Christelle Sturtz: »Jeg vil altid være samurai«
Christelle Sturtz dyrker både asfalt og stier efter flere år som karateatlet. Hun er engageret, livsglad og drevet af glæden ved at yde en indsats og dele den med andre. Siden 2012 har hun arbejdet med udvikling hos ELA (Den Europæiske Forening mod leukodystrofier), hvor det ligger hende på sinde at give uden at forvente noget til gengæld.
Tidligere vinder af World Cup i kampkarate
Intet tydede på, at denne nu 45-årige kvinde fra Alsace skulle få glæde af karate. Som barn var Christelle Sturtz livlig og fuld af energi. »Da jeg var lille, kaldte de mig Mowgli, jeg var altid udenfor, i naturen eller oppe i træerne«. Dengang tog hendes forældre hende med ind i klubben over for familiens hus. De tænkte, at kampsporten måske kunne dæmpe deres datters energi. I stedet fik disciplinen for alvor vist hendes potentiale, og i 2010 vandt hun den prestigefyldte World Cup i karate.
Hvorfor skiftet til løb?
Løb dukkede ikke pludselig op i Christelle Sturtz’ liv. Som barn så hun altid sin far træne, løbe og stille op i konkurrencer. »Da jeg var barn, tog jeg med ham, når han skulle ud at løbe«. Ud over at se familien løbe og træne tog hun selv løbeskoene på som en del af sin generelle træning. Løb blev for alvor en del af Christelle Sturtz’ liv, da hun var 39 år, i 2017. Da karateatleten afsluttede sin karriere, havde hun stadig brug for at dyrke sport, men også for frihed og luftforandring. På det tidspunkt virkede løb som det oplagte valg. »Jeg har altid elsket at være udenfor, tæt på elementerne og naturen«. Den nye løber kastede sig hurtigt over både træningen og lysten til at deltage i konkurrencer.
Efter flere løb på både landevej og stier fandt Christelle Sturtz sig bedst tilpas på de lange distancer. »Jeg har en særlig kærlighed til maratondistancen, det er helt sikkert«. For hende er det bedste kompromis at kombinere landevej og trail i løbet af året. »Jeg kan godt lide at løbe to maraton om året, ét i begyndelsen og ét til sidst, med trailtræning imellem. Det er umuligt at vælge mellem asfalt og stier, jeg elsker samspillet mellem de to«. På trailløbssiden er det ultradistancerne, der trækker i den tidligere dojo-vante atlet. »Jeg kan godt lide de lange distancer, især fra 80 kilometer og opefter, men jeg er stadig helt i begyndelsen af det her.«
Hvad er der tilbage af karaten i dag?
Selv om Christelle Sturtz ikke længere dyrker karate, er sporten stadig en del af hendes liv. »Karaten er min karakterstyrke, og jeg vil altid være samurai«. Hun er uddannet karate- og selvforsvarsinstruktør og træner unge og teenagere i en klub i Alsace nogle timer om ugen. I interviewet erkender hun, at datidens karate ikke helt er den samme som i dag. Sporten har udviklet sig, og det er en positiv udvikling. »Dengang var det hårdere. Jeg har haft revnede ribben, en revne i brystbenet og en brækket albue … Selv med de skader gik jeg stadig i kamp. I dag er det langt bedre organiseret«. Det var også sådan, Christelle Sturtz byggede sig selv op, lærte og blev den kvinde, hun er i dag. »Karaten har lært mig meget. Den har gjort mig til den, jeg er i dag.«
Hvilke resultater har hun opnået i løb?
Selv om glæden er førsteprioritet for denne løber, er jagten på resultater naturligvis også en del af det. Med en maratonrekord på 3.09 i Sevilla i 2023 er det ultimative mål selvfølgelig at nærme sig den mytiske barriere på tre timer. »Jeg ved, at barren er høj, men jeg har lyst til at tro på det. At nærme sig tre timer er en drøm«. Denne målrettede og flittige atlet har siden 2019 haft Julien Lyon som coach, efter at de mødtes i Kenya. Christelle Sturtz træner med den samme disciplin i løb, som hun gjorde i karate, og uger med over 100 kilometer er ikke usædvanlige … »Jeg elsker at træne, jeg elsker at løbe. Jeg er vild med maratonforberedelsen. Den er krævende, men næsten meditativ, og jeg er fuldt fokuseret på tiden. Det er, som om jeg befinder mig i en boble.«
Hvad er det næste mål?
Efter Sevilla i 2020 (3.22), 2023 (rekord på 3.09) og 2024 (3.13), hvordan skulle hun så kunne sige nej til 2025? Christelle Sturtz stiller derfor til start i Marathon de Sevilla til februar med målet om at forbedre sin tid på den klassiske distance. Trods ambitionen er hun bevidst om, at der kan ske meget undervejs på 42 kilometer. »Jeg vil gerne forbedre min personlige rekord, men der kan ske så meget. Jeg holder benene på jorden, og så må vi se«. Årets første maraton i 2025 er på plads. Nu er spørgsmålet, hvad Christelle Sturtz har i kalenderen resten af sæsonen mellem landevej og trail …
Et liv med engagement
Ved siden af sporten engagerer Christelle Sturtz sig i sager, der betyder noget for hende, ikke mindst gennem sit arbejde, hvor hun går ind i det med 100 procent. I dag er hun udviklingsansvarlig i foreningen ELA, hvor hun tidligere var sportsambassadør, da hun var på det franske karate-landshold. Hun har været tro mod ELA i mere end 24 år og mener, at erfaringen hver dag minder hende om, at livet altid indhenter os, og at vores prioriteter sjældent ligger dér, hvor vi tror. »Gennem mit arbejde bliver jeg mindet om, hvor skrøbeligt livet er.«
I 2024 var Christelle Sturtz også engageret sammen med Julien Lyon og Milimani Runners-holdet i Kenya i et trailprojekt ved flere løb på UTMB-cirklen.