«Slow Running»: den nye nøgle til bedre præstationer?
Udgivet den ons. den 9. september 2026
Opdateret den ons. den 9. september 2026
Slow food, slow life, slow running … I en verden, der konstant sætter farten op, vokser slow-bevægelsen, selv om den til tider bliver mødt med skepsis. Her ser vi nærmere på slow running, som blev gjort kendt af japaneren Hiroaki Tanaka.
Det handler ikke kun om udsigten
Siden runningens gennembrud er tiderne styrtdykket. Vi løber hurtigere og hurtigere. Professionelle såvel som motionister. Den moderne løber, der konstant holder øje med sit ur, kan få lyst til at sætte farten ned for at mærke kroppen og opleve omgivelserne … Glæden ved løbet er naturligvis også central i teorien fra Hiroaki Tanaka (1947–2018), der holdt fast i devisen: “Løb kun i en fart, der giver dig mulighed for at bevare smilet”, den berømte “niko-niko-fart”. Niko-niko betyder smil på japansk … Begrebet slow running blev udviklet af den japanske idrætsfysiolog professor Hiroaki Tanaka, som har fået tilhængere over hele verden gennem sine mange bøger om emnet. Hiroaki Tanaka løb mere end 60 maratonløb uden nogensinde at blive skadet, og han satte sin personlige rekord som 50-årig med 3 timer, 38 minutter og 50 sekunder. Han fik mange mennesker i gang med løb, selv om de tidligere var blevet skræmt af en idræt, der traditionelt har haft fokus på præstationer.
Professorens største opdagelse? At niko-niko-farten får kroppen til at forbrænde fedt endnu hurtigere end ved almindeligt jogging, samtidig med at man opnår den samme endorfinudløste følelse af velvære. På det punkt tager slow running ligefrem et ekstra stik hjem: Denne træningsform skulle ikke udløse adrenalin, så du undgår den udmattelse, der nogle gange følger efter anstrengelsen. Det er naturligvis en tilgang, der kan passe godt til begyndere eller til mennesker, der ikke får bevæget sig ret meget i hverdagen eller på arbejdet. Men pas på med at undervurdere den: Nogle atleter integrerer slow running i deres træningsprogram, hvilket viser, at disciplinen rækker ud over de “klichéer”, der hænger ved den.
Verdens hurtigste miler sværger også til slow running
Athletikfans kender ham sikkert, ikke mindst fordi han er både karismatisk og sympatisk. Briten Elliot Levi Giles, født 26. maj 1994, indehaver af verdensrekorden på milen (3 minutter, 51 sekunder og 3 tiendedele), dobbelt europamester på 800 meter og olympisk løber, fortalte i 2023 til et britisk magasin om sin regelmæssige slow running-træning. Han betragter den ligefrem som fundamentet for sin fysiske form: “Mange fokuserer på tiden, distancerne og alt det, der handler om præstation, men der er noget smukt ved at dyrke slow running. I dag løb jeg uden ur, og jeg gik næsten. Men træningsformen har sin plads i eliteidrætten, for det er her, du bygger fundamentet. Jeg løb et fantastisk smukt sted i dag og kunne nyde, at jeg havde den mulighed. Slow running er min tid til at koble af”. Et andet eksempel finder vi endnu en gang i Solens Rige: Japanske olympiske løbere træner indimellem på en måde, der kan virke besynderlig. Det meste af tiden bevæger de sig meget langsomt, før de sætter fuld fart på over korte distancer, nogenlunde efter 80/20-princippet. Denne polarisering af indsatsen skulle øge den aerobe udholdenhed hos atleten.
Mærkbare fordele for kroppen
Selv om tilgangen kan få smilet frem, ligesom når man ser Hiroaki Tanaka, skal vi ikke narre os selv: Slow running stikker langt dybere, end det umiddelbart ser ud til. For de mest trofaste udøvere er det ligefrem en disciplin med faste regler. Du kan nøjes med at nyde landskabet og løbe en tur uden ur, men der findes faktisk en slow running-ortodoksi. Man kan blandt andet se ret præcise løbeteknikker. I modsætning til almindeligt løb, hvor hælen rammer jorden først, lander slow runneren på mellemfoden og tager flere skridt. I Hiroaki Tanakas slow running er fokus på en god kropsholdning og afslappede skuldre. “Svævefasen” er kortere end i traditionelt løb, men sener, knogler og muskler bliver stadig belastet af indsatsen. Disciplinen er også mere skånsom for kroppen og beskytter knæ, hofter og ryg. Nogle løbere, der tidligere havde for ondt i knæene, har derfor kunnet genoptage løbetræningen. Du kan begynde med at lunte i den anbefalede rytme på 180 skridt i minuttet, men pas på ikke at lande på hælene! Denne korte video fra Slow Jogging Association kan hjælpe dig i gang.
Kort sagt: Ingen stress, og husk smilet!
Flere artikler
Har du allerede mødt den centrale guvernør?
I løbskredse taler man om en bestemt guvernør. Er det en løber eller en mystisk professor? Lad os undersøge sagen.
ons. den 9. september 2026
Hårde vilkår for en god tid
Nogle løb er blevet markant hårdere end normalt på grund af vejret. Her er et ikke-udtømmende og ret mærkværdigt podie.
ons. den 9. september 2026
Fra asfalt til lærred: Løb indtager biograferne
Løb har også sat sit tydelige aftryk på filmhistorien. Her er Marathons.coms helt subjektive udvalg af de største løbefilm.
ons. den 9. september 2026