Hvorfor tror ingen på dig, når du siger: »Jeg løber bare for fornøjelsens skyld«?

Men hvorfor egentlig? Hvorfor tiltaler løb ikke alle? Hvilke sider af sporten kan få folk til at stå af?

‘1 – Traumerne fra skolens idræt

Kan du huske idrætstimerne i folkeskolen og gymnasiet? De tvungne crossløb i regnvejr om onsdagen, de tre gange 500 meter til studentereksamen? Og bagefter tilbage til historietimen, drivvåd af sved, resten af dagen. For nogle føles løb som en frivillig returbillet til det helvede, de allerede har været igennem.

‘2 – Begyndelsen er aldrig nem

Åh, de første ture i løbeskoene er ikke ligefrem en dans på roser. De færreste får noget ud af de første skridt; de første ture er utaknemmelige, lange og smertefulde. Nogle finder tilfredsstillelse i at mærke fremgangen, mens det for andre føles som en mur, de aldrig kommer over.

‘3 – Intervaltræning, hvorfor dog?

VMA-pas og blokke i maratontempo har ikke mange fans. Selvom det er den slags træning, der flytter formen, koster den dyrt på kroppen. Løberne er svedige, trætte og forpustede … Set udefra er det svært at tro, at det kan være fornøjeligt, og alligevel.

‘4 – Sved er (ikke) sexet

Når turen er slut, er det svært at afgøre, om løberen er gennemblødt af sved, eller om det har regnet undervejs. Nogle hævder godt nok, at »sved er sexet«, men det er ikke alles kop te, og det er til at forstå. Siden hvornår har det været fornøjeligt at være rød i hovedet og drivvåd?

‘5 – At løbe i timevis

Et halvmaraton, et maraton, et trail … Groft sagt varer alle den slags løb mindst en time, og de kan sagtens strække sig over meget længere tid. Maratonløbere bruger for eksempel mellem to timer, hvis de er blandt de bedste, og seks timer. Nogle trailløb varer langt mere end et døgn. Er det overhovedet til at forstå? At løbe i timevis for en T-shirt og/eller en medalje kan virke helt absurd for nogle, der spekulerer på, hvor fornøjelsen er.

‘6 – Zombier på løberuterne

Startfeltet og løberfeltet er altid et sandt skue, hvor man kan overvære lidt af hvert. Svimmelhed, fald, gråd, forbindinger, halten … Løberen kan være temmelig medtaget undervejs. Det er svært at forestille sig, at det føles rart lige dér.

‘7 – At løbe uden grund

For nogle er løb ikke rigtigt en aktivitet, hvis det ikke er koblet sammen med noget andet. En hund, en bold, en fodboldkamp eller noget helt fjerde. At løbe kan virke meningsløst.

Kære løbere, nu forstår I forhåbentlig bedre, hvorfor nogle ikke tror på jer, når I siger: »Jeg løber for fornøjelsens skyld.« 

| Maratonkalender for Frankrig, her.