Manon Trapp har sat fransk maratonrekord

Fra sort bælte til startstreg. I 2017 lagde savoyarderen judomåtten bag sig til fordel for baner og stier, da hun opdagede atletik og løb. Først blev hun fanget af cross, sin første store løbekærlighed, men snart begyndte hun at rette blikket mod den ultimative distance: maraton.

Efter en intens sæson, der blandt andet bød på en sejr ved 20 km de Paris, en podieplads ved crossløbet i Allonnes og en månedlang træningslejr i Kenya, havde hun ét mål for øje: Sevilla Marathon. Som ambassadør for mærket med de tre striber har hun for nylig forlænget sin kontrakt med adidas, drevet af én eneste drøm: at leve af sin passion. For hende rækker løb langt ud over sporten. Det er en livsstil, en dyb balance og en måde at genfinde forbindelsen til sine egne fornemmelser og omgivelserne på.

I dette interview fortæller Manon Trapp om sin passion, sin bedrift og de værdier, der driver hende. En intens og indholdsrig samtale, optaget i et øjeblik hvor hun stadig har svært ved at finde ro midt i alle henvendelserne efter den franske rekord.

© STADION-ACTU

Optakten til løbet

Da vi spurgte hende, hvordan hun havde det før løbet, fortalte Manon, at hun trods nervøsitet og spænding følte sig forholdsvis selvsikker. Forberedelserne havde været konsekvente, og hun havde trænet hårdt, men kun i begrænset omfang i måltempo på grund af højden i Kenya.

Under maratonløbet

Hvad foregår der i hovedet på dig under 42 kilometer?

“Jeg var ekstremt fokuseret. Man må ikke miste koncentrationen, man må ikke falde hen, for hvert sekund tæller. Jeg lavede også ofte et tjek af mine fornemmelser for hele tiden at føle mig godt tilpas: vejrtrækning, åndedræt, kropsholdning …”

Hvordan var stemningen på ruten?

“Der var mange franskmænd langs ruten, også blandt deltagerne. Det varmer virkelig om hjertet og giver energi. Det gav mig et ekstra boost.”

Hvordan føltes det undervejs?

“Overordnet havde jeg det godt hele vejen, faktisk næsten bedre og bedre. Efter den 25. kilometer var jeg virkelig i flow. Jeg havde gode ben, tænkte ikke på noget, og det var næsten meditativt.”

Hvornår går det for alvor op for dig?

“Det går op for mig ved den 39. kilometer, at jeg er på vej mod den franske rekord. Jeg kunne se på mit ur, at tiden holdt, jeg havde det godt, var opsat og euforisk. Jeg sagde til mig selv: Der er tre kilometer igen, så giv den fuld gas.”

Hvad ændrer en fransk rekord?

“Jeg bliver bombarderet med beskeder på de sociale medier, og mange af ordene rører mig dybt. Jeg får masser af henvendelser og forespørgsler … Jeg håber, at det hele giver mig mere synlighed, især hos sponsorerne.”

« Jeg håber, at det hele giver mig mere synlighed, især hos sponsorerne.

Mere end en tid, en historie

Til sidst i interviewet bad vi Manon Trapp beskrive sit løb med tre ord. Det stod hurtigt klart, at tre ord ikke rakte til at indfange en oplevelse, der var så intens og euforisk. Hun talte om sine værdier og om at løbe enkelt og passioneret. Dette maraton handler ikke bare om en fransk rekord. Det er kulminationen på en rejse, der ikke altid har været lige enkel.

Manon, hvad er dine sidste ord? “Læren er modet til at træffe valg og foretage forandringer, samtidig med at jeg lytter til mine behov. Rekorden blev mulig, fordi jeg lyttede til mig selv.”

Et kæmpestort tillykke til denne mester.