Gennem Frankrig på løbeben med 100 km om dagen, Duncan Perrillats vanvittige satsning

Nogle udfordringer aftvinger respekt. Duncan Perrillats projekt er en af dem. Den franske topmaratonløber gør sig klar til et projekt uden sidestykke: en løbende tur rundt i Frankrig via landets markeder. 3.400 km på 30 dage. Det svarer til 115 km om dagen. Hver dag. I en hel måned. Med en verdensrekord i ultraudholdenhed som mulig gevinst. En modig udfordring, der passer til ham, mellem ekstrem fysisk præstation og søgen efter mening. Få dage før starten fik vi mulighed for at tale med ham.

Et projekt, der længe har rumsteret i hovedet

Duncan er et velkendt navn i fransk atletik. Som maratonløber på allerhøjeste niveau har han en personlig rekord på 2:09:05, sat i Sevilla i begyndelsen af 2025. Men ud over resultaterne er han en personlighed for sig: autentisk, passioneret og vild med løb og lange distancer. Selvom asfalten er hans hjemmebane, søger han gerne uden for de vante rammer, blandt andet på trailløb. I 2023 vandt han Trail du Saint-Jacques by UTMB (126 km / 5.250 højdemeter).
Duncan er en nysgerrig atlet, og medlemmet af Neuilly-Plaisance Sports holder af at skifte mellem forskellige formater. Men det nye projekt rækker langt ud over sporten. Det kommer et andet sted fra. Et meget dybere sted.

« Jeg boede fire år i USA, og jeg savnede Frankrig enormt. Da jeg kom hjem, fik jeg lyst til at genopdage landet og virkelig rejse gennem det, ikke bare se det fra et fly eller en bil. Jeg ville mærke det. »

Det begyndte som en ferieidé med løb og cykling sammen med hans bror, men blev lagt i skuffen. Siden voksede projektet stille og roligt i hans hoved, indtil det for nylig tog form efter hans præstation ved Marathon de Séville i februar: « Jeg har haft projektet i baghovedet i flere år. Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg løb under 2 timer og 10 minutter, ville jeg kaste mig ud i det. Nu er det rigtige tidspunkt. »

En forberedelse med fokus på udholdenhed

Tanken om at løbe over 100 km om dagen kan virke vanvittig, men hvis der er en atlet, der kan gennemføre den bedrift, er det Duncan Perrillat. Han er vant til store træningsmængder og har løbet op mod 240 km på en uge under sine maratonforberedelser. Til denne udfordring har han dog skruet ned for både mængde og intensitet og i stedet fokuseret på den aerobe base. Han forklarer: « Jeg har forberedt mig med mindre volumen end til et klassisk maraton, men med langt mere udholdenhed. Lange ture, cykling, vandreture ... Målet er at vænne kroppen til at holde længe, ikke til at præstere. »

Hans ven og træner, Faustin Guigon, har ikke lagt et detaljeret program. « Han sagde, at jeg var lidt skør. Først og fremmest har han støttet mig som ven. Ingen ved rigtigt, hvordan man forbereder sig til sådan noget. Det er et ultratrail ... på steroider. »

En udfordring uden sidestykke, der matcher en mindst lige så usandsynlig rekord: Tomio Takahashis rekord. Japaneren tilbagelagde 1.965 km på 30 dage, svarende til 65,5 km om dagen. En bedrift, der stadig står uimodsagt trods flere forsøg, som ikke er blevet godkendt af Guinness World Records. Duncan sigter højere. Meget højere med sine 3.400 km på 30 dage.

Jeg har forberedt mig med mindre volumen end til et klassisk maraton, men med langt mere udholdenhed. Lange ture, cykling, vandreture ... Målet er at vænne kroppen til at holde længe, ikke til at præstere. At løbe kontrolleret, så jeg ikke sætter farten for højt, og kunne holde til omkring 10 timers løb. Hver dag.«
Duncan Perrillat

Gennem Frankrigs markeder, en hyldest til familien og hjemlandet

Duncan kommer ikke til at stå alene med anstrengelserne. Et hold følger ham på cykel og i bil og sørger for både praktisk og, ikke mindst, mental støtte. Han bliver også filmet under hele eventyret. En dokumentar er under produktion, og hvert afsnit bliver delt på atletens Instagram-profil, i krydsfeltet mellem sportsligt eventyr og en rejse gennem den franske kulturarv.

« Jeg skal gennem markeder overalt i Frankrig. Det er også en hyldest til min bedstefar, som var slagter i Annecy og solgte sit kød på markederne. Han gik bort for nogle år siden. Projektet er også en måde at ære ham på. »

Det er her, udfordringen rækker ud over sporten. Den bliver et mindeprojekt, en fejring af den franske kulturarv og af det, der gives videre mellem generationer. Det er ikke tilfældigt, at Duncan lægger så stor vægt på at opleve regionerne, deres råvarer og deres kulturer. Mellem løbene møder han Frankrigs lokale egne og landet, som det leves af almindelige mennesker.

Fartstyring og forplejning undervejs

At løbe 115 km om dagen handler ikke om at løbe hurtigt, men om selve definitionen på modstandskraft og udholdenhed. Det ved Duncan: « Jeg løber efter fornemmelsen, men jeg sætter en øvre grænse på 15 km/t. Målet bliver snarere 12 km/t. Ti timers løb om dagen, med pauser til at spise, møde mennesker og trække vejret. »

Måltiderne får en helt central rolle. På klassiske løb er energigels ofte nødvendige for at få kulhydrat undervejs, men her vil Duncan tage sig tid til at spise ordentligt og vælge gode råvarer. Rigtige måltider, velsmagende, afbalancerede og lokale. Hver dag. « Vi skal rundt på lokale markeder i Frankrig. Ja, det kommer til at koste lidt tid, men det gør ikke noget. Jeg vil hellere have rigtige måltider til frokost og aften med snacks fordelt over hele dagen. Jeg skal være klar igen næste dag, hver eneste dag. Det ændrer alt. Der bliver ingen kompromiser, når det gælder mad eller søvn. »

Støtten fra de nærmeste

Men ud over det fysiske handler det også om hovedet. Og det er formentlig det, Duncan frygter mest: « Jeg husker, at jeg havde et stort tvivløjeblik under Saint-Jacques. Over 30 dage ved jeg, at der kommer meget hårde dage og øjeblikke, hvor jeg får lyst til at give op. Tvivlen er skræmmende. Den er en del af eventyret. »

Heldigvis kommer han aldrig til at være helt alene. Familie, venner, atleter ... En hel kreds af mennesker omkring ham hjælper ham med at holde fast. « At være omgivet af andre, selv halvdelen af tiden, fjerner halvdelen af den mentale belastning. »

Et sportsligt projekt, men først og fremmest et menneskeligt, med støtte fra udstyrsleverandøren

Den store udfordring vil naturligt tiltrække sig opmærksomhed fra løbe- og maratonfans. 3.400 km på en måned får både drømmene og frygten frem. For Duncan, der er vant til lange distancer, bliver præstationen ikke det vigtigste i dette eventyr.

« Rekorden ville være fed, men det er ikke det eneste mål. Det, der driver mig, er nysgerrigheden: at se, hvor langt kroppen kan gå. Og især at opleve noget ægte sammen med andre. Der er også et element af opdagelse og enkel glæde. Selvom det samtidig bliver et dagligt arbejde, et hårdt slid. »

På vejen kan Duncan regne med en uundværlig allieret: sine sko. Han har haft Hoka som sponsor siden 2022 og kommer primært til at løbe i Rocket X 2, hans foretrukne model. Han tager dog også et par alternativer med for at skåne benene, når der bliver brug for det.

« Jeg elsker at løbe i Rocket X 2, også når der er meget volumen. De sparer godt på musklerne, og støddæmpningen er fremragende. Jeg tror, det bliver min primære model. Men jeg tager også et mere komfortabelt par med, måske Skyward X, for at dæmpe stødene bedre, når mængden bliver stor. Og hvis jeg ender på stier, tager jeg sikkert Tecton X3 med. »

Rekorden ville være fed, men det er ikke det eneste mål. Det, der driver mig, er nysgerrigheden: at se, hvor langt kroppen kan gå. Og især at opleve noget ægte sammen med andre. Der er også et element af opdagelse og enkel glæde. Selvom det samtidig bliver et dagligt arbejde, et hårdt slid. Over 30 dage ved jeg, at der kommer meget hårde dage og øjeblikke, hvor jeg får lyst til at give op. Tvivlen er skræmmende. Den er en del af eventyret. At være omgivet af andre, selv halvdelen af tiden, fjerner halvdelen af den mentale belastning.
Duncan Perrillat

Hvad så bagefter?

Hvad gør man, når man har løbet rundt om sit land? Duncan har en idé, men vil helst ikke tænke for meget på den endnu. « Jeg tager udfordringen dag for dag. Der kommer til at ske tusind ting. Bagefter får jeg nok lyst til at fejre det ». I resten af 2025 overvejer han at vende tilbage til den klassiske distance i jagten på en ny personlig rekord: « Jeg tror, jeg begynder på en maratonforberedelse til efteråret. Måske Chicago, måske Rennes. To byer, der betyder meget for mig. »

At turde uden at bilde sig selv noget ind

Projektet er også en livsfilosofi. En rolig og bevidst dristighed. Duncan ved, at han er anderledes, og han lægger ikke skjul på det. Tværtimod siger han det åbent: « Det er ligegyldigt, hvad folk tænker. Hvis du stopper ved enhver kritik, lever du ikke. Jeg vil have det sjovt med mit liv og mine projekter ». Hvis han skulle opsummere udfordringen med to ord, tøver han ikke længe: « mod og kreativitet ».

Bag de svimlende tal gemmer der sig historien om en mand, der løber for at udforske, genfinde forbindelsen og give noget videre. En udfordring uden sidestykke, hvor sport, familiearv og kærligheden til landet mødes. Denne løbende tur rundt i Frankrig er lige så meget en fysisk bedrift som en indre rejse. Duncan Perrillat finder sin egen vej i sit eget tempo.

➜ Følg Duncan Perrillats eventyr