Célestin Ndikumana og Afera Behra vinder Lille Marathon efter 31 års pause, Mezgebu Sime og Mathilde Sénéchal brillerer på halvmarathon

Marathon herrer: Célestin Ndikumana sender de rutinerede til tælling

Det meste af løbet holdt føregruppen tæt sammen, sandsynligvis for at få læ for vinden. Løberne lå dengang på et tempo omkring 2:08. Mellem kilometer 28 og 32 begyndte feltet at trække sig ud, fra en snes løbere til en lille tiere.

Det var ved kilometer 32, på vej tilbage mod Lille fra syd, at løbet for alvor tog fart. Gebru Redahgne, der bar startnummer 1, satte det første angreb ind. Sammen med Célestin Ndikumana skruede han gradvist op for tempoet og skabte et par meters luft. Et vedholdende angreb, der lidt efter lidt trak føregruppen fra hinanden.

Duoen holdt i cirka to kilometer, før to konkurrenter, blandt dem Salomon Mutai, kom op til de to forrest. Edwin Kiptoo sluttede sig til gruppen ved kilometer 35. Fem mand i front, angrebene haglede, men podiekandidaterne holdt sammen helt til kilometer 37.

Her valgte Célestin Ndikumana at gøre forskellen. Kun 24 år gammel og i sit første marathon satte burundieren et angreb lige efter Parc Jean-Baptiste-Lebas. Gebru Redahgne og Salomon Mutai forsøgte at svare, mens resten gradvist måtte give slip. Podiet tegnede sig nu omkring to rutinerede på distancen og en usædvanlig dristig debutant.

Ndikumana blev ved med at presse for at øge føringen. Bag ham holdt Salomon Mutai og Gebru Redahgne kontakten til kilometer 39, hvor ugandaren satte endnu et angreb ind. Etiopieren fulgte med, men andenpladsen blev afgjort på ren fart over de sidste 1.500 meter. Uden en egentlig spurt trak Mutai stille og roligt fra sin rival.

Célestin Ndikumana vinder i 2:07:52, 1:44 foran Salomon Mutai, der blev toer i 2:09:36. Gebru Redahgne runder podiet i 2:09:39, bare tre sekunder efter.

I mål var vinderen tilfreds, men også mærket af anstrengelserne. Han understregede desuden, hvor svære forholdene var: »Jeg har det godt, jeg er glad. Løbet var fint, men der var virkelig alt for meget vind. Jeg gjorde mit bedste, det var langt sværere end som så. «

Burundi leverede i øvrigt en flot holdpræstation, med Emile Hafashimana på fjerdepladsen i 2:10:16. Edwin Kiptoo (2:10:24) og Melese Kasa (2:10:46) fuldender top 6.

Marathon damer: Afera Behra i en klasse for sig

Hos damerne var forløbet langt mere ligetil. Afera Behra tog hurtigt føringen og blev aldrig for alvor truet. Sammen med sin pacer rullede hun løbet af helt til mål og vandt i 2:22:30.

Forspringet til forfølgerne siger alt om hendes overlegenhed: kenyaneren Faith Chepkoech blev toer i 2:35:39, mere end 13 minutter efter vinderen. Landsmanden Caroline Biwott fuldender podiet i 2:39:14. Bag det internationale trekløver overtog franskkvinderne. Amélia Cuvellier løb en flot fjerdeplads i 2:41:50, foran Diotime Boudoussier, der blev nummer fem i 2:42:27.

Halvmarathon herrer: Mezgebu Sime i opvisningsform

Starten på halvmarathonen gik cirka ti minutter forsinket. Det generede ikke Mezgebu Sime, som hurtigt tog føringen og aldrig slap den igen. Etiopieren fløj hen over distancen i 1:00:23, en klar og utvetydig sejr.

Knap var han over stregen, før han lagde sig ned på asfalten, tydeligt udmattet. Ingen grund til bekymring: vinderen havde simpelthen brugt af reserverne for at holde tempoet helt til det sidste.

Bag ham var kampen om de øvrige podiepladser tættere. Etiopieren Ararso Negasa Gemada tager andenpladsen i 1:01:37, 1:14 efter vinderen. Kenyaneren Onesmus Kipchirchir klarer tredjepladsen i 1:01:45, foran tanzanianeren Emanuel Dinday (1:01:58) og Naibei Kiplimo Mayebei (1:02:09).

Bedste franskmand, Nicolas Vitré blev solid nummer seks i 1:02:28. Allerede ved kilometer 7 havde han sat gruppen bag sig for at køre videre sammen med hollænderen Nathan Houwaard, som endte som nummer syv i 1:02:37. I mål var franskmanden tilfreds med præstationen, men beklagede vindens indflydelse: »Jeg er rigtig glad. Jeg ville løbe 1:02, men med vinden var det svært. Jeg tror, jeg var god for mere under lettere forhold«. Antonin Marquant, nummer ti i 1:03:26, fuldender det franske regnskab i top 10.

Halvmarathon damer: Mathilde Sénéchal tager et skridt op

Mathilde Sénéchal satte sig spor på Lilles halvmarathon. Franskkvinden vandt i 1:10:12, forbedrede sin personlige rekord og bekræftede sin fremgang på distancen. Hun slog løberen fra Brest Mazarine Amis, der blev toer i 1:12:16 (personlig rekord), mens schweizeren Romane Wolhauser fuldender podiet i 1:13:34. Manon Evrard (1:13:43) og Laëtitia Bleunven (1:14:24) blev henholdsvis nummer fire og fem.

For vinderen er tiden en belønning for et løb bygget op med tålmodighed. Foran vores mikrofon fortalte hun om sit mål og om, hvordan løbet udviklede sig: »Mit mål var virkelig at komme under 1:11. Ved 5 og 10 kilometer lå jeg præcis på tid, og ved 15 var jeg 9 sekunder bagud. Så jeg besluttede at ruske op i den gruppe drenge, jeg løb sammen med, og overraskende nok følte jeg mig langt bedre de sidste fem-seks kilometer end på resten af løbet.«

En styrkeopbygning, der passer til hendes profil: » Sådan er jeg tit. Jeg er lidt længe om at komme i gang, og til sidst går det godt. Jeg koblede helt fra, jeg kiggede ikke mere på uret, jeg prøvede bare at presse mere og mere. Det var en relativ lidelse, der er løb, hvor jeg har lidt meget mere. Jeg troede ikke, jeg kunne hente så meget tid til sidst. «

Resultatet kommer som bestilt for franskkvinden, der er midt i forberedelserne til Valencia Marathon. Med 130 kilometer i benene i denne uge afslutter hun en tung træningsblok med en personlig rekord, der giver ekstra tro på det hele.

» Den tid giver selvtillid. Men marathon er stadig krævende og noget helt for sig. Jeg stod lidt fast på 1:11-1:12, nu er den barriere brudt. Jo flere pas eller løb som dette man stabler, jo mere roligt kan man gå til det. «

Ud over tiden vil Mathilde Sénéchal huske modtagelsen fra Lilles publikum, som var overalt fra første til sidste kilometer:

Stemningen var virkelig vild, der var ikke ti meter uden nogen, der heppede på os. Jeg har sjældent oplevet noget lignende. Over 21 kilometer skubber det virkelig, man glemmer sig selv og lader sig bære af larmen.

Franskmændene mellem skuffelse og ambitioner

Ikke alle franskmænd fik det samme løb. På halvmarathon blev Benoît Fanouillère nummer 23 i 1:06:55, langt fra sit oprindelige mål på 1:04. Bretoneren mener især, at han valgte de forkerte sko på en rute, der stadig var meget våd.

» De havde slet ikke greb, de er super glatte, det kunne jeg mærke allerede efter opvarmningen. Vinden tog til fra midten af løbet, det hjalp heller ikke, men jeg vil ikke komme med undskyldninger. «

Han var blevet far i løbet af ugen og var rejst fra Bretagne med lyst til at sætte en tid. På trods af skuffelsen tager han også de positive ting med fra dagen: »Ruten er fed, stemningen var fantastisk.«

På marathon blev Hugo Macquet bedste franskmand som nummer 13 i 2:19:17. For ham havde løbet en helt særlig smag: han løb på hjemmebane, foran familie og venner, med ambition om at blive første franskmand i mål. »Efter at have kigget på startlisten og tilmeldingstiderne havde jeg i hovedet, at jeg ville være første franskmand, på hjemmebane foran familien og vennerne. «

Vinden tvang ham dog til at skrue ambitionerne ned. Han var oprindeligt gået efter 2:16, men tilpassede strategien til de dårligere forhold: »I udgangspunktet var målet 2:16. Med de forhold gik jeg i stedet efter 2:20«. Han kom i mål under det nye mål, trods besværlighederne undervejs. Løberen husker også publikums energi, som nogle gange fik ham til at lade sig rive med: »Man skal passe på tempoet, ellers presser man lidt for hårdt, især i starten, der var vildt mange mennesker langs vejen«. Målet for fremtiden er allerede sat: »Jeg vil gerne løbe marathon igen næste år, på under 2:16.«

Lille har fået sit marathon tilbage

Ud over tider og præstationer vil denne udgave blive husket for folkets opbakning. På trods af det omskiftelige vejr dagen før mødte tusindvis af tilskuere op for at heppe løberne frem, fra de første til de sidste i mål. De frivillige spillede også en afgørende rolle for, at comebacket lykkedes.

Efter 31 år uden marathon har Lille fået sit løb tilbage, med en begejstring der rakte langt ud over det sportslige. En dag med fællesskab, anstrengelse og fælles glæde, der minder om, hvor meget løb kan samle. Og som allerede nu giver lyst til at se, hvad der kommer næste gang.