Kenya: fra Nyahururu til »mestrenes dal«

Siden 1970’erne har Kenya konsekvent udbygget sine elitefaciliteter. Det hele begyndte i Nyahururu, før Iten og Kaptagat tog over. I dag, mere end nogensinde som Home of Champions, tiltrækker Kenya løbere fra hele verden og udvikler samtidig landets egne topnavne.

I den første del om Kenya, som blev udgivet den 19. august, fortalte Marathons.com om Kenyas nyere historie og vejen til at blive den løbemæssige supermagt, landet er i dag. Fortidens og nutidens resultater hænger naturligvis sammen med landets træningsmiljøer, som på 50 år har samlet sig i tre byer: Nyahururu, Iten og Kaptagat. Denne anden del handler om dem.

Nyahururu, hvor det hele begyndte

Historien om Kenyas træningslejre begynder langt fra det hektiske Iten, vi kender i dag. I 1970’erne og 1980’erne voksede de første atletmiljøer frem i Nyahururu, en by i det centrale Kenyas højland omkring 200 km fra Nairobi. Det var her, Kenyas første store mester, Kipchoge Keino, blev formet. Dengang mødtes alle landets løbere i højderne, 2.300 meter over havet, nærmere bestemt på Nyahururu Stadium. Det var ikke mange steder i landet, der kunne prale af et stadion på den tid. Det var på dette stadion, som i dag er stærkt forfaldent, at Kipchoge Keino og det kenyanske landshold forberedte sig til OL i Mexico City i 1968, hvor landets atleter for alvor blev kendt i resten af verden. I 1980’erne og 1990’erne flyttede det sportslige tyngdepunkt gradvist mod vest, til Rift Valley. Professionaliseringen af miljøet tiltrak udenlandske trænere og managere, og faciliteterne begyndte at udvikle sig.

Iten og Kaptagat tager over

Iten er en lille by 2.400 meter over havet, og her tog det kenyanske løbefænomen en ny dimension i slutningen af 1970’erne. Da den irske missionær Colm O’Connell kom til St. Patrick’s High School i 1976, blev det et vendepunkt: Skolen blev en fabrik for mestre. Mere end 20 af hans elever har vundet VM- eller OL-titler. Blandt de løbere, han har trænet, er David Rudisha, Vivian Cheruiyot, Matthew Birir og Brimin Kipruto. Lidt efter lidt voksede en egentlig løbekultur frem, og nye lejre skød op. Iten blev dermed verdens hovedstad for langdistanceløb. I dag vrimler byens veje og stier med løbegrupper fra Kenya og udlandet. Nogle er professionelle, andre motionister. For at imødekomme tilstrømningen bliver infrastrukturen stadig udbygget. En lang række private aktører bidrager til løbesportens udvikling i Kenya, om end løb også er ved at blive en regulær industri.

Kaptagat ligger omkring 30 kilometer fra Iten og er en mere tilbagetrukket by, men har etableret sig som landets andet stærke elitecentrum. Det er her, Eliud Kipchoge har trænet i mere end 20 år, i en lejr med næsten klosteragtige rammer. Højden, 2.400 meter over havet, de uberørte omgivelser og den kollektive disciplin skaber ideelle betingelser for præstationer. Hvor Iten tiltrækker både etablerede mestre og udenlandske motionister, er Kaptagat mere lukket og fokuseret på den kenyanske elite.

Et væld af private træningsmiljøer

Iten har en høj koncentration af private tilbud målrettet løbere. Det er umuligt at nævne alle de miljøer, der er vokset frem i løbesportens mekka … En af landets mest anerkendte faciliteter blev grundlagt af den hollandske løber med kenyanske rødder Lornah Kiplagat, som vandt store maratonløb i sin karriere, blandt andet i Los Angeles i 1997 og 1998. Det er High Altitude Training Centre (HATC). Overnatning, sportsfaciliteter og adgang til restitutionstilbud er samlet ét sted, så løberne kan koncentrere sig om deres løb. Kenya Camp går et skridt videre med pacere og trænere på stedet. JC Iten Training Camp kombinerer også overnatning, sportsfaciliteter og coaching. Her er der ingen udtagelse; det afgørende er, om man har råd til opholdet … Også sportsmærkerne har kastet sig ind i legen.

Udstyrsproducenten Kiprun har store ambitioner og åbnede i november 2023 sit eget center, 42 House. Omkring 20 kvindelige og mandlige atleter bor på centret og træner under ledelse af en coach. Partnerskaber med to kenyanske skoler skal sikre træning af unge mellem 13 og 18 år, også som en del af 42 House. Blandt de fagfolk, der indgår i organisationen, finder man den urokkelige Colm O’Connell fra St. Patrick High School, der tydeligvis fortsat er en central institution i Kenya. Her finder man også The Swiss Side i Iten, et eksklusivt træningscenter for løbere og andre atleter, der vil have optimale restitutionsforhold og støtte, der matcher intensiv træning.

I Kaptagat er de private tilbud mere begrænsede, og byen er først og fremmest rettet mod landets professionelle elite. Great Rift Valley Sports Camp er således den foretrukne træningsbase for mestre som Eliud Kipchoge, Geoffrey Kamworor og Moses Tanui. Centret drives i samarbejde med agenturet Global Sports Communication og tilbyder isolerede rammer, der gør maksimal koncentration mulig, med mindre trængsel end i det livlige Iten. Den internationale professionelle organisation NN Running Team, der blev grundlagt i 2017 og også har Eliud Kipchoge på holdet, har ligeledes et træningscenter i Kaptagat.

I mere end 50 år har Kenya haft en stærk løbekultur, som har gavnet både kenyanere og et stort antal udenlandske løbere. Mens løbesporten oplever et boom, vokser udbuddet i dag i Iten og i mindre grad i Kaptagat. Det er dog værd at bemærke, at få private træningsmiljøer er grundlagt af kenyanere. Det er en ulempe for landet og dets indbyggere, som i højere grad kunne have brug for de økonomiske gevinster, løbesporten skaber.

Kenya: fra Nyahururu til »mestrenes dal«

Nyahururu, hvor det hele begyndte

Iten og Kaptagat tager over

Et væld af private træningsmiljøer

Flere artikler