Maratontrenden ekiden: Hvad pokker er ekiden?

MP
Af Marie Paturel

Udgivet den ons. den 9. september 2026

Opdateret den ons. den 9. september 2026

Maratontrenden ekiden: Hvad pokker er ekiden?

At løbe sammen med andre, det elsker man eller hader man. Tilhængerne af den fælles indsats lovpriser fordelene, mens sololøberne nidkært forsvarer deres egen sluttid. Der findes dog en disciplin, som næsten alle kan se fidusen i: ekiden. Her får du hele historien.

| Mød ekiden, maratonstafetten fra Japan: historien, formatet og forklaringen på, hvorfor den begejstrer så mange løbere.

Ekiden er lidt ligesom fartlek. Man er aldrig helt sikker på, hvordan det staves, og uindviede forestiller sig let, at det er et kodeord, som kun medlemmer af løbernes hemmelige klub kender. Fartlek stammer fra Sverige, mens ekiden har rødder i Japan. Formatet skulle være opstået i 1917 i forbindelse med 50-årsdagen for hovedstadsskiftet fra Kyoto til Tokyo. Dengang arrangerede man et stafetløb mellem den gamle og den nye hovedstad ad en rute med stationer undervejs, i alt 508 km. Det var angiveligt her, ordet ekiden blev skabt. Det er en sammentrækning af en kanji med betydningen «station» og en anden, der betyder «at videregive».

Maraton, ja, men som stafet

Der findes stadig ekidenløb over lange distancer i Japan, men i den organiserede atletiks betydning er ekiden en helt anden disciplin. Et ekiden er nemlig et officielt løb med nationale og internationale konkurrencer, selv om disciplinen hverken er på det olympiske program eller ved verdensmesterskaberne. Det handler om at løbe en maratondistance som et hold på seks løbere, der efter tur løber 5 km, 10 km, 5 km, 10 km, 5 km og 7,195 km. Stafetten er naturligvis ikke helt så omfangsrig som en 4 x 100 m-stafet på banen. Ofte består den af et tørklæde eller et lille stykke stof, kaldet en tasuki, som er lettere at bære over flere kilometer. I Frankrig arrangerer flere byer ekidenmaratoner. De mest populære er i Grenoble og Paris, men der findes også løb i Albi, Lyon, Strasbourg og Marseille. Hvorfor er disse holdkonkurrencer fra Østen blevet så populære?

Den ultimative team spirit

Det er ingen hemmelighed, at nutidens samfund er præget af en vis individualisme og ensomhed som de mange singler og datingsider vidner om. Sociale medier hjælper ikke ligefrem med at skabe ægte menneskelige relationer, og mulighederne for at dele hyggelige stunder bliver færre. På arbejdspladsen griber man til gengæld enhver mulighed for at styrke relationerne mellem kollegerne og følelsen af at høre til i virksomheden. Det berømte teambuilding er populært. Derfor er det ikke svært at forstå, at ekidenmaratoner har succes.

  • De giver deltagerne mulighed for at samles om et fælles mål, og hvad er sundere end et mål, der handler om sport? Samtidig passer man på sit helbred.

  • Motivationen bliver endnu stærkere, når holdet løber den mytiske maratondistance, som bliver tilgængelig ved at dele distancen op i seks etaper. De korteste kan løbes af en nybegynder med lidt træning.

  • Ekiden får nye løbere til at slippe hæmningerne og gør det lettere for dem, der aldrig har haft et startnummer på. Holdet skaber en tryg ramme, hvor man kan overvinde sin nervøsitet.

  • Ekiden er også det ideelle kompromis: Det kombinerer holdånden, som kommer til udtryk i stafetten og holdets samlede sluttid, med jagten på en individuel præstation via mellemtiderne. Hver løber bidrager efter evne til det fælles mål, samtidig med at han eller hun kan glæde sig over sin egen tid.

  • Ekidenmaratoner byder ofte på en hyggelig og festlig stemning, og deltagerne opfordres ligefrem til at løbe udklædte. Kombinationen af sport og fest fungerer bare.

  • At løbe en maraton som stafet fører ofte til fælles træningspas. I de deltagende virksomheder, som kan udgøre en stor del af feltet, foregår forberedelserne til løbet ofte i grupper. På den måde opstår der små, sociale fællesskaber omkring sporten.

  • Endelig er ekidenformatet en garanti for ægte spænding: Løberne tager over efter hinanden og kan når som helst vende op og ned på holdets placering. Resultatet er åbent helt til mål. Tilråbene langs ruten skaber en elektrisk stemning, der får alle til at yde lidt ekstra.

Ekidenmaratoner mangler altså ikke kvaliteter. Det er nemt at forstå, hvorfor de er blevet så udbredte de seneste år, og hvorfor deltagerfeltet fortsætter med at vokse. Den eneste ulempe? Det er ikke altid nemt at samle et hold på seks løbere, og nogle gange må man finde en løsning, når en holdkammerat melder afbud. Hvis ekiden skal blive en succes, må man derfor satse på de gode principper for team spirit: en stærk holdånd, men også en god leder der kan samle tropperne ... og finde en afløser i sidste øjeblik!