlig pænt, og jeg overvejede at vende om, men jeg fortsatte fortæller Marine med en stemme fuld af følelser. Hun husker hver eneste lille detalje, fordi hændelsen igen og igen blev gennemgået under retssagen. Ved et kryds med en parkeringsudkørsel ser hun en stor amerikansk firehjulstrækker komme farende. På et splitsekund bliver hun ramt af bildøren på grund af førerens uopmærksomhed, falder til jorden og bliver kørt over. “Jeg havde kjole på, og jeg kan stadig se dækmærket på tøjet, fortæller hun. Jeg husker lyden af mine knogler, der knækkede.”

 Løb er mit liv. Det ville være en katastrofe, hvis jeg ikke fik benene til at fungere igen. I skal gøre alt, hvad I kan, for at jeg får det bedre.  

Det krævede mod at komme igennem den endeløse ventetid på hospitalet i et land, hvis sprog hun ikke talte, og hvor familien ikke var i nærheden.

Skaderne var omfattende: brækkede ribben og ryghvirvler, en punkteret lunge, udvendige og indvendige hæmatomer og ikke mindst usikkerheden om, hvorvidt hun nogensinde ville kunne løbe igen. Det var utænkeligt for den unge kvinde fra Charente-Maritime, som altid havde løbet sammen med sin familie og allerede havde tre maratonløb på cv’et. Til de to kirurger, der skulle operere hende i seks lange timer, sagde hun: “Løb er mit liv. Det ville være en katastrofe, hvis jeg ikke fik benene til at fungere igen. I skal gøre alt, hvad I kan, for at jeg får det bedre”. Operationen gik ud på at fjerne knoglefragmenter fra ryghvirvlerne, som trykkede på ledbåndene, og indsætte skruer og plader i ryggen for at stivgøre rygsøjlen. “Det kommer jeg til at leve med resten af livet. Jeg har mistet meget bevægelighed i lænden, fortæller Marine.

Tilbage for enhver pris

Genoptræningen begynder. På grund af den punkterede lunge må hun ikke flyve og bliver derfor i Austin i en måned. Dag for dag lærer hun at klare sig selv igen. Midt i september går hun med krykker og fortæller sin fysioterapeut, at hun vil indfri sit startnummer til New York Marathon : som bliver afviklet … i november. Han lytter til hende og hjælper hende med det vanvittige projekt. “Lægerne var skeptiske, men de sagde, at jeg havde haft gavn af at være sportsudøver og ikke-ryger. Det havde bidraget markant til min heling, husker den udstationerede franskmand. 

Tre timers gang om dagen

I fitnessrummet ved siden af sin bygning følger hun en stringent rutine: halvanden times gang på løbebånd om morgenen og halvanden time om eftermiddagen. Hver dag noterer hun sine fremskridt i en notesbog, og det giver hende mod til at fortsætte og ikke give op. “Selvfølgelig var der dage, hvor jeg var træt og ikke havde lyst, men jeg havde kun én tanke i hovedet: Jeg skulle stå på startstregen til maratonløbet!” De tre måneders træning bringer hende tættere på målet. Med lægernes godkendelse slutter hun sig til feltet af atleter, der er kommet for at udleve en drøm. Efter 4 timer og 22 minutters anstrengelser krydser Marine målstregen i en lavine af følelser. Nu har hun brug for tid til at komme sig fysisk og mentalt.

Paris bliver comeback i Frankrig

Marine passer godt på sin krop og lærer at finde forbindelsen til den igen, mens maratondrømmene hele tiden ligger i baggrunden. “Det tog mig to år at finde tilbage til mit oprindelige niveau, siger den unge kvinde roligt, men stadig med den samme beslutsomhed. Den 13. april 2025 bliver et nyt afsæt for hende. “Jeg løber sammen med venner, og det at være en del af den stemning får mig til at føle mig som før ulykken: normal. Det er mit store comeback i Frankrig, i Paris, en by hvor jeg har boet i nogle måneder, siger hun, der går efter 3 timer og 50 minutter i sit femte maratonløb :