Anaïs Quemener: »Min søn giver mig en ny styrke«

Anaïs Quemener er en af de atleter, hvis rejse vækker beundring. Hun blev fransk maratonmester i 2016 og 2022 og har vundet prestigefyldte løb som Semi-Marathon du Mont-Ventoux og Eco Trail de Paris. Løberen fra La Meute Running har overvundet brystkræft og står som et stærkt eksempel på en sjælden modstandskraft. I 2025 åbnede et nyt kapitel sig for hende, da hun blev mor til sin søn Elyo. At blive mor som eliteatlet ændrer uundgåeligt noget. Kroppen forandrer sig, prioriteterne flytter sig, og de vante holdepunkter forskydes. Men for Anaïs Quemener handler det ikke om et brat før og efter. Hun taler snarere om kontinuitet: en krop, der tilpasser sig, et sind, der bliver stærkere, og et nyt blik på præstationer med mere mildhed, men den samme ambition.✓ I dette åbne interview fortæller Anaïs Quemener om sine erfaringer som kvinde, mor og atlet. Hun ser tilbage på graviditeten, vejen tilbage til løbetræningen, båndet til sin søn og på, hvordan det nye liv har beriget hendes måde at være konkurrencemenneske på.

At blive mor: En krop i forandring og en ny styrke

Nogle løb er hårde og sætter sig fast i hukommelsen, men et af Anaïs Quemeners smukkeste løb var de ni måneders graviditet. Et nyt, rytmisk eventyr, hvor løb hele tiden havde sin plads. Alligevel er det ikke let at være eliteatlet og se sin krop forandre sig. Men Anaïs var ikke bekymret. »Jeg troede, det ville blive svært, men til sidst elskede jeg at se min krop udvikle sig måned for måned.«

Hun erkender, at det kan give anledning til tvivl og spørgsmål at løbe med sit barn i maven, ikke mindst når det gælder morens og barnets sikkerhed. Men én ting er sikkert: Ingen mærker sin krop bedre end en mor. Den franske maratonmester siger: «Jeg tror, det vigtigste er at lytte til sig selv og stole på sine egne fornemmelser. Hvis mor har det godt, hvis barnet har det godt, og lægerne har givet grønt lys, er der ingen grund til at stoppe med at være fysisk aktiv. Hvis man selv har det godt som mor, tror jeg også, barnet får det godt.»

Elyo gav sin mor mulighed for at løbe, indtil hun var mere end syv måneder henne. Hun siger ligefrem: «Jeg har en fornemmelse af, at han lod mig løbe, mens jeg var gravid». Den lille dreng voksede altså op med løb omkring sig og bliver stadig vugget i søvn i klapvognen i takt med moderens skridt!

Tilbage til løbet: Et nyt overskud

2025 fortsætter med at byde på store følelser for Anaïs Quemener. Hun har født, men fortsætter samtidig med at give sit liv mening gennem stadig større udfordringer. Den franske atlet, der satte personlig rekord med 2.28.43 i Sevilla i 2024, stiller nemlig op i det femdobbelte Marathon de Colmar den 1. juli. Det er ikke hver dag, man ser en kvinde løbe et maraton om dagen i fem dage, blot fem måneder efter en graviditet. Dertil kommer, at hun måtte hurtigt i gang med træningen igen for at blive klar til løbet. Det krævede tilpasninger: «Jeg har trods alt fået lagt lidt volumen ind i træningen, og jeg kan gennemføre uger på 100-110 km. Derefter handler det om psyken, for i mine vigtigste uger står jeg op klokken fire for at komme ud at løbe».

Løberen har altid vist stor styrke på sin vej, og det bliver hun ved med at bevise. Uanset hvad man måtte forestille sig, og selv om hendes nye rolle som mor giver hende ekstra kræfter, er der også kommet et strejf af svaghed med i ligningen. Ikke den slags svaghed, der gør én mindre stærk, men den slags, der gør én stærkere og samtidig mere sårbar.

Det er sjovt, for jeg føler mig både meget stærk og meget skrøbelig, fordi alt, der handler om min lille dreng, rammer mig dybt. På den ene side føler man sig meget stærk som kvinde, fordi man har født, og fordi det er noget helt utroligt. Samtidig rammer en lille frygt eller den mindste negative ting, han måtte opleve, én hårdere.
Anaïs Quemener

Ved Semi-Marathon d’Annecy den 26. april 2025, hvor hun løb 1.27.23, stillede Anaïs op i sit første officielle løb efter fødslen. Sammen med sin partner husker hun, at oplevelsen havde en helt anden intensitet. « Der var noget anderledes, en bølge af følelser, noget meget stærkt og kraftfuldt, der skyllede ind over os».

Den kraft vil hun tage med sig ind i alle sine kommende mål. Nu ved hun, at hun også på de hårde dage har den styrke, som moderskabet og hendes søn giver hende hver dag. At blive mor har ikke fjernet Anaïs Quemener fra præstationerne. Tværtimod. Det har ændret hendes forhold til anstrengelse, træning og motivation. Og motivationen ved hun, hvordan hun skal kanalisere: Hun bevæger sig fremad i sit eget tempo og accepterer at udskyde en indsats, hvis kroppen ikke føles klar. Hendes styrke er hendes beslutsomhed og visdom, men først og fremmest hendes søn Elyo.

Da Anaïs Quemener blev mor, gav hun ikke kun liv: Hun fandt også en ny styrke. Hendes søn Elyo er blevet mere end en drivkraft. Han er det åndedrag, der følger hende i hvert skridt, og en daglig påmindelse om, at præstationer får en anden betydning, når de udspringer af kærlighed og modstandskraft. Hendes rejse var allerede præget af sejren over sygdommen, men nu skriver hun et endnu mere inspirerende kapitel: historien om en kvinde, der forener moderskab og eliteidræt med en afvæbnende autenticitet.

Stærkere og også mere sårbar, men først og fremmest friere fortsætter Anaïs Quemener sin vej, et skridt ad gangen, og viser, at hver målstreg kan blive en ny start.

Redaktionen