Vortex Race: Løbet, der får hovedet til at snurre og benene til at syre til

I Lausanne fik nogen den lettere vanvittige idé at forvandle en cirkelformet bygning til en løbebane. Resultatet er en 2,8 km lang rampe, otte etager op og 2.000 løbere, der er klar til at løbe i ring hele vejen til taget. Velkommen til Vortex Race, Schweiz' mest skøre løb.

På University of Lausanne-campus denne torsdag den 16. oktober tiltrækker Vortex allerede blikke. En enorm ring af glas og beton står på søjler. Bygningen blev opført som indkvartering for atleterne ved ungdoms-OL i 2020, før den blev omdannet til kollegium. Otte etager er forbundet af en sammenhængende indvendig rampe med en beskeden stigning på bare 1 procent, men en længde på 2,8 km. Det kan man få idéer af.

En aften beslutter nogle studerende sig for at udfordre hinanden: « Hvad hvis vi løber helt op? » Den slags bemærkning, der ender som et officielt arrangement. Få år senere er Vortex Race allerede nået til sin femte udgave, og der er udsolgt.

At løbe i ring, men ikke forgæves

Konceptet virker enkelt: Start udenfor, løb ind på rampen, tag de otte etager op til taget ... og løb ned igen ad samme vej. Men ansigterne ved målstregen fortæller en anden historie. Den blide stigning bliver en diskret pinsel, de konstante sving sætter benene på prøve, og de mange omgange får til sidst hovedet til at snurre. « Det er et løb, der ikke ligner noget andet, fortalte en deltager til France 3 Alpes. Man har ingen pejlemærker, man løber rundt og ved ikke rigtig længere, hvor langt man er nået. Men når man kommer op, er udsigten og stemningen hele anstrengelsen værd. »

Mellem svimmelhed og stolthed finder alle deres egen rytme. Nogle går efter tiden, andre kommer bare af nysgerrighed: Man løber ikke hver dag gennem en universitetsbygning.

Vanvid med styr på detaljerne

Selv om arrangementet mest af alt ligner en udfordring mellem venner, er alt planlagt ned til mindste detalje. Starter i bølger, musik, aktiviteter og studerende frivillige overalt. Der er to formater at vælge imellem: “Campus”, cirka 7 km med en tur udenfor, før man løber ind på rampen, og “Classic”, som er kortere og lader deltagerne koncentrere sig om spiralen.

Hvert år ventes næsten 2.000 løbere, både fra hele det fransktalende Schweiz og fra andre steder. Gennem årene har Vortex Race fundet sin plads blandt landets sjoveste løb. Nogle kalder det “årets mest vanvittige” (La Tribune overdrev ikke). På taget venter en 360-graders udsigt over Lausanne og Genèvesøen. Nedenunder er der DJ, foodtrucks og afslappet stemning. Her er man langt fra de store maratonløbs stramme disciplin. Mottoet er at have det sjovt på en anden måde.

To franskmænd i top 10

Lidt over 20 lange minutter, nærmere bestemt 21’19, var nok for schweizeren Maxime Fluri til at æde stigningen på den 7 km lange rute. Få sekunder efter ham holdt landsmændene Rico Punter (21’33) og Max Witteveen (21’36) deres pladser på podiet, mens to franskmænd kæmpede sig ind blandt de ti bedste. Den unge Simon Guillou sluttede sin opstigning på 8. pladsen i 22’52, mens Mathiss Maury krydsede målstregen som nummer ti i tiden 22’59.

Kroppen, hovedet og en smule vanvid

På papiret virker stigningen ikke skræmmende. 1 procent er jo ingenting. Lige indtil den fortsætter i næsten tre kilometer uden pause eller lige stræk. Benene bliver varme, læggene spænder, og hjernen går i kludder. Ingen visuelle pejlemærker, ingen sving til venstre eller højre, bare den hypnotiske, fortsatte kurve, der til sidst sender dig ind i en besynderlig tilstand.

Nogle ser en metafor for studielivet i det. Andre ser bare en anledning til at skubbe lidt til deres grænser. En løber opsummerede det meget enkelt: « Man tror ikke, det går opad, men når man når toppen, har man givet alt. »

En UFO i løbeverdenen

I en løbeverden, der ofte er skåret over samme læst med asfalt, tider, depoter og medaljer, bryder Vortex Race med normerne. Her er hverken brug for alpine panoramaer eller en endeløs lige strækning. Omgivelserne er arkitekturen. Stemningen er campussets energi. Sjælen er idéen om at lege med hverdagen og forvandle et sted til en legeplads.

Løbet viser, at en løbekonkurrence sagtens kan være både seriøs og let, konkurrencepræget og skæv. En udfordring, ja, men uden at tage sig selv alt for alvorligt.

At løbe i ring ... men ikke uden mening

Der er noget næsten poetisk over Vortex Race. En perfekt løkke, en tur rundt om sig selv, en opstigning uden bjerg. Løberne drejer, stiger, sveder og griner, før de løber ned igen med den mærkelige følelse af at have været en del af et helt særligt øjeblik. Mens andre samler kilometer på bymaratoner, vælger disse løbere at klatre gennem en cirkelformet bygning, bare for udfordringens skyld. Og måske også lidt for symbolikkens. I en verden, hvor alting drejer rundt, har nogle valgt at gøre det løbende.

Så hvis du er træt af lige strækninger, holder af lidt skæve løb og minder, der bliver hængende, går turen til Schweiz. Det har aldrig været sjovere at løbe i ring.

➜ Se maratonkalenderen