Løbernes stemme: Her er resultaterne fra Den Store Løbeundersøgelse 2025

Løbernes træningsvaner

Det ved løbere godt. Vil man udvikle sig som løber, skal der kilometer i benene. Der er ingen genvej uden om løbeskoene og den regelmæssige træning. Med gennemsnitligt 10 løbeture om måneden er franskmændene ægte løbeentusiaster året rundt. Den kontinuitet bygges op gennem vinteren i et miks af nytårsforsætter og præstationsmål, mens det populære Marathon de Paris nærmer sig i horisonten. Derfor er det heller ikke overraskende, at løbeaktiviteten topper i årets første tre måneder med 12 ture om måneden.

Den samme entusiasme kan ses på de distancer, der bliver løbet til træning. Franskmændene tilbagelægger i gennemsnit 8,8 km på en løbetur, og det tager i gennemsnit 52 minutter. Turene kan umiddelbart lyde lange. Det skyldes i høj grad de lange ture, som er en vigtig del af løbernes træning. Hvis du har bevæget dig rundt i Bois de Boulogne eller langs kajerne i Paris en søndag morgen, har du sikkert lagt mærke til det: Den lange tur er ugens faste aftale for løberne. Den tur, man ikke vil gå glip af.

Når man konstant ser eliteløbere blive fremhævet, og de sociale medier flyder over med stadig hurtigere præstationer, kan man let få indtryk af, at man skal løbe hurtigt for at være en “rigtig løber”. Men virkeligheden ser anderledes ud: Det gennemsnitlige tempo ligger omkring 6:17 min/km (6:01 min/km for mænd og 6:51 min/km for kvinder). Det viser, at flertallet løber i deres eget tempo og ikke jagter et bestemt sluttidspunkt. Så drop komplekserne: Alle tempi er legitime, og løb handler først og fremmest om glæde, ikke sammenligning.

© Campus

Løb som udfordring: Halvmaraton er den foretrukne distance

Hvis løberne træner hårdt, er det, fordi de har mål. Deltagelsen i motionsløb eksploderede i 2024, hvor mere end halvdelen af løberne (56 %) stillede op i flere løb end året før. Og i 2025? Tendensen fortsætter. Lysten til at udfordre sig selv er større end nogensinde. At sætte sig et mål og flytte sine grænser er stadig den vigtigste motivationsfaktor på tværs af køn.

I den udvikling skiller ét løb sig tydeligt ud. 66 % af løberne planlægger at løbe et halvmaraton i 2025, og det er let at forstå den folkelige succes. Distancen rammer et sweet spot: Den er en tilgængelig, men krævende udfordring, der kræver en seriøs indsats uden nødvendigvis at vende hverdagen på hovedet. Maraton bliver fortsat valgt af næsten hver anden løber. Et imponerende tal, når man tænker på den fysiske og mentale indsats, distancen kræver. Trail er heller ikke glemt, båret frem af stigende popularitet og stadig flere forskellige formater.

Gennemsnitstiderne viser tydeligt, at løb er en sport for alle. Mænd løber 5 km på 24:44 i gennemsnit, kvinder på 31:37. På maraton ligger tiderne omkring 3:51 for mænd og 4:29 for kvinder. Tallene vil formentlig få nogle til at se deres egne tider i et andet perspektiv. For det afgørende her er ikke uret, men at overgå sig selv og nå sin egen målstreg.

© Campus

En stadig mere digital løbeverden

Man løber ikke længere alene. Eller rettere: Man løber alene, men online. I dag spiller sociale medier en central rolle i hverdagen, og løb er ingen undtagelse. Måden, løbere oplever, fortæller om og deler deres passion på, har ændret sig markant. YouTube, Instagram, blogs, podcasts, TikTok ... Platformene er mange, og brugen varierer fra generation til generation. Blandt de 24-34-årige eksploderer TikTok: 56 % bruger platformen til at holde sig orienteret om løb mod blot 5 % året før.

Mere end hver anden løber følger mindst én influencer, eliteløber, specialiseret løbemedie eller et løb. Den brede vifte af kilder afspejler behovene lige nu: at finde råd, hente inspiration, holde motivationen oppe eller ganske enkelt blive underholdt. For nogle er det endda en vej ind i sporten eller en måde at holde gnisten i live på. For andre er løb stadig et privat rum, langt fra blikke og “likes”. Nogle har endda droppet Strava, fordi de er trætte af, at hver løbetur bliver til en præstation under offentlig bevågenhed.

Alligevel er én ting sikker: Indhold påvirker. En tredjedel af løberne siger, at det, de ser online, ændrer deres opfattelse af brands. Uden at falde i den klassiske marketingfælde er løb også blevet en scene for personlige fortællinger, hvor alle kan skrive og dele deres eget eventyr. Brands har fået øje på muligheden og samarbejder i stigende grad med løbeinfluencere fra motionsmiljøet for at fortælle inspirerende historier.

© Campus

At løbe som kvinde er stadig langt fra enkelt

Bag tallene og de inspirerende historier gemmer der sig også realiteter, som er svære at ignorere. Selvom stadig flere kvinder løber, siger tre ud af fire kvinder stadig, at de ikke kan løbe frit på grund af utryghed. Det er et tankevækkende tal, som minder os om, at løb ikke betyder det samme for alle. At vælge bestemte tidspunkter og ruter eller helt droppe en tur, fordi man ikke føler sig tryg, er hverdagen for mange kvindelige løbere. 82 % af mændene løber derimod uden at tænke nærmere over det. For at gøre det tryggere for kvinder har Strava udviklet et 3D-kort med de mest benyttede ruter samt et kort over aktiviteter om natten. Med værktøjerne kan løbere vælge ruter med mere trafik og en større følelse af tryghed. Det er især relevant, når man ved, at hverdagssexisme også finder vej ud på stierne. Tre gange så mange kvinder som mænd siger, at de har oplevet uønskede bemærkninger eller upassende adfærd, mens de løb. Ubehagelige, til tider angstprovokerende situationer, der minder os om, at det offentlige rum ikke altid er neutralt. Værktøjerne løser naturligvis ikke det grundlæggende problem. Men indtil videre er det ofte en god måde at føle sig lidt mere tryg på at løbe, hvor der er andre mennesker.

Et andet emne, der stadig fylder alt for lidt, er menstruationscyklussens betydning. 27 % af kvinderne siger, at cyklussen påvirker deres træning markant, og 44 % mener, at det ville være nyttigt at tilpasse træningen bedre, men der findes stadig kun sparsomt indhold om emnet. 58 % af de kvindelige løbere forbruger slet ikke indhold om kvinders særlige udfordringer i sport. Mangler medierne interesse? Eller mangler der stærke talerør? Det er svært at sige. Men én ting er sikker: Også her er der en stemme, der skal høres.

© Campus

Metoden bag Campus-undersøgelsen

Campus-undersøgelsen bygger på et solidt panel: mere end 13.000 respondenter, heraf 60 % mænd og 40 % kvinder. Det er et stort og værdifuldt datagrundlag, hvis man vil forstå tidens tendenser. Men det er også vigtigt at understrege, at panelet udelukkende består af brugere af Campus-appen. Det vil sige løbere, der går meget op i deres træning, følger et træningsprogram og ofte forbereder sig til løb.

84 % af dem angiver, at de har et mellemniveau eller højere, og 79 % løber mindst tre gange om ugen. Vi har altså ikke helt at gøre med et portræt af begynderen eller “søndagsløberen”. Det er ikke nødvendigvis en skævhed, men det er en vigtig forudsætning at have med, når tallene skal fortolkes.

Campus’ store undersøgelse bekræfter, at løb fortsat udvikler sig. En passioneret og stadig mere aktiv løbefællesskab driver en branche, hvor antallet af løb vokser. Franskmændenes begejstring for løb er intakt, og de lange distancer har medvind. Bag alle de tilbagelagte kilometer og uden for stopuret findes også mange forskellige motiver, stærke historier, livets forhindringer og et fælles behov: at løbe på sin egen måde med følelsen af frihed og tilfredsstillelsen ved at overgå sig selv.

✓ Find alle oplysninger om undersøgelsen på Campus Coach’ website.