Paris Halvmaraton: Sine Qua Non og HOKA sætter fokus på chikane af kvindelige løbere

Den 8. marts, på den internationale kvindedag, stillede 50.000 løbere til start ved Paris Halvmaraton. Det blev et rekordstort felt, hvor etiopieren Ftaw Zeray vandt i 1.05.12 og satte ny kvinderekord, mens kenyanske Kennedy Kimutai tog sejren hos mændene. HOKA og foreningen Sine Qua Non brugte løbets synlighed til at sætte fokus på den chikane, kvinder kan opleve, når de dyrker sport.

23.000. Så mange kvinder stod på startstregen, svarende til 46 % af feltet. Et tal i fremgang i en sport, som kvinder længe var udelukket fra. Flere og flere kvindelige løbere stiller op i konkurrencer og tager det offentlige rum i brug. Men ifølge en RunRepeat-undersøgelse fra 2023 oplyser næsten 45 % af kvinder, at de har været udsat for gadechikane, mens de løb. De har også 2,6 gange større risiko for at blive chikaneret end mænd. Konsekvenserne er konkrete: Mere end hver tredje kvinde har skåret ned på sin løbetræning, skiftet aktivitet eller helt stoppet. Friheden til at løbe er derfor stadig begrænset.

En markant aktion

HOKA og Sine Qua Non ville synliggøre de kvindelige løbere, der har opgivet eller skåret ned på deres træning af frygt for chikane. En tom startboks placeret forrest i feltet skulle symbolisere de løbere, der manglede. Ved Paris Halvmaraton gjorde HOKA og Sine Qua Non et stadig alt for udbredt problem synligt: chikane af kvinder, der løber.

Startboksen stod bevidst tom, før deltagerne passerede, og bar blot en sort tekst: «Lad os løbe sammen, så denne startboks aldrig bliver tom igen». En konkret og symbolsk måde at give en alt for ofte usynlig virkelighed form på.

«Vi kæmper for retten til at løbe, hvor vi vil, når vi vil, og gennem konkrete initiativer arbejder vi for at give kvinder mulighed for at fortælle om deres oplevelser», forklarer Tiphaine Poulain, medstifter af Sine Qua Non. «Denne fysiske markering symboliserer fraværet og er med til at skabe opmærksomhed. I dag er det desværre ikke den samme oplevelse at løbe for en mand som for en kvinde».

Foreningen Sine Qua Non

Sine Qua Non blev grundlagt i 2017 på initiativ af Mathilde Castres. Efter et seksuelt overgreb begyndte hun at løbe for at kanalisere vrede og forvirring. MeToo-bevægelsen fik hende til at indse, at hun langt fra var alene. Sporten reddede hendes liv. At dele sin træning med andre blev derfor et naturligt næste skridt. Hendes intuition var, at sport har et stort potentiale som middel til at skabe dialog og i fællesskab redefinere rammerne.
Foreningen tog først form omkring et velgørenhedsløb, før den udvidede sit arbejde. Sine Qua Non Squads findes i omkring 30 franske byer og tilbyder blandede, gratis og næsten daglige løbeture. Målet er at tage det offentlige rum tilbage ved at løbe sammen, især på steder, tidspunkter og i tøj, som kvinder ellers kan undgå af frygt.
Stifterne opfordrer til at få sport ind i hverdagen og tage sin plads i det offentlige rum for at frigøre sig. De vil også skabe dialog mellem kvinder og mænd gennem løb og blandede sammenkomster.
Sine Qua Non arbejder for at mobilisere samfundet mod kønsbaseret og seksuel vold med sport som drivkraft for engagement.

Et problem, der sjældent bliver set

«Det var HOKA, der kontaktede os med idéen om den manglende startboks, fortæller Tiphaine Poulain. Vi er løbende i dialog med udstyrsproducenterne, som kender de kvindelige løbere rigtig godt». Det er en bemærkelsesværdig udvikling på et område, der stadig var svært at få øje på, da foreningen blev stiftet i 2017. Hun husker offentlige institutioner og aktører i sportsverdenen, som forstod problemet, men stadig undervurderede dets omfang og konsekvenser.

«I syv år har vi arbejdet på at synliggøre fortællinger, som ingen ville høre eller sætte ord på. Det er et ægte arbejde for at få stemmerne frem. Det er aldrig let at stå ved, at man er blevet chikaneret, har været bange for at dyrke sin sport eller har opgivet. Interessen vokser gradvist, og mærkerne tager nu også emnet op», glæder medstifteren sig over.

Den «manglende startboks», som bureauet Pavillon Noir fandt på, repræsenterer alle de kvinder, der ikke står på startstregen på grund af chikane. «Målet er ikke kun at vise en virkelighed, men at synliggøre konsekvenserne og resultatet af denne adfærd: kvinder, der vender sporten ryggen». Ved et løb for både kvinder og mænd nåede budskabet ud til begge grupper. Den tomme, meget konkrete startboks gjorde billedet svært at overse.

Foreningen tog hurtigt idéen til sig, og samarbejdet kom på plads kort efter. Initiativet handler om mere end et stærkt billede og udtrykker et ønske om at bidrage til en varig forandring. «Spørgsmålet var ikke, hvem der skulle bære budskabet, men hvordan det kunne gøres så slagkraftigt som muligt. Sammen med HOKA havde vi samme mål: at finde den bedste måde at få det forstået og husket på».

8. marts, en stor begivenhed og stærke præstationer med større gennemslagskraft

Det var ikke tilfældigt at vælge den 8. marts til et stærkt og engageret budskab. Næsten 50.000 løbere og et stort antal tilskuere var til stede. Distancen har en særlig betydning for Sine Qua Non. Foreningen ville oprindeligt have den med i sit eget løb, men mange kvinder gav udtryk for, at de ikke følte sig berettigede til at deltage. Et mere krævende format, manglende selvtillid, selvcensur … Barriererne er mange. Foreningen arbejder også for at få flere kvinder til at deltage i Paris Marathon, som er et af de store løb med den laveste kvindeandel.

«Paris Marathon ligger i april, hvilket betyder, at træningen foregår om vinteren, hvor mørket falder hurtigt. Derfor søger kvinderne i højere grad mod efterårsløb. Det var grunden til, at vores budskab ved halvmaratonløbet havde en meget positiv afsmittende effekt. På denne mellemdistance, hvor der var rekordmange kvinder, på kvindernes internationale kampdag, med en markant ny løbsrekord, præstationer på højt niveau og stor synlighed, gik det hele op i en højere enhed.»
Tiphaine Poulain

«Få hver eneste kvindelige løber til at tælle»

Som led i kampagnen «Få hver eneste kvindelige løber til at tælle» blev der lanceret en film, et budskab og en idékonkurrence. Målet er at støtte udviklingen af kvindeløb og opmuntre lokale initiativer. Sine Qua Non Squads giver kvindelige løbere mulighed for at løbe sammen i trygge rammer.

HOKA fortsætter sit engagement sammen med foreningen i udviklingen af grupperne. «Emnet får større legitimitet, når mærkerne tager ordet», understreger Tiphaine Poulain. Den tomme startboks blev set af rigtig mange mennesker, og effekten er tydelig. Det skyldes også, at udstyrsproducenterne tager stilling».

Sine Qua Non samarbejder også med Nike, som var partner fra Squads-projektets begyndelse. Ved de første sammenkomster deltog 1.500 personer. Den 28. marts vil tallet være 10.000. «Mærkeeffekten tiltrækker folk. Og det er med til at understøtte udviklingen af kvinders løb», glæder hun sig. «Vi vil hjælpe de kvinder, der har lagt løbeskoene på hylden, med at finde friheden og glæden ved at dyrke sport igen», argumenterer hun.

Læring i god opførsel

Trods fremskridt bliver problemet stadig taget for lidt alvorligt. «Det handler først og fremmest om opdragelse, vurderer medstifteren. Chikane bliver stadig bagatelliseret, og kvinder bebrejder sig selv, når de havner i den slags situationer. «Selv bemærkninger, der tilsyneladende er omsorgsfulde, styrker frygten og begrænser friheden: ‘du burde ikke løbe på det her tidspunkt eller i det tøj’, ‘hvor skal du hen, send mig din lokation’, ‘hvis du ikke er hjemme på det tidspunkt, bliver jeg bekymret’. Den slags sætninger normaliserer utrygheden og får kvinder til at føle skyld. »

«Jo flere af os der løber på alle tidspunkter og alle steder, desto mere skaber det en positiv spiral blandt kvindelige løbere. Det er sådan, vi kan få større selvtillid og tage det offentlige rum tilbage, når vi opdager, at andre kvinder også tør», fremhæver medstifteren.

At løbe bør være en ret, ikke en kamp. Ved Paris Halvmaraton gjorde HOKA og Sine Qua Non en virkelighed synlig, som stadig alt for ofte bliver ignoreret: chikane af kvindelige løbere. Med den manglende startboks blev fraværet synligt. Nu handler det om at få den fyldt igen med alle dem, der har lagt løbeskoene på hylden.

➜ Se maratonkalenderen