Highway to Help: Robert Pope på turné

Den 13. november skrev ultraløberen Robert Pope følgende på sin Instagram-profil: "On Sunday, I will start on the Highway to Help. Running 2000km – Melbourne to Brisbane, following the ACDC tour. 4 weeks, no stop signs, speed limits. Come along for the ride".

På søndag begiver jeg mig ud på Highway to Help. Jeg løber 2.000 km fra Melbourne til Brisbane og følger AC/DC's turné. Fire uger uden stopskilte eller fartgrænser. Kom med på turen.

Den 16. november tog verdens mest udholdende dyrlæge af sted fra Melbourne og fulgte det legendariske band AC/DC's turné. Vi lærte ham at kende i maj i artiklen "Robert Pope bliver ved med at løbe". Liverpool-fødte Robert elsker både løb og rock. Det er en genial idé: Han udnytter den opmærksomhed, som det legendariske band AC/DC skaber, til at få folk til at støtte hans sag og samle så mange penge som muligt ind til tre organisationer: The Smith Family, NSPCC og WWF. De to første organisationer hjælper børn, der lever under fattige vilkår i England og Australien. WWF arbejder for dyrelivet, en sag der ligger Robert meget på sinde.

Han samlede også penge ind til WWF under sin utrolige tur i fodsporene på Forrest Gump (2016-2018)… Rob Pope, der til daglig er dyrlæge og samtidig en spektakulær løber, er altså tilbage på landevejen. Den 16. november 2025 drog han af sted fra Melbourne på løbet "Highway to Help", som følger AC/DC's australske turné. Fra den dag og frem til koncerten i Brisbane den 18. december er Robert på landevejen. Han håber at løbe mere end 70 km hver dag. Fire ugers indsats for at flytte grænserne: "Den rigtig gode nyhed er, at AC/DC bakker fuldstændig op om løbet. De sælger oppustelige guitarer, både signerede og usignerede, og overskuddet går til organisationerne. Det var deres idé, jeg bad ikke engang om det. En utrolig og meget generøs idé."

En solrig sololøber

© Robert Pope

Rob er ikke en almindelig løber. Han er vant til lange stræk og ekstreme udfordringer. Fra 2016 til 2018 tilbagelagde han mere end 25.000 km (!) gennem USA, svarende til at krydse landet fem gange, og blev den første til at genskabe det fiktive løb fra filmen Forrest Gump. Den tur formede ham, og den sidder stadig i ham: "Jeg tror stadig, jeg løber. Jeg tror ikke, mit løb er slut. Jeg ønsker ikke, at det skal slutte, selv om jeg godt er klar over, at mit vindue for at gennemføre bliver mindre… Hvis det sker, og jeg ikke tager af sted igen, vil jeg kunne være i fred med mig selv på grund af det, jeg allerede har gjort, selv om jeg stadig vil have mere. Jeg vil bare gerne tage én sidste tur, som min datter kan opleve".

I maj fortalte han os, at han havde lyst til at løbe gennem Australien: "Jeg har aldrig krydset Australien, og jeg har virkelig lyst til at gennemføre den samme slags projekt, stadig alene. Jeg bliver helt sikkert ikke den hurtigste til at krydse landet, men det er ikke vigtigt. Til juni tager jeg en lille tur på en uge i England eller et andet sted i Europa, omkring min fødselsdag. Jeg fortæller ikke nogen om det på de sociale medier. Jeg har bare lyst til at løbe og mærke, hvad kroppen fortæller mig, uden pres, 80 kilometer om dagen. For at se, om jeg stadig kan lide det. For jeg er nødt til at overveje, om det ikke længere er tilfældet. Måske er det blevet for meget… Men jeg er i hvert fald allerede i gang med projektet: For nylig gav en familie mig venligt en vogn til en værdi af 400 euro, fordi min egen gik i stykker i USA. Nu er jeg nødt til at tage den tur".

Få måneder senere er han i gang. Han har rockens energi og AC/DC's lyd med sig. Musikken hjælper ham måske med at holde ud, men Robert er realistisk omkring projektet. Den 28. november sagde han til ABC Radio Adelaide, at den slags løb er "type 2-sjov, altså den slags fornøjelse, der først er sjov, når man ser tilbage på den". En helt typisk replik fra vejens "Pope". Man kan næsten se ham bryde ud i latter, lige efter han har leveret den. Når det gælder kærligheden til musik, kunne Robert ikke have ønsket sig en bedre turné end det australske bands: "AC/DC har altid været et af mine yndlingsbands. Jeg har set dem live mange gange. Da jeg var i USA (red.: i fodsporene på Forrest Gump), var musikken en stor inspirationskilde, og AC/DC spillede altid, når jeg havde brug for det. Så meget, at jeg lavede en regel for mig selv: Hvis et nummer med AC/DC blev spillet, måtte jeg ikke stoppe med at løbe. Sådan var det, uanset hvor jeg var, jeg skulle blive ved med at løbe."

En rød tråd af velgørenhed

Rob løber for at give og modtage. Her er løbet ikke en bedrift i sig selv, men et middel til at vække folks gavmildhed og samle dem om en sag og en konkret handling. Det er nok at se hans brede smil i de videoer, han deler fra ruten. Robert smiler også, når det gør ondt. Selv når han lider af søvnløshed eller skal forcere et ødelagt spor med sin vogn… Hans stories er en fornøjelse at følge. Med sin erfaring som podcastvært for Red Bull har Robert tydeligvis også finpudset sit talent som formidler. På AC/DC's hjemmeside finder man et link til Robert Popes velgørenhedsløb. Inden starten fik han nogle af de australske stjerner til at signere oppustelige guitarer.

Også her blev englænderens enkelhed og gavmildhed belønnet: "Da de sælger guitarerne, havde de lyst til at overrække mig en personligt. Jeg havde allerede billetter til koncerten, men inden showet blev jeg bedt om at møde op et bestemt sted. Jeg stod der sammen med min kone og datter, og pludselig fik jeg øje på Brian Johnson, bandets sanger. Han kom hen og overrakte mig guitaren. Supervenlig og meget imødekommende over for alle, sådan er Brian jo… Jeg var så fascineret af ham, at jeg først bagefter opdagede, at Angus, Stevie og Chris fra bandet også var der. Senere, efter koncerten, så jeg dem igen sammen med Matt, trommeslageren. De er virkelig skønne og helt nede på jorden. Det var en så særlig oplevelse".

Hele overskuddet fra de oppustelige guitarer, som sælges i pop-up-butikkerne ved hver koncert, uanset om de er signeret af AC/DC eller ej, går til tre anerkendte organisationer: The Smith Family, NSPCC og WWF. Den 5. december havde Robert allerede samlet mere end 6.000 euro ind ud af sit mål på 7.500 euro. Trætheden kan mærkes, men humøret er stadig højt: "Jeg er som regel træt, men jeg gør stadig gode fremskridt. Mine ben og min kost har vænnet sig til det nu, og det går nogenlunde, selv om jeg hele tiden må holde øje med skader. Jeg har problemer med venstre skinneben, højre akillessene, venstre balde og hoftebøjeren, og hver dag lader det til, at en af dem giver flere problemer end de andre. Så jeg slukker nærmest brande hele tiden, men jeg er stadig rimelig positiv omkring resten af turen og bliver ved med at tilbagelægge distancen".

Highway to Help, en bro, eller snarere en vej, mellem rock, løb og menneskelighed.

➜ Læs mere: Podcasten How to be superhuman?
➜ Støt indsamlingen på Highway to Help
➜ Læs om løbet på AC/DC's hjemmeside