Kan Andreas Almgren vinde New York Marathon allerede i sin første marathon?

Det, der står på spil søndag, er mere end et resultat. Andreas Almgren har chancen for at chokere marathonverdenen og skrive sig ind i løbshistorien for altid. Lidt tilbageblik: den 20. september i København blev Almgren den første europæer siden 1996, der blev verdensmester i halvmarathon. Tredive år, en evighed. Som om symbolikken ikke var stor nok, fejrer 2026-udgaven 50-året for den første rute gennem byens fem bydele, som blev indviet i 1976. Alt er på plads til, at svenskeren kan brillere. Men konkurrencen bliver hård, ikke mindst med Benson Kipruto, sidste års vinder lige her.

Andreas Almgren, en utypisk profil og besat af data

Hans navn er i dag på alles læber blandt løbeentusiaster. Den utypiske træning med dobbelt tærskel, de vanvittige kilometertal, de imponerende afslutninger i konkurrence... På få år er Almgren blevet en af verdens bedste løbere. Og alligevel var intet egentlig lagt i kortene for langdistance og marathon. Han startede som fodboldspiller og kom først til banen som 18-årig, hvor han hurtigt blev specialist på 800 m (bronze ved U20-VM i Eugene). Men flere store skader tvang ham til at lægge nye planer. Under rekonvalescensen efter et brud i korsbenet besluttede han at skifte træningsmetode og valgte dobbelt tærskel, den berømte norske metode, som Jakob Ingebrigtsen har gjort kendt. Mindre intensitet, mere volumen. Med den træning er han helt naturligt rykket op på 5000 m, 10.000 m og landevejen, hvor belastningen er mindre brutal end på banen.

Noget, der er ret sjældent på eliteplan: Almgren laver selv sine træningsplaner og lægger dem derefter frem for Urban Aruhn, som har været hans træner siden 2012. Tilgangen er metodisk, næsten videnskabelig. Ved siden af løbekarrieren har han nemlig arbejdet som dataanalytiker hos Svexa, en techvirksomhed, der går op i at optimere præstation. Den analytiske tilgang bruger Almgren i hverdagen, og de fleste af hans pas styrer han med laktattest. Svenskeren har sans for detaljen. Han er besat af præstation og jagter præcision. Løbebåndet er givetvis et af hans foretrukne redskaber. Det lader ham kontrollere tempo og forhold til perfektion.

Kort sagt er Almgren en træningsnørd og stor tilhænger af kontrolleret intensitet. De mange skader har lært ham at lytte mere til kroppen og dosere hver indsats rigtigt. I dag er hans volumen stadig enorm, men han presser sig aldrig helt til det yderste i træningen, i modsætning til mange andre topatleter. Andreas Almgren hører til den nye generation af atleter, der jagter den mindste marginale gevinst for at optimere præstationen. Hans sponsor Nomio kalder ham ligefrem verdens mest data-driven atlet (styret af data).

2026 sender ham til tops i verden

Svenskeren havde allerede slået til i 2025. I juni tog han europarekorden på 5000 m i 12.44,27 i Stockholm. I september vandt han VM-bronze på 10.000 m i Tokyo, kun 25 hundrededele efter franske Jimmy Gressier. Seks uger senere løb han 58.41 ved Valencia Halvmarathon og blev den første europæer under 59 minutter. Kolossalt. Og det bedste skulle stadig komme...

2026 bekræfter bare hans eksplosion. I januar løber han 26.45 på 10 km i Valencia, europarekord. Samme tid en måned senere i Castellón, men denne gang bliver han kun treer, efter franske Yann Schrub, som snupper kontinentalrekorden med 26.43. I maj tager han pigskoene på igen og løber 7.26,48 på 3000 m ved Diamond League-åbningen i Kina. Så kommer mesterskabssæsonen. I august i Birmingham vinder han EM-guld på 10.000 m i et sololøb på 27.23,44. Den dag er han hovedet højere end et felt, der er slukøret over hans lethed, med 19 sekunders forspring til toeren...

Bane, landevej, svenskeren dominerer på alle fronter. Men hans største bedrift kommer den 20. september ved VM i landevejsløb i København. Almgren møder blandt andre kanonerne Nicholas Kipkorir og Joshua Cheptegei. Han følger føregruppen til de sidste 600 meter, sætter så ind med en lynhurtig acceleration og løber hjem til sin første VM-titel. Kroningen. Undervejs forbedrer han sin europarekord på halvmarathon til 58.06.

© European Athletics

Hans forberedelse til New York

New York er ikke valgt tilfældigt. Almgren satte kryds ved løbet allerede i november 2025 på grund af den måde, det køres på. Her løber eliten uden pacere, og svenskeren mener, han klarer sig bedre i et mand-mod-mand-løb end på en hurtig rute som Valencia, hvor det handler om tiden. Planen har været klar fra start: følge de førende og så vinde i spurten. Tiden betyder ingenting i New York (ruten har 250 m samlet stigning). Kun sejren og placeringen tæller.

Forberedelsen kan imponere selv de mest hårdnakkede puristers. Normalt ligger han omkring 200 km om ugen, og i de sidste ti ugers træning før løbet nåede han over 2.000 km. Det er monumentalt.

Ét pas har især fået løbeverdenen til at gå i selvsving. Ti dage før VM i København gennemfører han en progressiv lang tur på 40 km, delt i fire blokke á 10 km.

Conner Mantz, USA's marathonrekordholder, tilbragte en uge med at træne sammen med ham i Sverige. Selv om han er vant til meget hård træning, indrømmede han, at han var imponeret over Andreas Almgrens volumen og lethed i træningen. Sejren i København er derfor ingen overraskelse.

I sidste del af træningsblokken fløj Almgren til Flagstaff i USA på højdeophold. Intet er overladt til tilfældighederne i forberedelsen. Hvile og lette dage er blevet overholdt. Og ernæringen er optimeret til sidste detalje: i månedsvis har han trænet maven til at optage omkring 120 g kulhydrat i timen på de lange ture. Svenskeren ser ud til at være i sit livs form og endelig klar til en af karrierens største udfordringer: debuten på marathon. Løbet tegner til at blive episk.

Jeg går ind til det med stor selvtillid. Jeg ved ikke, om det er hybris, men forberedelsen er gået langt bedre end forventet. [...] Jeg går ind med den barnlige naivitet, at jeg skal løbe efter sejren. [...] Hvorfor ikke mig?

Konkurrencen bliver hård, og Kipruto bliver svær at slå

Til sin ilddåb i New York får Almgren benhård modstand. Ti mænd i feltet har allerede løbet under 2.05... Den store favorit hedder Benson Kipruto. Den 35-årige kenyaner har feltets bedste tid, 2.02.16, som er løbsrekord i Tokyo fra 2024. Hans styrke er især evnen til at vinde de store løb. Han har allerede fire majors på cv'et: Boston 2021, Chicago 2022, Tokyo 2024 og New York 2025. Han er i øvrigt den eneste mand, der har vundet alle tre amerikanske majors. Sidste år vandt han i New York med tre hundrededele foran Alexander Mutiso, løbets tætteste afslutning nogensinde (2.08.09). Vi husker alle det ikoniske billede af de to, der krydser stregen side om side i Central Park. Kenyaneren er stadig i storform i år. I april løb han 2.02.50 i Boston, en flot tredjeplads.

Kiprutos profil har alt, hvad der skal til for at spolere Almgrens planer. Sejrene i Chicago og Tokyo blev afgjort på angreb sent i løbet. Og i New York sidste år vandt han spurten i Central Park. Det er en rute, han kender til bunds. Han har hjemmebanefordelen.

Jeg har ingen problemer med det (red.: Almgrens løbsplan), for det er en debut. Og til en debut skal man være tålmodig nok til at løbe fra første til 26. mile. Jeg løber mit eget løb. Jeg har løbet marathon i ti år. Jeg har erfaringen, jeg er klar.

© New York Road Runners

Bag ham er listen over udfordrere lang:

• Etiopieren Deresa Geleta (2.02.38), toer i Tokyo sidste år, og kenyaneren CyBrian Kotut (2.03.22), som begge løber New York for første gang

• To tidligere vindere, hollænderen Abdi Nageeye (2024, 2.04.20) og kenyaneren Geoffrey Kamworor (2017 og 2019)

• De to hurtigste amerikanere nogensinde: Zouhair Talbi, der løb 2.03.45 i Boston i april, og Conner Mantz, nationalrekordholder med 2.04.43 og Almgrens træningspartner i september

• Italieneren Yeman Crippa (2.05.18), seks gange medaljetager ved EM. Læs hans interview før løbet

Kan Andreas Almgren virkelig vinde?

På papiret er løbsforløbet helt åbent. Uden pacere går New York ofte forsigtigt ud, og jo langsommere de første kilometer, jo mere kan Almgrens fart gøre forskellen til sidst. Det så vi i København: svenskeren har en kæmpe afslutning.

Men marathon er marathon. Almgren ved endnu ikke, hvordan kroppen reagerer efter 35-40 km på en rute, der æder benene. Over for ham står Kipruto, som er mester i netop det. Han har erfaringen fra de taktiske slutspil, og hans konstans på højeste niveau er imponerende.

Uanset hvad der sker søndag, bliver marathon en parentes for Almgren. 2027 går med banen og VM i Beijing i september. Hans store mål er stadig 10.000 m ved OL i Los Angeles 2028, »til 95 %« med hans egne ord, selv om han ikke afviser at lægge marathon oveni, som Galen Rupp gjorde i Rio 2016. Først efter Los Angeles regner han med at skifte for alvor til marathon.

New York Marathon sendes live på den franske kanal L'Équipe fra kl. 14.00 (dansk tid)