Jason Pointeau, Florian Caro og Yohan Durand: Paris Marathon set indefra

✔ Et indblik i deres løb, med smerte, løbsstrategi og stolthed.

Jason Pointeau: idrætslærer mandag, bedste franske løber ved Paris Marathon 2025 søndag

© STADION-ACTU

Trods et tætpakket program med både familieliv og jobbet som idrætslærer på et gymnasium formår den 36-årige løber fra Gujan-Mestras at gennemføre uger med 200 kilometers træning. I december satte han personlig rekord i Valencia med tiden 2:10:35. Intet mindre end ekstraordinært. Denne søndag leverede han en præstation i særklasse ved Paris Marathon og blev bedste franskmand i 2:13:36. Men det var langt fra nogen søndagstur.

« Helt ærligt, det var virkelig hårdt. Jeg havde dårlige ben fra start og helt frem til 30-kilometermærket. Jeg tænkte, at jeg skulle igennem et meget langt maraton … men jeg troede hele tiden på det og gav aldrig op. »

Jason holdt fast. Den store træningsindsats bar frugt, og kilometer for kilometer mærkede han, at benene holdt, og at hovedet kunne absorbere belastningen. På de sidste kilometer tog viljen over. Båret frem af publikum gav han alt og sluttede meget stærkt på de sidste to kilometer med en fart på 2:57 min./km. « Det var næsten først på de sidste ti kilometer, at jeg virkelig slap hestene løs. At blive bedste franskmand efter Hassan var lidt en personlig drøm for dagen. Jeg nød virkelig de sidste to kilometer. » Han får derefter at vide, at han faktisk er bedste franskmand, efter Hassan Chahdi udgik, « For mig er det en lille stolthed. Det gør mig glad. Det er fantastisk ». Den uofficielle titel som bedste franskmand betyder meget for denne passionerede amatør, der allerede overvejer … et 100-kilometerløb i den nærmeste fremtid. « Jeg tror, jeg har lyst til at løbe længere. Prøve et 100-kilometerløb på landevej og se, hvad det giver. Jeg bliver mindre og mindre begejstret for at køre mig selv helt i sænk på hurtige intervaller. Så om nogle uger løber jeg endnu et maraton for igen at udfordre kroppen.»

Florian Caro, bretoneren der drømte om maraton foran fjernsynet

© STADION-ACTU

Han voksede op med billederne fra Paris Marathon på nethinden og blikket rettet mod de store mestres skridt, mens han cyklede rundt som teenager. Denne søndag sluttede Florian Caro cirklen i de gader, der gav ham kærligheden til den klassiske distance.

« Paris Marathon er et fantastisk løb. Det var det, der fik mig til at lægge cyklen fra mig og begynde at løbe. Man kommer igennem alle følelser: I begyndelsen keder man sig næsten, så bliver det hårdt, og man må hænge i … Heldigvis er publikum der hele vejen og skubber en frem. »

Atleten fra Stade Brestois løb en stor del af distancen sammen med Jason Pointeau og også sin ven Yohan Durand, der for ham er et forbillede, når det gælder lang levetid i sporten.

« Han er virkelig et forbillede for mange. Det var en fornøjelse at løbe 34 kilometer sammen med ham. Man hørte kun folk råbe “Kom så, mester Yodu!” under hele løbet. ». Ved målgangen tager bretoneren en solid 16. plads samlet i 2:13:50, kun få sekunder fra sin personlige rekord på en rute, som han vurderer er særligt krævende: « Ruten i Paris koster mindst et til to minutter sammenlignet med et hurtigere maraton ». Alligevel sidder han tilbage med en lille følelse af, at der var mere i det: « Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke satte mere fart på til sidst … men helt ærligt havde jeg gode ben. Det er lovende for resten af sæsonen. » Målet er allerede i sigte: et hurtigere efterårsmaraton, hvor han vil forsøge at hente en stærk tid.

Yohan Durand båret frem af opbakningen hele vejen til målstregen

© STADION-ACTU

Han var et af de ansigter, publikum havde ventet på at se. De parisiske tilskuere tog ikke fejl, og han mærkede det ved hvert eneste skridt.

« Publikum gav mig virkelig et boost. Med de ben, jeg havde … hvis det ikke havde været Paris, var jeg måske udgået. Men her kunne jeg ikke give op. »

Yohan Durand, også kendt som « Mester Yodu », gennemfører Paris Marathon 2025 på 2:14:44 som nummer 17 samlet og tredje bedste franskmand, efter et løb hvor han måtte grave dybt i reserverne: « Konditionsmæssigt havde jeg det supergodt. Men muskulært var jeg virkelig presset. Og vinden, især langs kajerne, var som at løbe ind i en mur. ». Allerede ved 25 kilometer er signalerne tydelige: Det bliver langt. En advarsel fra baglåret og stadig hårdere at tage sine føringer … men han holder fast i dagens to ledsagere, Jason og Florian, helt til Boulogne. « Jeg trak lidt i håndbremsen for at kunne gennemføre. Jeg var to sekunder fra at få krampe ». Han var kommet for at løbe hurtigere, men tænkte aldrig på at udgå. Det var Paris, og han var kommet for at teste sig selv: « Jeg ville løbe et svært maraton. Udfordre mig selv. Og gennemføre. Nu går turen mod en hurtigere rute til efteråret, måske Berlin eller Valencia, for at jagte en god tid. »

Tre historier, den samme passion og en dyb respekt mellem de tre atleter, der gav alt på de parisiske brosten. Fra barndomsdrømmen hos Florian Caro, over Jason Pointeaus ukuelighed til Yohan Durands kramper kæmpede de hver deres kamp. De er alle enige om at fremhæve den fantastiske stemning ved Paris Marathon, løftet af et begejstret publikum. For det er også en del af løb: anstrengelse, gåsehud og følelser, man deler. Og denne søndag levede tilskuerne med dem hele vejen til målstregen.