Katarsis gennem løb: myte eller effektiv metode?

Nogle nøjes med at tæve sofapuderne, mens de skriger, så stemmebåndene er ved at ryge, og naboerne må leve med det. Andre hopper i løbeskoene og drøner af sted som besatte. Men er sport, og især løb, effektive midler mod de problemer, vi møder i privatlivet eller på arbejdet? Kan løb udløse en katarsis?

Kata... Kat... hvad?

Ordet »katarsis« kommer fra det græske katharsis og betyder renselse, udrensning og adskillelse af det gode fra det dårlige. Katarsis betegner altså en udrensning af negative følelser, som følges af en positiv forandring i menneskets liv. I psykoanalysen er det en terapeutisk metode, hvor behandleren hjælper patienten med at frigøre sig fra fortrængte følelsesmæssige traumer. Det handler altså om at få det ud, der tynger os: stress, spændinger, vrede, irritation, frygt ... Der findes flere veje til katarsis. Ud over psykiatrisk behandling kan man tale med en ven, lytte til musik, skrive sine følelser ned eller dyrke sport. Men hvordan kan fysisk aktivitet hjælpe os med at slutte fred med os selv og andre?

Handling dæmper følelserne

Mentaltrænere har vidst det længe: Hvis man vil kanalisere en følelse, for eksempel før en konkurrence, er det bedre at være aktiv. Når kroppen kommer i bevægelse, bliver det lettere at håndtere det mentale pres. Sindet er optaget af den aktuelle handling i stedet for af angsten for morgendagens løb. På samme måde kan en løbetur give ro, når bekymringerne kører i ring. Tankerne fortsætter ofte de første minutter af turen, men ret hurtigt mister de styrke og forsvinder til sidst helt, fordi fokus flyttes til den aktivitet, man er i gang med. Derfor kan løb give en følelse af velvære, fordi grublerierne stopper. Effekten bliver endnu tydeligere, hvis man kan løbe med fuld opmærksomhed, altså koncentrere sig om nuet og alle de sanseindtryk, man oplever: luften mod ansigtet, varmen på armene, duften af naturen, blomsternes og himlens farver ... Når man kan være til stede i »her og nu«, skubber det negative følelser og tilbagevendende tanker til side.

Løb er en udholdenhedsidræt, og det kan også give velvære, fordi det stimulerer produktionen af endorfiner, de berømte hormoner, som man hurtigt kan blive afhængig af, fordi de fremkalder en stærk følelse af lyst og velbehag. Når man jævnligt får sit endorfinkick, kan det føles, som om løb hjælper os med at få det bedre. Hvis man løber længe eller intenst nok, skaber træningen desuden en træthed, der fremmer søvnen, forbedrer restitutionen og dermed gør, at man generelt føler sig mere oplagt. Problemer er lettere at håndtere, når man er veludhvilet.

Når livet byder på modgang, kaster nogle sig hovedkulds over løb. Træningen bliver en prioritet, fordi aktiviteten giver den velvære, man savner: så længe man løber, glemmer man sine problemer. Træningen bliver en parentes i det liv, hvor bekymringerne, angsten og problemerne hører hjemme. Derfor løber man oftere og længere, så dette tidsløse frirum, langt fra den »virkelige« verden, fylder mere og mere. Men er det virkelig katarsis? Eller flygter man bare uden faktisk at blive renset?

Hvad nu, hvis det bare er en myte?

Mange løbere fortæller, at løb har været deres terapi. At løb har hjulpet dem gennem en svær periode, ladet dem overvinde alvorlige problemer og frigjort dem. Nogle gange har det ligefrem reddet dem. Flere kendte eksempler viser, hvordan løb kan have en livreddende effekt. Men bilder vi os selv noget ind? Nægter vi at se, hvad der i virkeligheden foregår, når løb dyrkes, til tider overdrevent? Løb har mange sundhedsmæssige fordele, men det kan også føre til skadelige konsekvenser: skader, spiseforstyrrelser, overtræning, social og familiær isolation samt bigoreksi ...

De, der fremhæver løbs betydning for deres mentale sundhed, har dog kun delvist uret. Sporten skaber både et fysisk frirum, hvor man kan få afløb, og tid helt for sig selv, hvor man finder tilbage til sig selv, sin krop og sine sanseindtryk. Løb renser ikke nødvendigvis hovedet for bekymringer og grublerier, men det giver mulighed for en pause fra tankernes og følelsernes malstrøm. Hvis man samtidig er tilfreds med den gennemførte træning, kommer der også en belønning ind i ligningen, noget man kan være stolt af. Løb tilfører noget positivt til en situation, hvor det negative ellers kører i ring.

Men betyder det så, at løb udløser katarsis? Det er ikke så sikkert. Studier har vist, at yoga, meditation eller åndedrætsøvelser kan være mere effektive end løb, cykling eller boksning, når man forsøger at dæmpe vrede. Med andre ord er rolige aktiviteter at foretrække, når man er meget ophidset, frem for aktiviteter, der skruer endnu højere op for arousalniveauet. Hvis man er irriteret, er to timers løb derfor måske ikke den bedste idé. Hvis man samtidig har tendens til at nedgøre sig selv og kæmper med meget lavt selvværd, er det heller ikke nødvendigvis smart at løbe i en gruppe eller et sted, hvor man kommer til at sammenligne sig med andre. Så finder man hurtigt en masse grunde til at holde grublerierne i gang og dermed ikke få det bedre. Et andet eksempel er at flygte fra en anspændt situation i parforholdet ved at løbe så ofte som muligt. Det risikerer at fastholde spændingerne og måske endda øge afstanden mellem partnerne. Den tid, løberen tilbringer udenfor som en befriende pause, kan meget vel kvæle nærheden, kommunikationen og roen derhjemme. Eksemplerne kunne stå i kø, og virkeligheden rummer utallige varianter. Brugt forkert kan løb være direkte kontraproduktivt.

© STADION-ACTU

Det er svært at give et entydigt svar på, om katarsis gennem løb er en myte eller en realitet. Det afhænger af den enkelte og af den type problem, man forsøger at få ro på gennem sport. Det må være op til hver enkelt at undersøge, hvad løb kan give, uden at glemme, at overdreven træning ofte bliver en flugt, en måde at bedøve sig selv på eller ligefrem en afvisning af at forholde sig til virkeligheden. At løbe for at glemme sine problemer løser dem ubestrideligt ikke og minder snarere om et kortvarigt fix. Til gengæld kan løb sagtens indgå i en større indsats for at få det bedre. Så bliver det virkelig »sundhedssport« i alle ordets dimensioner: fysisk, mentalt og socialt. Løb kan også være et trin på vejen mod at få det bedre, så længe man ser det som netop dét og ikke som målet i sig selv.

Læs også

➜ Læs vores artikel: » Et skridt ad gangen: Sammen finder kvinderne løbeskoene frem igen«