Runningterapi: en anderledes psykologisk støtte

✓ Vi ser nærmere på metoden sammen med psykolog Sarah De Jong.

I Belgien er det muligt at booke en eller flere sessioner med runningterapi. Sarah De Jong er sundhedspsykolog og alkoholbehandler og en af pionererne inden for denne tilgang i Belgien. Ved siden af sit arbejde som klinisk psykolog har hun interesseret sig for sport som terapeutisk redskab. Men fordi hun ikke havde en uddannelse i at træne sårbare mennesker i løb, valgte hun først at uddanne sig som løbetræner. Gennem Running coach lærte den belgiske fagperson at strukturere et træningsprogram og fik større viden om træningsbelastning og intensitet. Det gav hende den nødvendige tryghed. Derefter afprøvede hun sine trænerkompetencer på nogle venner, som var glade for hjælpen med at komme i gang med at løbe igen.

En tragedie skulle senere give hende mulighed for at bruge sine kompetencer i praksis. « En løbeven mistede sin far, samtidig med at han forberedte sig til et trailløb på 42 km, fortæller hun. Jeg var ikke hans psykolog, men vi kunne godt tale om det, der skete med ham. Når han havde en lang tur, talte vi om, hvad der foregik i hans hoved. I intervaltræningen, som var mere intensiv, kunne han virkelig få afløb og give slip. Nogle af sessionerne gjorde for eksempel, at han endelig kunne græde, fordi han havde svært ved at få tårerne frem. » Da Sarah støttede ham gennem sorgen, voksede hendes selvtillid. « Det gav mig mod på at sige: Jeg kan se, hvordan man bygger bro mellem sport og terapi, og nu kan jeg begynde at tilbyde det til andre. »

Inden hun officielt integrerede runningterapi i sin praksis, blev hun en del af løbe- og gåprogrammet « Bougez plus », som henvender sig til alle niveauer. Her stod hun for en gruppe begyndere, hvor hun mødte profiler, der mindede om dem, hun fulgte i konsultationen, blandt andre mennesker med stressrelateret udbrændthed eller alkoholproblemer. Erfaringen gav hende mulighed for på en mere uformel måde at observere, hvordan løb kan fremme trivsel og personlig udvikling hos nogle af deltagerne. Overbevist om metodens terapeutiske potentiale besluttede hun at tilbyde den både online og med fysisk fremmøde.

Sarah De Jong tilbyder to forskellige forløb

Runningterapi er et terapeutisk forløb, der kan foregå på to forskellige måder. Først og fremmest tilbyder Sarah De Jong en « planlagt » tilgang, som strækker sig over tolv uger online. Forløbet indeholder terapeutiske mål, der fastlægges under en indledende samtale, en løbetest for regelmæssige løbere, så træningen kan tilpasses, samt løbende kontakt via WhatsApp. Kontakten sikrer både sportslig og terapeutisk opfølgning og synliggør sammenhængen mellem løbetræningen og de psykologiske temaer, der arbejdes med i forløbet.

Ifølge hende gør de tolv uger det lettere at skabe varige forandringer og udvikle patientens selvstændighed. Målet er, at patienten gradvist kan fortsætte på egen hånd og blive ved med at koble sine oplevelser under træningen til sit psykologiske liv. « Tanken er, at programmet skal støtte dem tilstrækkeligt i forhold til deres terapeutiske mål », siger psykologen, som også er uddannet mental coach.

Fysisk aktivitet sætter både refleksionerne og det, der bliver sagt, i bevægelse.

Sarah De Jong tilbyder nu også en anden form for støtte. Løb eller gang bliver et konkret redskab, der integreres direkte i sessionen. Den fysiske aktivitet bryder med de klassiske rammer i konsultationen, så tankerne kan komme i bevægelse på samme måde som kroppen. Tilgangen kan især være relevant for mennesker, der har brug for at bevæge sig, og/eller som har svært ved at udtrykke sig og åbne sig i en samtale ansigt til ansigt.

Sessionerne følger ikke en fast plan. De er mere sporadiske og bliver som regel sat i gang på patientens initiativ, alt efter behov og ønsker undervejs i terapien. Psykologen og patienten går eller løber sammen som en del af konsultationen, afhængigt af patientens alder, fysiske form og aktuelle tilstand. Sessioner udendørs og i konsultationen kan således veksle. « Nogle gange kommer personen på grund af programmet og fortsætter bagefter i mere klassisk terapi. Andre gange begynder personen i terapi og opdager, at programmet findes. Af og til sker det på et tidspunkt, hvor patienten allerede har fået det bedre, og så støtter vi noget, der allerede er bygget op. På et tidspunkt kan personen stå på egne ben. Det kan tilpasses utrolig meget », forklarer hun. Metoden henvender sig både til mennesker, der allerede løber, og til dem, der gerne vil i gang med fysisk aktivitet igen.

Når bevægelse bliver et terapeutisk redskab 

Når man forlader konsultationsrummet, ændrer det den terapeutiske relation. At løbe eller gå side om side kan få samtalen til at flyde lettere, især for mennesker, der har brug for at være i bevægelse for at tænke, få perspektiv eller give slip på bestemte følelser. De terapeutiske mål er dog forskellige fra person til person.

For en hyperaktiv person kan runningterapi skabe et rum, hvor man kan få brugt noget energi, samtidig med at man taler. For en person med udbrændthed kan udfordringen være en helt anden: at lære at sætte tempoet ned og give sig selv mere tid. Rolig udholdenhedstræning bliver derfor et særligt interessant redskab, fordi den kan konfrontere patienten med frustration og samtidig fremme en større bevidsthed. « Fysisk aktivitet sætter både refleksionerne og det, der bliver sagt, i bevægelse », understreger psykologen.

Løb gør det muligt at arbejde med metaforer som åndedrættet, rytmen, forhindringerne, udholdenheden og det at overskride sine egne grænser.  « En ned ad bakke efter en hård stigning er en mulighed for at opdage, at der venter andre ting, når man holder fast, også når man ikke kan se dem endnu », siger hun. Løbet hjælper med at flytte opmærksomheden til kroppens fornemmelser i stedet for de påtrængende tanker. Undervejs er det nødvendigt at tilpasse tempoet til terrænet, regulere vejrtrækningen, lytte til tørsten, mærke sine grænser og forholde sig til omgivelserne. Opmærksomheden på kroppen og sanserne hjælper med at vende tilbage til nuet. « For en person med udbrændthed kan en session handle om at rette opmærksomheden mod det, der omgiver én, og mod det, der sker i kroppen, i stedet for i hovedet. På den måde arbejder man med konkrete redskaber under sessionen, som senere kan overføres til det terapeutiske arbejde. » Løbet bliver dermed en ramme, der gør det muligt at arbejde med bestemte psykologiske problemstillinger på en anden måde.

Fordele … men ingen mirakelkur

Ud over den psykologiske støtte kan regelmæssig fysisk aktivitet have en positiv effekt på flere dele af hverdagen, blandt andet søvn, kost, humør og livsbalance. « Fysisk aktivitet er et grundlæggende behov, som alt for ofte bliver glemt i folkesundheden », siger hun. Effekten af runningterapi afhænger dog af de udfordringer, den enkelte patient står med. For en person med depression kan den for eksempel hjælpe med at få kroppen i gang igen og gradvist genfinde motivationen. « Intervaller, hvor man skiftevis sætter farten ned og op, kan få os til at spørge: Hvad repræsenterer denne fysiske bevægelse psykologisk? » Blandt de væsentlige effekter finder man også mindre stress, større selvtillid, øget modstandskraft, bedre følelsesmæssig regulering og lindring af traumerelaterede symptomer.

Når det gælder angst, er målet ikke at fjerne bekymringerne fuldstændigt, men at hjælpe personen med at udvikle strategier til at håndtere dem bedre. « Vi tager udgangspunkt i personens store mål, som ofte er et livsmål, for eksempel at lære at håndtere sin angst, og deler det derefter op i mere konkrete mål. Vi undersøger, hvilke tidspunkter i livet eller hvilke mere specifikke sider af angsten personen gerne vil arbejde videre med. Så forsøger vi virkelig at gå i dybden med de valgte punkter », beskriver hun.