Running-observatoriet 2026: 13,2 millioner løbere og et marked i fortsat vækst

13,2 millioner franskmænd oplyste, at de havde løbet i 2025. Det er en million flere end for fem år siden. Running-observatoriet har fremlagt sin årlige referenceundersøgelse af udviklingen inden for løb. UESC har sammenholdt tre forskellige undersøgelser og analyser, blandt andet en national undersøgelse af running og trail med 5.000 deltagere. De adspurgte løbere fremstår som særdeles engagerede, urbane og digitalt forbundne, med et højt forbrug og en stærk involvering i sporten. FFA's Finisher-barometer har gjort undersøgelsen endnu mere omfattende. »Pålidelige og hidtil usete tal«, siger UESC's generalsekretær Virgile Caillet.

Løb som social norm

Ud over det rekordstore antal løbere tegner der sig to tydelige hovedtendenser. For det første bliver løberne yngre, og for det andet bliver sporten mere kvindedomineret. 52 % kvinder og 48 % mænd oplyser således, at de løb sidste år, hvilket svarer til kønsfordelingen i den franske befolkning.

Efter coronakrisen fortsatte de nye løbere med at træne, så løb blev en fast del af hverdagen og noget, de holdt fast i over tid. »Vi kan ikke længere tale om et samfundsfænomen, men om en social norm«, understreger Virgile Caillet. 64 % af de adspurgte vurderer, at de løber mindst én gang om ugen. Løb er blevet et stærkt socialt samlingspunkt, og 43 % deler deres aktivitet med andre. Trail har også bidt sig fast, idet 40 % af løberne dyrker disciplinen.

Derfor hitter løb

»Der findes ikke én løber, men mange forskellige løbere«, fastslår generalsekretæren. Alle har deres egen motivation. De hyppigste årsager er velvære (55 %), sundhed (50 %), glæde (42 %), konkurrence (39 %) og vægtkontrol (24 %). Løb fungerer som et socialt holdepunkt. Strava, sociale medier og fællesskaber, som er særligt udbredte i de store byer, er udtryk for denne udvikling. »Løb er en individuel sport, der dyrkes i fællesskab«, påpeger han.

Løbets nye koder

Disciplinen får ny energi fra et yngre og mere kvindeligt felt. 80 % af de nye løbere, altså dem der har løbet i under to år, er under 35 år, og 44 % er under 24. Samtidig er 63 % af de nye udøvere kvinder. Løb, som i mange år var stærkt domineret af mænd, bliver mere lige og mere trendy.

Antoine Courbon, Head of Digital hos ASO, arrangør af Marathon de Paris, har set tendensen udvikle sig gennem flere år i takt med ændringerne i tilmeldingerne. »Det er synligt ved alle vores løb og selvfølgelig også ved Marathon de Paris«, fortæller han. »Før covid var gennemsnitsalderen 40-41 år. I 2023 var den 39 år, og nu er den 37 år. Det var den gennemsnitsalder, man så ved et halvmaraton i 2022-2023.« Udviklingen er med til at skabe en ny måde at dyrke og forbruge løb på.

Løb bliver digitalt

Blandt de under 24-årige følger tre ud af fire influencere. Det er en tendens, som løbsarrangørerne følger tæt. »Det er mennesker, der skaber underholdning omkring sport«, forklarer Mustapha Salmi (203.000 følgere på Instagram), som var inviteret til konferencen. »Tidligere skulle man være dygtig for at have legitimitet som influencer. Det er ikke nødvendigvis sådan længere«, tilføjer atleten og indholdsskaberen.

Med denne udvikling bliver løb stadig mere digitalt. Flere og flere passionerede løbere bruger kunstig intelligens til træning og rådgivning (38 % af de nye udøvere), mens 73 % af de 18-24-årige siger, at de følger et træningsprogram.

Hos dette publikum under 30 år er flere tendenser tydelige. Når det gælder tilmeldinger, tilmelder de sig ikke nødvendigvis senere end andre, men der er færre »no shows«. Det er også en målgruppe, der præsterer over forventning og vælger løb for at udfordre sig selv. De løber som regel hurtigere, end deres startgruppe lægger op til. Samtidig fylder det mere at løbe for andres skyld, enten gennem velgørenhedspladser, som især er populære blandt de under 30-årige ved Marathon de Paris, eller ved at dele oplevelsen på sociale medier. Endelig lægger de stor vægt på udstyret.

»Løb er ikke længere bare en sport, men en kultur med sin egen måde at dyrke den på, sine egne ord, sit eget sprog og sine egne ritualer«, konkluderer Antoine Courbon.

Startnummerfeberen

En kommende konkurrence forpligter løberen mere og bliver en stærk drivkraft for træningen. Konkurrencerne betyder enormt meget, og nogle tilmelder sig for at få motivationen til at gå i gang med en målrettet forberedelse. Mustapha Salmi har også bemærket denne tendens.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel blev der i 2025 afholdt 13.320 løb fordelt på landevej, trail og cross. Det gav en million registrerede resultater, omkring 2.000 flere end i 2015. I dag er der langt flere trailløb end landevejsløb, men landevejsløbene er stadig mest populære.

Antallet af gennemførere pr. løb er steget markant: 50 flere pr. løb end i 2024. Det kan mærkes på de fyldte startfelter, som i gennemsnit rummer 310 gennemførere mod 260 året før. Der er tre gange så mange trailløb som i 2015, selv om trail bestemt ikke er en ny disciplin.

10 km er fortsat den vigtigste distance på markedet for løbsarrangører. Der blev afholdt 1.320 10-kilometerløb, som tilsammen gav en million resultater. I 2025 udgjorde startnumrene en økonomisk værdi på 132 millioner euro i Frankrig. Begejstringen skaber også skuffelser: 62 % af de adspurgte siger, at de har haft svært ved at finde et startnummer. Et af FFA's store projekter er derfor at gøre relationen til arrangørerne smidigere, støtte de mindre organisationer og give disse vigtige aktører bedre opbakning, så deres behov bliver hørt.

Amatørløberne professionaliserer sig

Træning, styrketræning og livsstil, som 81 % af de 25-34-årige lægger særlig vægt på, fremstår som afgørende for amatører, der vil forbedre deres præstationer. Jagten på marginal gains er ikke længere kun et elitefænomen. Også amatører vil gerne gøre tingene ordentligt. Næsten 40 % af de adspurgte mener desuden, at skoene er afgørende i denne jagt.

© Marathons

Et ekstremt stærkt marked

I 2025 voksede runningmarkedet med mere end 20 %. Det nærmer sig 1,5 milliarder euro, hvoraf sko står for 800 millioner euro og tekstiler og tilbehør for 400 millioner.

Det er en imponerende fremgang på et samlet sports- og fritidsmarked, der ellers står næsten stille og faldt med 0,3 % sidste år. Løb går den modsatte vej og voksede med 17 % for første gang i 15 år. »I et sløjt økonomisk klima klarer løb sig bedre end resten med flere, yngre og mere engagerede løbere, som også bruger flere penge«, siger Virgile Caillet. Tendensen ventes at fortsætte støt i de kommende år, for udviklingen er særdeles positiv.

Ernæring er også en sektor, der bliver fulgt tæt, fordi den er i kraftig udvikling og passer ind i løbernes professionalisering. Der kommer stadig flere tekstilmærker på markedet, mens producenter af kompressionsprodukter også bliver mere aktive. Det samme gælder teknologiske produkter som sportsure.

Det gennemsnitlige forbrug uden startnumre var 550 euro i 2025, heraf 142 euro på sko. Udviklingen ser ikke ud til at miste fart: To tredjedele af de adspurgte siger, at de vil fastholde eller ligefrem øge deres udgifter til løb i 2026.