Hvorfor filmer så mange løbere sig selv under maratonløbet? Jagten på social anerkendelse i Instagrams tidsalder

Hvis du ikke længere kan gå ud ad døren til en mere eller mindre hård træningstur uden telefonen for at filme dit tempo, er du nok ramt af et meget moderne fænomen: det forbundne løb. Et fænomen, der sagtens kan eksistere side om side med løbets fordele. « Jeg elsker at fange de øjeblikke, fordi et maraton er en følelse, man ikke kommer til at opleve to gange », fortæller Marine Gibard, alias @coursptitetomate, en af de mest fulgte profiler i det franske løbemiljø med 130.000 følgere på Instagram. I maratonverdenen er det svært at komme uden om tendensen.

Men hvorfor skal hvert eneste skridt absolut foreviges? Det starter ofte hos influencerne. De profiler, der har specialiseret sig i løb, har gjort det almindeligt at opleve præstationen både ude på vejen og på de sociale medier. At vise sine nyeste løbesko, søndagens lange tur eller de sammenbidte ansigter ved 35-kilometer-mærket er næsten blevet lige så vigtigt som selve træningen. På Insta handler løb ikke længere kun om at løbe: Det handler også om at producere indhold. Anstrengelsen er uden tvivl blevet en fortælling, man deler.

Løb, men først og fremmest deling

Selfies, stories, reels … løbegenerationen dokumenterer alt. Fra kaffen før løbeturen til grimasserne ved 35-kilometer-mærket bliver hvert øjeblik til et billede, der kan postes. Så på et maraton bliver trangen naturligvis endnu stærkere. Smartphone i hånden, en GoPro magnetisk fastgjort på brystet, selfiestangen fremme ved starten: Løberen er nu også videograf. « Det, der får mig til at tage telefonen frem, er ønsket om at dele min oplevelse, forklarer Marine Gibard. Jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det ved nogle af mine maratonløb, for på den måde har jeg også selv et minde fra løbet. »

Et maraton kræver sin indsats. Fire måneders træning, uger med træthed og snesevis af kilometer i benene. Så når målstregen er passeret, hvorfor ikke gemme et spor af oplevelsen? « Det, jeg gerne vil vise, er autenticitet, motivation og kontinuitet … at man ikke springer trin over », siger den 31-årige content creator. Hendes videoer er ikke kun minder: De inspirerer også. Hun fortæller ofte, at hun har mødt mennesker, som sagde, at de havde meldt sig til deres første løb på grund af hendes indhold. At filme sit maraton kan altså blive et middel til at give noget videre, langt ud over ren narcissisme.

Men denne storytelling er ikke gratis. At løfte armen, finde den rigtige vinkel og tale til kameraet: Det er alt sammen sekunder, der forsvinder fra sluttiden. « Ja, jeg mister måske nogle sekunder på at filme, men jeg er ikke professionel, erkender hun. Det gør ikke så meget, om jeg bruger et minut mere eller mindre ». Ikke alle tager det lige afslappet. Nogle sætter farten ned med vilje for at få Triumfbuen med i baggrunden, andre stopper ligefrem for at gå live. Resultatet er en sluttid, der ofres på iscenesættelsens alter.

Økonomien i det forbundne løb

Hvis tendensen eksploderer, er det også, fordi den bliver skubbet frem af branchen. GoPro udvikler minicameraer til løbere, Apple sælger iPhone-armbånd, og Garmin gør det nemt at dele træningsturene automatisk. « Mærkerne har helt klart forstået, at løbeindhold er guld, fortæller Julien, amatørfotograf og -videograf. Hver video, der bliver offentliggjort, er gratis reklame. Maratonløbene bliver levende udstillingsvinduer. » 

Arrangørerne får også noget ud af det: Jo mere der bliver filmet, desto mere omtale får løbet, og desto større synlighed opnår begivenheden. Nogle løb som Marathon de Paris og løbet i Valencia sender nu såkaldte ”content creator kits” til indflydelsesrige løbere.

Hvis jeg holdt op med at poste, ville min måde at dyrke løb på være den samme. Jeg har løbet i over 15 år, jeg løber for min egen skyld, ikke for kameraernes.

For meget indhold dræber løbeglæden

Men det er også udmattende at filme. « Efter et 55 km-løb havde jeg produceret indhold før, under og efter, og en uge senere blev jeg syg », fortalte Marine Guibard. Bag det sjove ved en story gemmer der sig en reel mental belastning. Man skal tænke på kameraet, redigere videoerne og svare på beskeder, indtil det nogle gange går ud over glæden ved at løbe. Alligevel understreger hun: « Hvis jeg holdt op med at poste, ville min måde at dyrke løb på være den samme. Jeg har løbet i over 15 år, jeg løber for min egen skyld, ikke for kameraernes. »

Det er et synspunkt, man hører fra andre løbere, som nu vælger at slukke helt. « Til mit seneste maraton afleverede jeg telefonen i garderoben, fortæller 39-årige Élodie, der har seks maratonløb bag sig. Jeg oplevede hver kilometer uden at tænke på det billede, jeg skulle poste. Det var befriende ». I en verden mættet af billeder bliver denne ”valgte afkobling” næsten en politisk handling. Ikke at dele noget er at genfinde en form for renhed, en intensitet, som kameraet dæmper.

Folk er ikke klar over, hvor meget følelse man mister, når man ser det hele gennem en skærm.

Den største luksus er ikke at skulle bevise noget

At løbe et maraton er allerede en bedrift. At filme det kan være endnu en forstyrrelse. Når man vil indfange hvert eneste øjeblik, ender man med at glemme at opleve det fuldt ud. « Folk er ikke klar over, hvor meget følelse man mister, når man ser det hele gennem en skærm, bemærker Nicolas, som aldrig deltog i et løb uden at have sin smartphone lige ved hånden, før han gradvist lagde den fra sig. Tårerne ved målstregen, musikken, menneskemængden … Det er et øjeblik, man skal opleve, ikke indramme. »

Målstregen behøver ikke et filter for at være magisk eller en reel for at bevise, at man var der. Måske bliver den mest subversive tendens en dag … at aflevere sin smartphone i garderoben og nyde sine 42 kilometer i flytilstand.

Man har efterhånden set det hele: reels i 5:00 min./km, stories fra ”før start” med pandelampen tændt og kameraer fastgjort på kasketten. En dag begynder vi måske at løbe igen bare for fornøjelsens skyld, uden at lede efter den perfekte vinkel eller det rigtige hashtag. Den dag, hvor det eneste ”like”, der betyder noget, er det, man giver sig selv, når man krydser målstregen.

➜ Se maratonkalenderen