Pludselig død under løb: Forstå risikoen og forebyg den

✓ Vi ser nærmere på fænomenet sammen med retsmediciner, trailløber og vinder Charlotte Allain.

Den 9. maj blev en 42-årig løber ramt af hjertestop på Trail des Forts' 38. kilometer. Han fik førstehjælp af redningsmandskabet og blev kørt på hospitalet, men afgik senere ved døden. Få uger efter mistede en 50-årig mand livet under La Pyrénénne, et løb i Paris' 20. arrondissement, før endnu en løber på 30 år døde på et atletikstadion i Val-d'Oise. Drabene har sat dybe spor i løbemiljøet og fandt sted i en særlig situation, hvor flere hedebølger havde ført til aflysning af adskillige løb og lukning af udendørsanlæg.

Begivenhederne vækker naturligvis stærke følelser, men rejser også et afgørende spørgsmål: Hvordan kan idrætsudøvere, som ofte er veltrænede og tilsyneladende raske, få hjertestop under anstrengelse? Bag disse tragiske historier gemmer der sig en velkendt medicinsk realitet: pludselig hjertedød blandt idrætsudøvere.

Den er sjælden, men frygtet, og kan udløses af uopdagede hjertesygdomme, ekstreme vejrforhold eller træning, der ikke passer til løberens fysiske forudsætninger. Her ser vi nærmere på et fænomen, der understreger betydningen af screening og forebyggelse.

Pludselig hjertedød blandt idrætsudøvere er sjælden, men reel

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er pludselig død et uventet dødsfald hos en person, der tilsyneladende er rask, inden for en time efter de første symptomer viser sig. Den kan derfor ikke forudsiges. Det betyder dog ikke, at løbeentusiaster skal træne med konstant bekymring. Regelmæssige konsultationer hos egen læge eller en kardiolog kan blandt andet afsløre hjertesygdomme, der øger risikoen under hård fysisk anstrengelse, selvom det ikke er nogen absolut garanti.

Risikoen er fortsat moderat. Fondation Coeur & Recherche vurderer, at pludselig død rammer omkring 1 ud af 1.000 indbyggere hvert år, svarende til knap 60.000 mennesker årligt i Frankrig, selvom datagrundlaget er upræcist. Mænd rammes oftere end kvinder, tre til fire gange så hyppigt, og forekomsten topper mellem 45 og 75 år. « De, der dyrker motionsidræt, eller som genoptager fysisk aktivitet efter 50-årsalderen, er mest udsatte», tilføjer Charlotte Allain, retsmediciner og vinder af 62 km-distancen ved Trail des Forts.

I en gennemgang fra 2021 af Marijon og kolleger, offentliggjort i tidsskriftet Archives des Maladies du Coeur et des Vaisseaux — Pratique, blev 820 tilfælde af pludselig død i forbindelse med sport registreret i Frankrig over en femårig periode. Tallene stammer fra det franske register, som Paris' ekspertcenter for pludselig død (Paris-CEMS) oprettede i 2005, og som dækker den generelle befolkning i 60 departementer. Når man tager højde for uregistrerede tilfælde, vurderer forfatterne, at omkring 1.000 dødsfald hvert år sker under disse omstændigheder. Pludselig død blandt unge konkurrenceidrætsudøvere udgør til gengæld højst 5 procent af de registrerede tilfælde blandt sportsudøvere.

De mest udsatte er ikke dem, der har en kendt sygdom og dyrker motion under lægelig kontrol, men dem, der har en sygdom, som endnu ikke er blevet diagnosticeret.

Hvorfor kan en tilsyneladende rask løber dø?

Selv med alle tænkelige forholdsregler kan man ikke sikre sig mod pludselig død. Den opstår ofte under anstrengelse hos personer med en uopdaget hjertelidelse, så man skulle tro, at sygdommen burde være blevet diagnosticeret tidligere. Men nogle gange overses den.

Det er ærgerligt, for hvis en unormal tilstand bliver opdaget, kan træningen tilrettelægges bedre. Det behøver heller ikke nødvendigvis at forhindre løberen i at deltage i et trailløb eller et landevejsløb. « De mest udsatte er ikke dem, der har en kendt sygdom og dyrker motion under lægelig kontrol, men dem, der har en sygdom, som endnu ikke er blevet diagnosticeret», understreger Charlotte Allain.

Visse sygdomme, for eksempel sygdomme i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning), i hjertets elektriske ledningssystem (hjerterytmeforstyrrelser) eller i selve hjertemusklen (hypertrofisk kardiomyopati), kan forblive ubemærkede i årevis, før de giver symptomer under fysisk anstrengelse. Fordi hjertet belastes mere under træning, kan disse sygdomme, som Charlotte Allain kalder «usynlige i hvile», komme til udtryk.

Generelt er de mest udsatte løbere personer med kardiovaskulære risikofaktorer som høj alder, overvægt, rygning eller dyslipidæmi og forhøjet kolesterol. Familiehistorikken kan også spille en rolle.

Varmen øger risikoen

Pludselig død, som ofte hænger sammen med en uopdaget hjertesygdom, skal skelnes fra hedeslag under fysisk aktivitet, også kaldet anstrengelsesudløst hypertermi. Det kan opstå uden nogen underliggende hjertesygdom. Tilstanden skyldes, at kroppens temperaturregulering svigter under intens muskelarbejde, og den fremmes blandt andet af varme og fugtige omgivelser, som begrænser kroppens mulighed for at komme af med varmen gennem sved.

De to fænomener kan i visse tilfælde hænge sammen, hvis en løber med en hjertesygdom udsættes for høj varme. Det er umuligt at fastslå præcist, hvor stor en rolle eksisterende sygdomme og ydre faktorer som dehydrering eller intensiteten af anstrengelsen hver især spiller. « Obduktioner foretages ikke systematisk, og analyser af prøver fra obduktionerne endnu sjældnere. Derfor finder man oftest ikke den præcise dødsårsag, og vi mangler data om pludselig død blandt idrætsudøvere», siger forskeren, som gennem sit arbejde beskæftiger sig med pludselige dødsfald. Et dødsfald i forbindelse med sport har ofte flere årsager, hvor en eventuel uopdaget hjertesygdom kombineres med intens eller langvarig fysisk anstrengelse og ekstreme vejrforhold.

© Prevention of sudden cardiac death during sports: An update. E. Marijon and al., Arch Mal Coeur Vaiss Prat 2021.

Forebyggelse handler om screening og opmærksomhed på advarselssignaler

Forebyggelse er fortsat den bedste måde at mindske risikoen for pludselig død hos idrætsudøvere. Det er naturligvis ikke nok at se videoer for at få et såkaldt Pass de Prévention Santé (PPS). En konsultation hos egen læge eller en kardiolog med målrettede spørgsmål og om nødvendigt et elektrokardiogram, blodprøver eller en arbejds-EKG-test er langt mere effektiv til at vurdere risikoen.

Visse tegn bør få alarmklokkerne til at ringe: svimmelhed eller besvimelsestendens, hjertebanken, smerter eller trykken for brystet, især hvis symptomerne opstår under anstrengelse. Usædvanlig træthed både i hvile og under træning samt et nyligt fald i den sportslige præstation bør også føre til et lægebesøg. Hvis en nær pårørende er død pludseligt, eller hvis dødsfaldet har afsløret en hjertesygdom som hjerteinfarkt, sygdom i hjertevæggen eller hjerterytmeforstyrrelser, kan det også være et faresignal for en selv. « Når den præcise dødsårsag er fastslået, kan det også gøre det muligt at screene familiemedlemmer, som kan have den samme sygdom», afslutter lægen og trailløberen fra Besançon.