Løb: De løfter man giver i euforien efter målstregen … og fortryder bagefter
Når målbuen er passeret efter et løb, uanset distancen, tager euforien og endorfinerne over. Træthed, begejstring og manglende dømmekraft får løbere til at love ting, der ikke er helt uden konsekvenser … Vi lyttede med og har samlet nogle af de bedste guldkorn, man hører efter et løb. Du kan sikkert genkende dig selv (lidt) i mindst ét af dem …
✓ Her er en samling af de små guldkorn, man har kunnet høre i nærheden af løbenes målområde.
„Aldrig mere“
En klassiker, men ikke særlig troværdig. Nogle løbere siger det igen og igen, og alligevel er det ofte de samme personer, man ser ved starten af et løb den følgende søndag.
„Jeg skulle have valgt den anden distance“
Grebet af begejstring og en nærmest foruroligende god form var et halvmaraton åbenbart ikke nok for denne løber. Man fornemmer en lille fortrydelse over ikke at have kastet sig over hoveddistancen: maraton.
„Jeg er i topform, så tager vi en mere næste weekend“
Nå, er du nu også sikker på det? To maratonløb på ti dage er alligevel en del, ikke? Nå … Vi advarede dig. Eller i det mindste har du læst det her.
„Kom, vi fortsætter. Næste udfordring er 100 kilometer i Millau“
Hmm … Et halvmaraton og 100 kilometer er ikke helt det samme. Men man siger jo, at hvor der er vilje, er der vej.
„Aldrig mere asfalt“
Men trailløb er også hårdt, ven. Og som regel skal du oveni kilometerne også håndtere en god portion højdemeter.
„Jeg er sikker på, at jeg kan skære fem minutter“
Helt sikkert. Men fem minutter på 10 kilometer kommer til at kunne mærkes! Op med humøret: Med træning skal det nok lykkes!
„Det er supernemt, jeg kan sagtens løbe et halvmaraton“
Ja, fordi du ledsager din ven og løber i hans tempo på et landsbyløb over 7 kilometer. Der er alligevel et stykke fra 7 til 21 kilometer. Pas nu på, så det første halvmaraton ikke ender med at bide dig i haserne.
„Næste gang løber jeg ikke all-out, så jeg virkelig kan nyde stemningen“
Vi ved godt, at det ikke passer. All-out den ene dag, all-out hver gang. Du kommer ikke til at holde igen. Tør du vædde?
„Næste startnummer, så løber vi sammen“
Men vi ved jo alle, at den ene af jer kommer til at sætte farten op og løbe fra den anden … Det er ikke pænt at lyve.
„Jeg løber ruten igen til træning“
Nej, det gør du ikke. For det første kommer du aldrig til at løbe 30 kilometer alene til træning. For det andet rækker din orienteringssans ikke til at finde præcis den samme rute: Du farer vild i de små gader.
„På mandag melder jeg mig ind i en klub“
Helt høj på motivation ser du allerede dig selv træne med elitegruppen. Så bliver det mandag. Og pudsigt nok virker tanken om en bakketur i regnvejr pludselig langt mindre tiltalende.
„Denne gang lægger jeg en seriøs træningsplan“
Ja ja, et Excel-ark med det hele skrevet ind, præcise tempi og intervalpas. Og så ender det alligevel med træning på gefühl og en trackingapp, der ikke har været åbnet siden oktober sidste år.
„Jeg dropper alkohol indtil maraton“
Det klassiske løfte efter et løb. Det holder cirka indtil … den gratis øl ved målstregen.
„Jeg spiser aldrig pizza før et løb igen“
Lige indtil pastafesten aftenen før løbet bliver til en pizzafest. For kulhydrater er vel kulhydrater, ikke?
„Så er det besluttet, nu begynder jeg på triatlon“
Hvorfor nøjes med at løbe, når man kan svømme, cykle og løbe? Lige indtil man opdager, at man skal op klokken 6 for at tage baner i svømmehallen en torsdag morgen.
Vi griner, lover og sværger, at det er sidste gang … og alligevel vender vi altid tilbage.
Kort sagt er målstregen ofte det perfekte sted at høre den ene mere usandsynlige sætning efter den anden. Mellem fortvivlelse og overbud … Lad os dog huske at hylde alle de løbere, der krydser målstregen. Godt gået til jer.