Fra cykelfelt til løbefelt: Mathieu Van Der Poel, Tony Martin, Nacer Bouhanni … cykelrytterne, der bliver løbere

De seneste måneder er der kommet stadig flere opsigtsvækkende præstationer fra cykelryttere, der trækker i løbeskoene. En af de seneste, der satte gang i Strava-fællesskabet, er superstjernen Mathieu Van Der Poel. Den tredobbelte europamester i cyklecross løb 10 km i 3’22/km under aktiviteten med titlen « Is this my Strava comeback ? ». Det fik tallene til at eksplodere med mere end 1.200 kommentarer og næsten 70.000 kudos. «MVDP» kunne også have vist sit talent ved Valencia halvmaraton i oktober, hvor han var tilmeldt. Selvom hollænderen ikke stillede til start, gik hans navn på startlisten ikke ubemærket hen.

Vidunderbarnet er ikke den eneste, der har taget springet. Tyskeren Tony Martin, firedobbelt verdensmester i enkeltstart, fik sin debut på asfalten ved et 21-kilometersløb, som han gennemførte på 1:24, « not bad for me, but so far from the top », mens han samtidig lod sig imponere af specialisternes tider. Nacer Bouhanni, tidligere fransk mester og professionel cykelrytter, løb Frankfurt Marathon på 2:34:36. Blot et år efter at han stillede cyklen i garagen. For få uger siden gennemførte den franske sprinter Semi de Boulogne-Billancourt på 1:11:37 og går nu efter en tid under 2:28 i Valencia den 7. december.

Jimmy Whelan, fra australsk cykeltalent til 1:01:37 på halvmaraton

En af de mest spektakulære historier er australieren Jimmy Whelan. Den 29-årige tidligere professionelle cykelrytter blev løber i 2024 og leverede den imponerende tid 1:01:37 på halvmaraton i Valencia, hvilket er den 13. bedste australske tid nogensinde. Efter syv år på højeste niveau i cykling, blandt andet på WorldTouren, har mellem-distanceløberen også en fortid som løber frem til 20-årsalderen. Det lovende talent nyder godt af en ekstraordinær aerob base. Han siger selv, at han har en « cheat code » som resultat af de enorme træningsmængder på cyklen.

Uger med 200 kilometer løb, muliggjort af mange års intensiv træning, viser, at fænomenet ikke er bange for at lægge kilometer i benene. Vinderen af U23-udgaven af Flandern Rundt i 2018 har forstået, at han har opbygget et bedre fundament end « alle andre i løb ». Hans oprindelige plan efter cykelkarrieren var at blive professionel triatlet med Ironman 70.3 og OL i Los Angeles 2028 som mål. Siden har projektet ændret sig. Jimmy Whelan satser nu udelukkende på én sport og drømmer om en OL-billet på maraton.

Et solidt fundament til løb

Den lethed går igen hos mange cykelspecialister. At tilbringe timevis i løbetræningen er ikke et problem for dem, der var vant til at bruge omkring 30 timer om ugen i sadlen. Løb er langt mindre tidskrævende end cykling, og man kan nå et godt, ja endda fremragende niveau uden at træne lige så meget som på cyklen. Bortset fra ultraløbere kan ingen løbere forestille sig at løbe fire til otte timer om dagen. For cykelryttere er det hverdagskost.

Damien Monier, tidligere professionel cykelrytter og nu motionsløber, er et slående eksempel. « Jeg kørte 30.000 kilometer om året, altså 25 timer om ugen, uden en fridag. Derefter fulgte tre ugers løb med to fridage. Det var hårdt at absorbere », fortæller manden, der vandt 17. etape af Giro d’Italia i 2010.

I dag løber han ved siden af sit arbejde som assistent og massør hos Cofidis og markerede sig hurtigt i sin nye disciplin. « Det er to forskellige sportsgrene, når det gælder tid og distance, men jeg fandt mange ligheder i måden, man træner på, og i viljen til at overskride sine grænser ». Efter fem måneders løbetræning med tre til fire ture om ugen blev den tidligere cykelrytter nummer to på 25 km ved Trail des Volcans i Auvergne. « Som enhver respektabel cykelrytter ville jeg give den fuld gas, så jeg valgte 25 km. Den dag havde jeg det virkelig sjovt, og resultatet var heller ikke så tosset ».

© Alanis Duc / Marathons.com

En mentalitet fra cykelfeltet

Clermont-ferrandais’en blev hurtigt spottet af træneren Cyrille Merle, tidligere løber på nationalt niveau. Specialisten blev slået af Damien Moniers « enorme motor » og hans « store potentiale ». Årene på højt niveau har givet ham en enorm fysisk kapacitet. Men også en mental styrke, der er arvet fra en asketisk karriere i cykelfeltet. « En professionel cykelrytter har 50 procent ben og 50 procent mental styrke », understreger den passionerede løber, der er tiltrukket af de lange distancer. Clermont-ferrandais’en håber en dag at stille op på maraton med den uofficielle rekord for tidligere cykelryttere som mål. Den tilhører en « italiensk professionel, som ikke var særlig kendt, og som løb 2:26:26 i 2007 ».

Damien Monier beskrives af sin træner som « professionel og struktureret » takket være 19 år i sporten. Selv morer han sig over sin udprægede glæde ved hårdt arbejde, fornøjelsen ved at « presse sig selv til det yderste » og lysten til at måle sig med de bedste. En særlig egenskab hos cykelryttere, der altid er klar til at « pine sig selv».

Cykelrytternes ekstraordinære kvaliteter

Den mange-dobbelte franske mester i baneforfølgelse har også opdaget, at strategi næsten er fraværende i hans nye disciplin. Med massestarter, hvor det bedste middel til at disponere kræfterne er at holde et jævnt tempo, er eksplosive angreb som på cyklen sjældne. Det er en del af livet som klatrer, han har sat pris på. « Det er tilfredsstillende at se gruppen blive splittet bag dig, at folk begynder at slippe bagfra, mens du selv holder fast. Jeg genfinder lidt af det mønster i løb».

Ved sit første crossløb havde træneren udpeget to eller tre modstandere, han ikke skulle følge, fordi de var uden for rækkevidde. Det var nok til at få ham til at søge ind i førergruppen. « Jeg spillede den som på cyklen ved at blive i den forrestes ryg og angribe til sidst efter at have ligget i læ hele vejen. Det var ikke videre sportsligt af mig. Det var mit første crossløb, så jeg håber, han har tilgivet mig ». Derefter fulgte flere topplaceringer ved de franske mesterskaber i cross for masters: nummer 18 i 2023 i Carhaix, nummer 8 i Cap’Découverte i 2024 og nummer 15 i 2025 i Challans. Overbevisende resultater, der illustrerer det enorme talent hos atleter fra cykelsporten.

© Larry shooting 63

Den vanskelige overgang fra cykel til løb

Overgangen er dog ikke altid enkel. Skiftet fra en skånsom sportsgren til en disciplin med stød og belastninger giver ofte skader. Løb kan kombineres med cykling, men det omvendte er vanskeligere. «Momonne» oplevede det kort efter Trail des Volcans og klassikeren Marvejols-Mende, som nybegynderen gennemførte på 1:22. « Jeg kunne løbe i to måneder, før jeg måtte stoppe i tre. I to år sad jeg fast i en ond cirkel med tvungne pauser », fortæller den arbejdsomme 43-årige, som i den periode blev bremset allerede ved omkring 50 kilometer om ugen.

« I begyndelsen havde jeg muskelsmerter, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg lavede stadig meget alternativ træning på grund af skaderne ». Efter vedholdende arbejde leverede løberen fra Cofidis flotte resultater: 1:07:19 på halvmaraton, 30:53 på 10 km og endda titlen som fransk vicemester på 10 km for masters i 2024.

Kroppen ændrede sig, lårene blev mindre, og fysikken tilpassede sig. Manden, der allerede har deltaget i alle tre Grand Tours, byttede sin « cykelryttermuskulatur », som er en fordel på trailløb og stigninger, ud med en lettere profil. « Jeg kan mærke, at jeg ikke længere har den samme kraft, som jeg havde i mine første år i sporten », siger han. Nu kan han løbe mere end 100 kilometer om ugen. Men han er stadig på vagt. Når han passerer en vis grænse, vender smerterne tilbage. Damien Monier kender dog også sin krop særdeles godt takket være sin fortid som professionel.

Flere og flere cykelryttere skifter cykelfeltet ud med løbefeltet. Deres udholdenhed er imponerende, og det samme gælder den mentale styrke, der er opbygget gennem tusindvis af timer på cyklen. Det er ubestridelige kvaliteter, som giver dem en betydelig fordel, selvom de skal vænne sig til en ny disciplin med belastninger.

➜ Se maratonkalenderen