Løb under ramadanen med Abderrazak Charik

For få dage siden blev Eid al-Adha fejret, en af islams tre vigtigste højtider sammen med ramadanen og Eid al-Fitr, der markerer afslutningen på fasten. Det gav anledning til en samtale med den algerisk-franske professionelle løber Abderrazak Charik om ramadanen og dens betydning for et liv med elitesport. Et interview, der afliver nogle myter.

Abderrazak Charik blev født i 1997 i Algeriet, i Batna. Han voksede op med sin familie, inden han kom til Frankrig i 2004. Lidt efter lidt, blandt andet gennem skolecross i begyndelsen, fandt «Zak» sin vej og udviklede sig som løber. I 2024 placerede han sig i verdens top 50 efter Valencia Marathon, som han gennemførte i 2:07:20! Han var så venlig at svare på vores spørgsmål om sin sport og ramadanen. Det er vi ham meget taknemmelige for.

Abderrazak, kan du præsentere den løber, du er?

Jeg begyndte til atletik i 2013 efter et væddemål, jeg havde indgået på min skole. Først deltog jeg i en hel del crossløb med skolen. Derfra fandt jeg lidt efter lidt min vej. I begyndelsen, da folk talte med mig om løb, tænkte jeg: Det er da fint at løbe, men hvorfor løbe «ud i den blå luft» på den måde (griner)! Folk omkring mig begyndte at tale om mit potentiale, som udviklede sig med tiden. I dag er jeg professionel atlet, og det er jeg meget stolt af, for jeg har haft nogle år med tvivl og modgang, ligesom alle andre. Jeg lægger ikke skjul på det: Min skolegang gik ikke særlig godt, og det var ikke noget, der motiverede mig. På et tidspunkt besluttede jeg mig for virkelig at gøre alt, hvad jeg kunne, for at få succes med løb. Takket være blandt andre Asics, som er min hovedsponsor, har jeg været professionel siden 2021, og jeg er 100 procent fokuseret på løb. Målet er hele tiden at udvikle mig. Jeg kastede mig forholdsvis tidligt over maraton, som 24-årig. Ved mit første maraton i Paris i 2021, den første udgave efter corona, løb jeg 2:12. Min seneste præstation på distancen kom i december 2024 ved Valencia Marathon, hvor jeg løb 2:07:20 og placerede mig i verdens top 50. Til VM-kvalifikationen tager de de 100 bedste med. Så der er arbejde nok at tage fat på (griner)!

Hvad er dine vigtigste mål på mellemlang sigt?

Der er både kortsigtede og mere langsigtede mål… Til september skal jeg deltage i VM i Tokyo på maratondistancen. Jeg kommer til at forberede mig grundigt hen over sommeren. Når jeg allerede er blandt de 50 bedste i verden, er ambitionen nu at komme i top 20. Det ville være en enorm stolthed. På længere sigt har jeg nu deltaget i alle typer mesterskaber, så selvfølgelig går jeg efter det ultimative mål … De Olympiske Lege. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at stå på startlinjen i Los Angeles i 2028.

På længere sigt har jeg nu deltaget i alle typer mesterskaber, så selvfølgelig går jeg efter det ultimative mål … De Olympiske Lege. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at stå på startlinjen i Los Angeles i 2028.«
Abderrazak Charik

Lad os tale om ramadanen og om dig som atlet. Har du altid overholdt denne fasteperiode?

Jeg voksede op i en familie, hvor religionen spiller en vigtig rolle. Derfor er faste obligatorisk fra 12-13-årsalderen, når man er i stand til at tænke over verden og forstå de voksnes verden. Det forventes ikke af de yngste. Sport er vigtig for mig, men det samme er spiritualitet. Det hjælper mig med at være mig selv, altid ordentlig og respektfuld … Det giver mig en retning. Derfor har jeg altid kombineret ramadanen med min sport. Jeg sætter min tro før sporten. For mig er det en selvfølge, og det er ikke til forhandling. Ramadanmåneden er en mulighed for at komme tættere på nogle vigtige værdier. Det er en meget inspirerende periode, som giver styrke til årets øvrige 11 måneder!

Hvordan får du så dine mål til at hænge sammen med ramadanen?

Hvert år under ramadanen deltager jeg ikke i nogen konkurrencer. Hvis jeg træner, foregår det ved meget lav intensitet. Som jeg sagde før, sætter jeg virkelig religionen før sporten. I en måned kan jeg ikke tillade mig at træne både morgen og eftermiddag, som jeg gør i årets øvrige 11 måneder. Jeg kender min sport, og jeg ved, at det ikke hænger sammen, især fordi jeg ikke kan drikke undervejs. Det er bedre at skrue ned. Jeg tager nogle korte ture i en måned for at holde rytmen lidt ved lige. At løbe klokken 16 og vente på solnedgang med at drikke ville være meget belastende for kroppen. Og det efter en dag, der begyndte klokken 5 om morgenen, er det ganske enkelt uholdbart. Det er for stor en belastning for kroppen. Når man taler med ernæringseksperter, ved man, at de første 30 minutter efter løbeturen er afgørende for restitutionen. Hvis man får tilstrækkeligt med protein i løbet af den halve time, vinder man 48 timers restitution … Under ramadanen er det umuligt i dagtimerne. Man bliver ikke nødvendigvis skadet, men kroppen bliver svækket, for eksempel gennem kronisk træthed eller andre følger. Derfor venter jeg til natten og tager nogle korte ture …

Løber du om natten?

Ja, det gør jeg. På det tidspunkt må jeg finde på andre løsninger. Hvis fasten brydes klokken 20, tager jeg af sted klokken 19 og løber lidt roligt for at få gang i benene … Så bryder jeg fasten, bruger lidt tid med familien, og klokken 23 eller midnat tager jeg ud på en lidt længere tur langs stranden (red.: stranden i Dunkerque)! Jeg er så heldig at bo i en by, hvor stranden stadig er oplyst om natten, så det udnytter jeg (griner). De to løbeture erstatter de to daglige pas, jeg træner resten af året: en let tur om morgenen og en intensiv om eftermiddagen. I denne periode presser jeg bare mindre på … Det er meget svært at ramme topformen, men det er meget let at miste den. Derfor hjælper denne rytme mig med at holde et godt formniveau.

Det virker i hvert fald, som om du har det godt med det …

Jeg formår at jonglere mellem det religiøse og det sportslige. Når jeg vender tilbage til en normal rytme, er jeg med det samme på niveau igen. Jeg mærker ikke nogen svækkelse efter perioden. Som jeg har sagt, er det også en måned, der giver mig stor styrke spirituelt. Det er vigtigt for mig.