Olivier Bessy: »Man søger intensitet i livet, og løb giver os det«

Hvilket forhold har du til løb?

Jeg har et passioneret forhold til løb. Det har været en del af mig i 50 år. Jeg har været igennem alle løbets perioder: først i en klub på bane, derefter cross og landevejsløb, og siden trail og ultraløb. I dag, hvor jeg er 67 år, løber jeg for at give mig selv et øjebliks meditation. Jeg tager løbeskoene på, så snart jeg mærker behovet.

Hvorfor begyndte du at interessere dig for løb i dit arbejde?

Jeg var først idrætslærer og fortsatte derefter min uddannelse som underviser og forsker ved UFR STAPS. Jeg skrev en afhandling om »Kroppens og formens kult«. I 1981 ville jeg arbejde med løb, fordi jeg allerede var en ivrig løber, og fordi jeg kunne mærke, at der var noget i gære omkring denne disciplin. I 1994 arbejdede jeg med Marathon du Médoc og skrev en bog i anledning af løbets tiårsjubilæum. Siden har jeg skrevet en række bøger, der undersøger disciplinen, for man kan ikke forstå, hvad løb er i dag, uden at forstå, hvad der skete før.

I dag søger løberne mere fleksible og åbne former for fællesskab. Med sociale medier og ny teknologi er det desuden muligt at præstere uden at være medlem af en klub.

I din bog »Courir de 1968 à nos jours, tome 1: Courir sans entraves«, der er udgivet på Cairn, beskriver du netop en første revolution efter maj 1968.

Ja, det hele begynder i 1970’erne. Maj 1968 handler om kroppens frigørelse: at nyde uden begrænsninger, at løbe uden begrænsninger. På det tidspunkt frigør man sig fra forbundene, og kvinderne begynder at løbe. 1970’erne er også perioden, hvor legendariske løb som Marvejols-Mende (1973), Marseille-Cassis (1976) og 20 km de Paris (1979) opstår. Det var sådan, sporten udviklede sig.

I 2024 registrerede Fédération Française d’Athlétisme 2,95 millioner resultater fra landevejsløb, trail og cross. Hvad får så mange mennesker til at løbe i dag?

Der er ikke én forklaring, men flere faktorer, der spiller sammen. Under covid gav løb os mulighed for at føle os eksisterende, frie og levende i de tidsrum, hvor vi måtte gå udenfor. I dag kommer præstationskulten, som gennemstrømmer hele samfundet, oveni. Samtidig søger vi at give livet intensitet ved at opleve så mindeværdige øjeblikke som muligt, og det kan løb tilbyde. Man må heller ikke glemme behovet for at iscenesætte sig selv i et billedbåret samfund. Disse værdier afspejler den hypermodernitet, som blev den dominerende samfundsform omkring 1980’erne og 1990’erne.

© ASO / Marathon de Paris

Denne periode markerer den anden revolution. Hvordan ændrede det løbepraksissen?

Folk har nu et forhold til kroppen, der er mere effektivt, mere præstationsorienteret og mere eventyrlystent. Hypermoderniteten har brudt alle koder og udvidet horisonten.

Man taler ofte om sociale medier i forbindelse med ønsket om at iscenesætte sig selv. Er deres tilstedeværelse positiv eller negativ for løb?

Jeg forsøger at undgå værdidomme og vil i stedet forklare. Sociale medier er en del af vores liv, så det er helt naturligt, at de også er rykket ind i løb. Løb er ikke kun en individuel, men også en social praksis, og sociale medier har via apps været med til at samle folk omkring sporten. Med Strava, Garmin og de andre platforme kan alle løbere vise, hvad de laver. Symbolet på denne hypermodernitet er »strava jockeyen«. Det vil sige, at du betaler nogen for at gennemføre en præstation, du ikke selv er i stand til, så du kan imponere dit fællesskab. I dag er det vigtigt at frigøre sig fra denne hypermoderne illusion og arbejde hen imod nye balancer.

Efter hypermoderniteten taler du i dag om transmodernitet. Hvilke værdier gemmer sig bag det begreb?

Ja, i omkring ti år har hypermodernitetens værdier været udfordret af nye etiske, miljømæssige og sociale problemstillinger. Transmoderniteten rejser spørgsmålet om, hvilken mening du tillægger din praksis. Det er en form for økohumanisme. Det er temaet i min nye bog, »Courir sans limites: la révolution de l’ultra-trail 1990-2025«, som udkommer i slutningen af juli.

Man taler om 14 millioner løbere i Frankrig, svarende til 25 procent af befolkningen. Alligevel steg antallet af licenserede medlemmer kun med 8 procent fra 2023 til 2024. Hvorfor?

Siden løbets første revolution i 1970’erne har friheden været det vigtigste, blandt andet i forbindelse med spiridon-bevægelsen, som hylder glæden ved anstrengelsen og erobringen af sin egen autonomi. Klubben blev opfattet som en begrænsning, og folk ønskede noget andet. I dag søger løberne mere fleksible og åbne former for fællesskab. Med sociale medier og ny teknologi er det desuden muligt at præstere uden at være medlem af en klub.

Selv om interessen for løb er stor, bliver startnumrene til løbene dyrere og dyrere. Hvad vil du sige til arrangørerne?

Jeg vil sige, at et godt arrangement ikke nødvendigvis er et arrangement med mange deltagere. Prioritér kvalitet frem for kvantitet. Hvis I vil skabe et mere miljøansvarligt arrangement, skal I arbejde med den miljømæssige dimension, men også med den sociale og lokale forankring. Tanken er at planlægge løbet i tæt samspil med områdets ressourcer, så alle kan føle ejerskab over det.

Med Olivier Bessys skarpe blik forstår man, at løb er langt mere end en sport: Det spejler vores tidsaldre og vores søgen efter frihed, præstation, mening og forbundethed. Fra de frigørende skridt efter 1968 til de nye etiske og miljømæssige udfordringer, som transmoderniteten bringer med sig, er løb stadig en dybt menneskelig handling, et sted mellem introspektion og iscenesættelse. Nu må hver enkelt finde sin egen balance på denne endeløse startlinje, hvor glæde, fællesskab og ansvar også kan sætte tempoet.

Julia Tourneur