De sms’er, man sender under et maraton
© STADION-ACTUNår telefonen kommer frem under et maraton, er det sjældent et godt tegn. Hvis det bare er for at tage billeder, går det an. Men når den bruges til at sende nødsms’er midt under løbet, er det virkelig, fordi det hele er ved at ramle.
✓Her er en lille samling af de værste beskeder, man kan sende under et maraton.
«Jeg kan ikke mere »
Bestselleren, der sælger i tusindvis omkring 35-kilometermærket. Ja, det er hårdt. Selvfølgelig kan du ikke mere, det er et maraton, ikke en søndagstur. Træk vejret, drik lidt, og kom videre.
« Jeg vender om »
Rigtig dårlig idé. For det første: Hvem vender om efter 23 km? Du bliver jo nødt til at løbe alligevel. Så er det bedre at fortsætte ligeud og komme i mål med en medalje om halsen end at tage en ydmygende tur frem og tilbage.
« Jeg gennemfører alligevel »
Ah! Så går det bedre. Efter tre hulk, et FaceTime-opkald med mor og en småkage snuppet fra depotet stiger humøret igen. Og så går det videre. Indtil næste sms. Mod på, mål og målstregen nærmer sig …
« Det er den sidste, jeg lover! »
Ingen tror på det, så det er spild af energi at sende beskeden. Spar på batteriet, vi ved godt, at du lyver. Find et mere positivt mindset, og så afsted! Det skal nok gå, helt sikkert.
« Kan du komme og hente mig? »
De 42 km bliver ikke klaret i en Uber. Det er da snyd, ikke? Der er kun nogle få kilometer tilbage, så du må helt i mål. Det er hårdt, ingen tvivl om det, men så bliver målstregen også endnu bedre. At slutte i en bil er ikke en mulighed. Og forestil dig så, hvad du skal sige til kollegerne, når du fortæller, at du gennemførte maratonet … på bagsædet.
« Jeg har kastet op »
Åh nej! Det er selvfølgelig ikke optimalt, men det er heller ikke verdens undergang. Det siges, at det også er sket for andre løbere. Det skal nok gå, du holder den kørende. Desuden er det overvurderet at gennemføre et maraton uden at blive lidt beskidt.
« Jeg har kramper, det går ikke »
Ingen har det godt med kramper. Et lille pitstop, som man siger. Du strækker ud, brokker dig, smører dig ind i kølende gel og begiver dig videre med værdigheden i behold, om end haltende.
« Kan du spørge, om der er en T-shirt i mål? »
Og hvis der ikke er en T-shirt, stopper løbet så? Nej, sådan fungerer det altså ikke. Den besked fortjener ikke engang et svar. Vent bare til målområdet!
« Jeg går »
Ja, det kan ske, og der er ikke noget farligt i det. Når du går, bevæger du dig stadig fremad, og det er det vigtigste. Målbuen kommer matematisk set tættere på. Og du vil se: Du møder andre zombier undervejs, så der opstår helt af sig selv en lille gåklub.
« Hvorfor har du dog givet mig det her? »
Ja … Startnummeret til maratonet var en fødselsdagsgave, og det var jo egentlig en kærlig tanke. En maratontilmelding som bevis på kærlighed. Du må takke familien og vennerne, når du kommer i mål. Efter badet. Og efter luren.
Hvad med dig? Har du prøvet at forsøge at få fat i forældre, venner, kæreste eller kolleger under et løb? Kom så, mod på! Det skal nok gå!
42,195 km, 50.000 skridt, 12 søde gels … og 3 nødsms’er sendt til dine stakkels nærmeste. I en perfekt verden bliver telefonen i lommen. I virkeligheden bliver den fortrolig med alle dine sammenbrud. Her er et udvalg af de beskeder, man aldrig burde skrive mellem to kramper.