Løb og dyr: når mennesket løber med eller mod sine firbenede venner

Gaya, den internationale atlet Yoann Kowals faste træningspartner

Mange atleter, både amatører og professionelle, holder af at løbe med deres hund. Det gælder den franske forhindringsløber Yoann Kowal, der seks gange har vundet det franske mesterskab for elite på 1500 m og 3000 m forhindringsløb samt er europamester i sidstnævnte disciplin. Hans hund, Gaya, er mindst lige så kendt som atleten. Gennem årene er hun blevet en vaskeægte maskot for fransk atletik.

I 13 år fulgte den australske hyrdehund Yoann Kowal til træning hver eneste dag, når det ikke foregik på bane, og nogle gange to gange dagligt, også om vinteren. Yoann Kowal har flere gange fortalt, at Gaya var en af hans vigtigste motivationskilder, og at hun spillede en væsentlig rolle i hans udvikling som løber. Tæven var uovervindelig på bakkepas og kunne desuden løbe omkring 100 kilometer om ugen. Det var med til at skubbe hendes ejer mod den absolutte top, fra De Olympiske Lege til europæiske og verdensmesterskaber.

Gaya har endda sin egen Instagram-konto, @gaya_run. Atletens trofaste ven er nu pensioneret, men hun fulgte ham flere gange på træningslejre, blandt andet i Font Romeu, og også til Interclubs, det franske klubmesterskab i atletik, til stor glæde for de øvrige løbere.

Gobi, det første dyr med officielt startnummer i Paris Marathon

I 2019 løb Dion Léonard, en australsk langdistanceløber, Paris Marathon sammen med sin hund Gobi. Det var første gang, et dyr officielt stillede til start i løbet, og Gobi blev dermed det første dyr på startlisten i den franske hovedstad.

Deres møde kunne være taget ud af en rørende film. I 2016 deltog løberen i Ultra Trail Gobi March, der foregår midt i Gobiørkenen i Kina. Løbet er opdelt i seks etaper, hvor hver etape svarer til et maraton om dagen. På anden etape sluttede en lille herreløs hund sig til Dion Léonard, og den forlod ham ikke igen før mål efter det lange løb.

Ultraløberen blev så betaget af hunden, at han besluttede at tage den med hjem til Skotland og adoptere den. Dion Léonard nægtede at opgive Gobi, som tilsyneladende havde valgt ham, selv om han ikke kunne forklare, hvorfor hun havde knyttet sig til netop ham og ikke en anden løber. De administrative og økonomiske problemer ved at få hunden hjem var omfattende, men australieren lod sig ikke stoppe. Han oprettede en indsamling, som gik over al forventning, og historien gik verden rundt i medierne. Løberen tog derfor tilbage til Kina for at hente Gobi. Hun forsvandt og blev siden påkørt af en lastbil, så alt håb om at finde hende i live syntes ude. Men det lykkedes ham at opspore sin ven og adoptere hende permanent. Hunden blev dermed hans trænings- og konkurrencepartner.

Derfor blev startnummer 4915 i Paris Marathon 2019 givet til Gobi, som uden tvivl rørte de mange løbere langs ruten.

Løb med æsler, en disciplin for sig

Hvilket land ud over USA kunne finde på at arrangere et parløb med ... et æsel? Pack Burro Racing, bogstaveligt talt »løb med pakæsel«, er et 80 år gammelt amerikansk koncept, som også er kommet til Frankrig, nærmere bestemt Normandiet. Den oprindelige konkurrence, som siden er blevet en nationalsport, hylder de æsler, der transporterede guldgravernes udstyr i USA, og de mennesker, der brugte dem.

I Frankrig blev det første løb afholdt den 16. marts 2024 i Moyaux på initiativ af foreningen Western Pack Burro Racing France. Princippet er enkelt: Hver løber er forbundet med et æsel via en line under hele det 7 km lange trailløb. Målet er at slå de øvrige menneske-æsel-makkerpar. Der er klare regler. Man må for eksempel ikke slippe linen eller røre ved de andre dyr. Enhver form for mishandling er naturligvis forbudt, og en dyrlæge undersøger dyrene for at sikre, at alt foregår forsvarligt. Hvis reglerne ikke overholdes, bliver parret diskvalificeret.

Hvor overraskende det end lyder, kan æsler tilbagelægge lange distancer i et solidt tempo. Æslet stammer fra Nordafrikas tørre sletter, hvor det kan tilbagelægge 60 km om dagen i trav for at finde føde. Efter domesticeringen har dyret ikke længere samme behov for at bevæge sig. Til gengæld risikerer det at blive overvægtigt på grund af for lidt motion og energirigt foder. Æslet går ofte på en mark og får ikke samme behandling som en hest, selv om det sagtens kan tilbagelægge mange kilometer. At lade sit æsel løbe er den bedste måde at holde det sundt på.

Løbet skal skabe opmærksomhed om dyr, der ofte bliver overset, udsættes for dårlig behandling eller er omgærdet af fordomme. Hvis du leder efter et nyt dyr at tage med på de lange ture, er der kun én ting tilbage at gøre: adoptér et æsel!

Man vs Horse Marathon, når mennesker udfordrer hestene

Man vs Horse, eller helt bogstaveligt menneske mod hest, er et 35 km langt løb, der siden 1980 er blevet afholdt i Llanwrtyd Wells i Wales. Ruten går ad veje og skovstier, men også gennem teknisk terræn med heder, moser, vandløb og bjerge. Ideen er at skabe en rute, der på skift favoriserer mennesker og heste.

Ved det første løb stillede 35 løbere og otte heste til start. I dag deltager hvert år mere end 700 løbere og 60 heste med ryttere. Ideen opstod som følge af et væddemål mellem en pub-ejer og en hesteavler. Førstnævnte hævdede, at et menneske kunne slå en hest på en kuperet rute, hvis distancen var lang nok, mens hesteavleren mente det modsatte.

Mennesket har vundet tre udgaver, i 2004, 2007 og 2022, med mellem to og 11 minutters forspring. Der skulle gå 25 år, før en løber slog hestene i konkurrencen.

The Running of the Llamas, en fest for lamaer med et løb som højdepunkt

I 20 år summede den lille by Hammond i Wisconsin af liv omkring The Running of the Llamas, et løb så særpræget som festligt. Hvert år frem til 2016 strømmede hundredvis af besøgende, nogle i udklædning, til byen for at fejre de charmerende dyr med parader, underholdning og lege for alle aldre.

Højdepunktet? Et løb, hvor lamaer og ejere dystede på hovedgaden. Her blev hektiske spurter afløst af genstridige dyr, mens publikum brød ud i latter. Begivenheden blev så populær, at den satte sit aftryk på byens mure ... og i The New York Times.

Og præmien til vinderen? En spand grøn salat og evig berømmelse!

Menneskets hemmelighed, når vi skal distancere andre dyr, ligger i vores evne til at svede. Vi kan regulere kropstemperaturen gennem sved uden at sætte farten ned, i modsætning til heste og andre dyr, som er nødt til at holde pause, når kropstemperaturen bliver for høj. Mennesket har derfor en fordel i varmt vejr, som det blandt andet viste sig i 2007. Der bliver naturligvis også foretaget grundige dyrlægekontroller før, under og efter løbet for at sikre, at dyrene er sunde og raske.