Marathon des Sables: Vi talte med Cyril Gauthier, manden bag det legendariske løb

SL
Af Sabine Loeb

Udgivet den tors. den 10. september 2026

Opdateret den tors. den 10. september 2026

Marathon des Sables: Vi talte med Cyril Gauthier, manden bag det legendariske løb
© Ian Corless

Cyril Gauthier har stået i spidsen for Marathon des Sables-organisationen i snart fem år og fornyer hele tiden kataloget af ekstreme løb for at imødekomme den voksende interesse fra trailentusiaster og eventyrlystne nysgerrige. Fra succesen med MDS Legendary, det berømte 250 kilometer lange løb gennem det sydlige Sahara i Marokko, til nye formater som MDS Handi, der blev lanceret i oktober 2024, og MDS Crazy Loops, som blev afviklet for første gang denne sommer i bjergene, arbejder det multikulturelle team bag projektet på at tilbyde en bred vifte af løb med fokus på inklusion, tilgængelighed og fællesskab.

Med sine forskellige formater fordelt over hele året skiller Marathon des Sables sig ud. Det er ikke længere kun det legendariske 250 kilometer lange løb, der gennemføres i seks etaper med egen forplejning. Siden 2017 har konceptet bag MDS Legendary, som fejrer sin 40. udgave i april 2026, udviklet sig og rækker nu langt videre. Kernen er stadig ønsket om at «give løb en mening og skabe et rum for at dele og udveksle», hvad enten det foregår i en bivak mellem ørkenens klitter eller i 1.850 meters højde. Marathon des Sables fortsætter derfor med at brede sig ud over en lang række formater takket være det, Cyril kalder «en ultraorganisation», samtidig med at løbets DNA bevares.

En helt særlig udgave på 40-årsdagen

Mindre end en uge efter billetsalget til den berømte 2026-udgave af MDS Legendary åbnede, var løbet allerede udsolgt. Det siger noget om begivenhedens renommé, som hvert år tiltrækker store menneskemængder. «Målet er, at løberne skal få overraskelser næsten hver dag», forklarer Cyril Gauthier, som dog ikke vil afsløre meget om de kommende nyheder. De mere end tusind heldige deltagere «ved selvfølgelig godt, at der kommer til at ske noget. Men de opdager det først, når de stiger på bussen, der kører dem ud i ørkenen». Indtil da står mange spørgsmål ubesvarede: «Det kan ikke blive under 250 kilometer, men bliver det mere eller ej? Og hvor præcis?» En af de markante ændringer de seneste to år er, at velgørenhedsetapen er blevet fjernet. Den var «obligatorisk, men man blev diskvalificeret, hvis man ikke gennemførte den», og er blevet erstattet af et hårdt halvmaraton, der reelt tæller som en hel konkurrencedag. Der er altså flere nyheder på vej.

Mens vi venter på april, er det værd at huske, hvad der egentlig driver MDS Legendary. «Det, jeg godt kan lide, er, at folk taler med hinanden. Det er ligegyldigt, om nogen er ti gange bedre end dig. De giver dig deres syn på én ting, og du giver dem dit på et andet område. Man kan dele oplevelser med mennesker fra 40 forskellige lande», fortæller arrangøren. Sporten skaber dette menneskelige møde. På disse ultraløb fremmer endorfinerne en åbenhed over for andre, som man ikke finder i hverdagen. «At sidde i et telt og være helt tæt på naturen, hvad enten det er i den jordanske eller marokkanske ørken eller i bjergene ved Courchevel eller La Rosière, ansigt til ansigt med denne majestætiske natur, der dominerer alt, er fantastisk», mindes Cyril.

MDS Crazy Loops, et helt nyt format

Fra juli til august fungerede skisportsstederne La Rosière og derefter Courchevel som testarenaer for en ny type trailløb: MDS Crazy Loops. De to første løb havde tilsammen omkring 250 deltagere, mens målet er 1.000 deltagere hvert sted næste år. De tre intensive dage midt i bjergene har deres helt egen karakter. På en rute på omkring 5 kilometer skal deltagerne løbe i 24 timer, dag og nat, og gennemføre så mange omgange som muligt. Det udfordrer trailløberne til at presse sig selv og frem for alt hjælpe hinanden.

Tre til fem Handi-hold, hver bestående af en person med handicap, en trækker og en skubber, delte ruten med de øvrige løbere. Det var en udfordring, arrangørerne tog op, selv om de knap kunne tro, at det var lykkedes at få kørestole med ud i sandet. Bjergeventyret viste sig heller ikke at være en langvarig hindring. «Ingen forestillede sig, at man kunne få en kørestol gennem den meget tekniske rute for ultraløbere. Og alligevel lykkedes det takket være helping runners. De stoppede i 25 sekunder eller fem minutter, gav en hånd med og løb videre. Selv eliteløberne hjalp til. Det var fantastisk, og det berørte alle.»

© Ian Corless

Selv om præstationerne ikke var det vigtigste, blev der leveret flotte resultater, ikke kun af eliten, men også af Handi-holdene, som «udfordrede sig selv til at tage så mange omgange som muligt, også om natten». I løbet af de tre dage var friheden total. «Nogle stopper næsten ikke og er helt inde i ultraløbsformen. Andre havde aldrig løbet mere end 15 kilometer, men ender med at løbe 50 kilometer i bjergene. Det er virkelig hårdt. De opdager evner, de ikke anede, at de havde». Intet af det ville være muligt uden det gennemarbejdede setup og ikke mindst energien hos holdene på stedet. «Organisationen er overalt. Når folk hele tiden kalder dig ved dit fornavn, føler du dig støttet og værdsat.»

I august gjorde arrangørerne status over de positive og negative sider ved de to begivenheder. «Lige nu ser vi på alt det, der var magisk, og på det, der skal forbedres. Men det var en kæmpe succes blandt løberne, Handi-holdene, kommunerne og vores eget team, som kunne konstatere, at der også er begivenheder at arrangere om sommeren». Inklusion er helt central i deres arbejde: «Vi vil vise, at det ændrer alt at løbe sammen med Handi-hold, selv om det er et ultraløb og meget krævende». Formatet findes foreløbig to steder, men vil med stor sandsynlighed brede sig til Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig, Tyskland og videre endnu. Siden testløbene sluttede, har arrangørerne modtaget adskillige henvendelser om samarbejde fra skisportsstederne, hvilket vidner om den stærke start.

Flere kvinder på startstregen: aldrig set før

«Den rekord, vi er mest stolte af at have slået, er de 60 procent kvinder ved MDS 120 i Cappadocia», fortæller manden bag Marathon des Sables. «På tværs af alle MDS 120-løb har vi i gennemsnit aldrig haft under 50 procent kvinder. Det er enestående i ultraløb». De imponerende tal er ikke opstået af sig selv. Der er blevet lagt et stort arbejde forud for løbene. Allerede fra lanceringen af MDS 120 i 2017 var kommunikationen rettet mod kvinder med målet om at give dem tillid til egne evner: «Hold op med at tro, at ultraløb ikke er for jer. Det er for jer, og vi vil bevise det.» For at følge ordene op blev der iværksat konkrete tiltag, så kvinderne kunne føle sig fuldt integreret i løbet. Ved hvert løb har de adgang til alle nødvendige hygiejneprodukter. Nu «lader vi ikke længere, som om mænd og kvinder er ens». Siden 2024 har MDS Legendary haft telte reserveret til kvinder, mens alle deltagere ved MDS 120 har deres eget telt. Det gør kvinderne mere trygge og komfortable under hele løbet.

Arbejdet for ligestilling skal gøre op med forestillingen om, at «kvinder ikke er skabt til ultraløb og ikke kan bære en rygsæk». I 2017 blev tanken om, at kvinder kunne præstere lige så godt som mænd på dette område, mødt med latter, og kun 10 procent af deltagerne var kvinder. «I dag er denne kamp næsten vundet for os. Vi når balancen uden problemer, for der er ikke længere nogen i Marathon des Sables, der tvivler på, at kvinder kan det samme som mænd.» Målet for MDS Legendary er, at kvinder udgør 50 procent af feltet inden for de næste tre til fem år. I år var tallet 27 procent. Cyril er fortrøstningsfuld: «Når vi med kvinders egne fortællinger viser, at det kan lade sig gøre, tør de prøve». Og de markerer sig endda blandt de bedste, som Maryline Nakache, der blev nummer fire samlet ved MDS Legendary 2025.

Det menneskelige er det, der tæller. Det er stærkt, det er ægte. Man mærker det helt ind i kroppen.

Cyril Gauthier

Et stærkt fokus på parasport

I oktober 2024 stillede ti hold til start ved MDS 120 i Marokko. Det var uventet, men deres deltagelse «blev en kæmpe succes, fordi løberne elskede det». Reaktionerne fra de 600-700 deltagere uden handicap gjorde organisationen bevidst om, at «det var langt stærkere at løbe sammen med mennesker med handicap. Det skabte en helt anden lyst til at hjælpe og dele oplevelsen». Opdagelsen viste sig at være en sand skat, som fik arrangørerne til at skille sig ud på området.

Det kommende MDS Handi, der er planlagt til 2026, samler derfor ikke færre end 50 hold. For at sikre en god afvikling af disse løb og af de øvrige formater med parasport er organisationen gået helhjertet ind i arbejdet. Med købet af 60 kørestole er MDS blevet den største investor på området. Sammen med Société Bretonne og Vipamat har de udviklet en forstærket kørestol, som efter planen ikke kan gå i stykker. Skulle uheldet alligevel være ude på ruten, er alt gjort klar: «Vi har et kørestolsværksted med reservedele og teknikere til stede under løbet, så alle stiller lige og ikke skal bekymre sig om at have knækket et hjul». Det eneste, deltagerne skal koncentrere sig om, er at præstere, hvad enten det foregår i klitterne eller i bjergene. Arbejdet med at inkludere deltagere med handicap er både langvarigt og dyrt, men organisationen vil ikke vige fra det. «Vores vision er at vise, at inklusion giver mening i løb, og at den gør løbet endnu smukkere: Man kan løbe stående, men også siddende.»

© Ian Corless

40 år senere er Marathon des Sables mere aktuelt end nogensinde. Med sine tolv formater, fra det oprindelige Legendary til Ultra, et enkelt løb på enten 100 kilometer eller 100 miles, hvor man kan opleve ørkenens klare vinterhimmel, begrænset til 200 løbere og afviklet i januar, samt Raid Namibie, 120 Handi, Trek Maroc og Crazy Loops, fylder løbet massivt i ultraløbets verden, om end ikke nødvendigvis af de samme grunde som sine alpine søskende. Det holder fast i det oprindelige koncept: at dele et eventyr sammen, ikke for at kæmpe mod elementerne eller bevise sin eksistens, men for at have det sjovt, nyde oplevelsen og vende hjem med øjne, der stråler af begejstring. MDS udfordrer forestillingerne om løbet. Det handler ikke kun om varme og sand, men først og fremmest om «menneskelig varme», som gennemsyrer det.


Cyril Gauthier har stået i spidsen for Marathon des Sables-organisationen i snart fem år og fornyer hele tiden kataloget af ekstreme løb for at imødekomme den voksende interesse fra trailentusiaster og eventyrlystne nysgerrige. Fra succesen med MDS Legendary, det berømte 250 kilometer lange løb gennem det sydlige Sahara i Marokko, til nye formater som MDS Handi, der blev lanceret i oktober 2024, og MDS Crazy Loops, som blev afviklet for første gang denne sommer i bjergene, arbejder det multikulturelle team bag projektet på at tilbyde en bred vifte af løb med fokus på inklusion, tilgængelighed og fællesskab.


Med sine forskellige formater fordelt over hele året skiller Marathon des Sables sig ud. Det er ikke længere kun det legendariske 250 kilometer lange løb, der gennemføres i seks etaper med egen forplejning. Siden 2017 har konceptet bag MDS Legendary, som fejrer sin 40. udgave i april 2026, udviklet sig og rækker nu langt videre. Kernen er stadig ønsket om at «give løb en mening og skabe et rum for at dele og udveksle», hvad enten det foregår i en bivak mellem ørkenens klitter eller i 1.850 meters højde. Marathon des Sables fortsætter derfor med at brede sig ud over en lang række formater takket være det, Cyril kalder «en ultraorganisation», samtidig med at løbets DNA bevares.

En helt særlig udgave på 40-årsdagen

Mindre end en uge efter billetsalget til den berømte 2026-udgave af MDS Legendary åbnede, var løbet allerede udsolgt. Det siger noget om begivenhedens renommé, som hvert år tiltrækker store menneskemængder. «Målet er, at løberne skal få overraskelser næsten hver dag», forklarer Cyril Gauthier, som dog ikke vil afsløre meget om de kommende nyheder. De mere end tusind heldige deltagere «ved selvfølgelig godt, at der kommer til at ske noget. Men de opdager det først, når de stiger på bussen, der kører dem ud i ørkenen». Indtil da står mange spørgsmål ubesvarede: «Det kan ikke blive under 250 kilometer, men bliver det mere eller ej? Og hvor præcis?» En af de markante ændringer de seneste to år er, at velgørenhedsetapen er blevet fjernet. Den var «obligatorisk, men man blev diskvalificeret, hvis man ikke gennemførte den», og er blevet erstattet af et hårdt halvmaraton, der reelt tæller som en hel konkurrencedag. Der er altså flere nyheder på vej.

Mens vi venter på april, er det værd at huske, hvad der egentlig driver MDS Legendary. «Det, jeg godt kan lide, er, at folk taler med hinanden. Det er ligegyldigt, om nogen er ti gange bedre end dig. De giver dig deres syn på én ting, og du giver dem dit på et andet område. Man kan dele oplevelser med mennesker fra 40 forskellige lande», fortæller arrangøren. Sporten skaber dette menneskelige møde. På disse ultraløb fremmer endorfinerne en åbenhed over for andre, som man ikke finder i hverdagen. «At sidde i et telt og være helt tæt på naturen, hvad enten det er i den jordanske eller marokkanske ørken eller i bjergene ved Courchevel eller La Rosière, ansigt til ansigt med denne majestætiske natur, der dominerer alt, er fantastisk», mindes Cyril.

MDS Crazy Loops, et helt nyt format

Fra juli til august fungerede skisportsstederne La Rosière og derefter Courchevel som testarenaer for en ny type trailløb: MDS Crazy Loops. De to første løb havde tilsammen omkring 250 deltagere, mens målet er 1.000 deltagere hvert sted næste år. De tre intensive dage midt i bjergene har deres helt egen karakter. På en rute på omkring 5 kilometer skal deltagerne løbe i 24 timer, dag og nat, og gennemføre så mange omgange som muligt. Det udfordrer trailløberne til at presse sig selv og frem for alt hjælpe hinanden.

Tre til fem Handi-hold, hver bestående af en person med handicap, en trækker og en skubber, delte ruten med de øvrige løbere. Det var en udfordring, arrangørerne tog op, selv om de knap kunne tro, at det var lykkedes at få kørestole med ud i sandet. Bjergeventyret viste sig heller ikke at være en langvarig hindring. «Ingen forestillede sig, at man kunne få en kørestol gennem den meget tekniske rute for ultraløbere. Og alligevel lykkedes det takket være helping runners. De stoppede i 25 sekunder eller fem minutter, gav en hånd med og løb videre. Selv eliteløberne hjalp til. Det var fantastisk, og det berørte alle.»

© Ian Corless

Selv om præstationerne ikke var det vigtigste, blev der leveret flotte resultater, ikke kun af eliten, men også af Handi-holdene, som «udfordrede sig selv til at tage så mange omgange som muligt, også om natten». I løbet af de tre dage var friheden total. «Nogle stopper næsten ikke og er helt inde i ultraløbsformen. Andre havde aldrig løbet mere end 15 kilometer, men ender med at løbe 50 kilometer i bjergene. Det er virkelig hårdt. De opdager evner, de ikke anede, at de havde». Intet af det ville være muligt uden det gennemarbejdede setup og ikke mindst energien hos holdene på stedet. «Organisationen er overalt. Når folk hele tiden kalder dig ved dit fornavn, føler du dig støttet og værdsat.»

I august gjorde arrangørerne status over de positive og negative sider ved de to begivenheder. «Lige nu ser vi på alt det, der var magisk, og på det, der skal forbedres. Men det var en kæmpe succes blandt løberne, Handi-holdene, kommunerne og vores eget team, som kunne konstatere, at der også er begivenheder at arrangere om sommeren». Inklusion er helt central i deres arbejde: «Vi vil vise, at det ændrer alt at løbe sammen med Handi-hold, selv om det er et ultraløb og meget krævende». Formatet findes foreløbig to steder, men vil med stor sandsynlighed brede sig til Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig, Tyskland og videre endnu. Siden testløbene sluttede, har arrangørerne modtaget adskillige henvendelser om samarbejde fra skisportsstederne, hvilket vidner om den stærke start.

Flere kvinder på startstregen: aldrig set før

«Den rekord, vi er mest stolte af at have slået, er de 60 procent kvinder ved MDS 120 i Cappadocia», fortæller manden bag Marathon des Sables. «På tværs af alle MDS 120-løb har vi i gennemsnit aldrig haft under 50 procent kvinder. Det er enestående i ultraløb». De imponerende tal er ikke opstået af sig selv. Der er blevet lagt et stort arbejde forud for løbene. Allerede fra lanceringen af MDS 120 i 2017 var kommunikationen rettet mod kvinder med målet om at give dem tillid til egne evner: «Hold op med at tro, at ultraløb ikke er for jer. Det er for jer, og vi vil bevise det.» For at følge ordene op blev der iværksat konkrete tiltag, så kvinderne kunne føle sig fuldt integreret i løbet. Ved hvert løb har de adgang til alle nødvendige hygiejneprodukter. Nu «lader vi ikke længere, som om mænd og kvinder er ens». Siden 2024 har MDS Legendary haft telte reserveret til kvinder, mens alle deltagere ved MDS 120 har deres eget telt. Det gør kvinderne mere trygge og komfortable under hele løbet.

Arbejdet for ligestilling skal gøre op med forestillingen om, at «kvinder ikke er skabt til ultraløb og ikke kan bære en rygsæk». I 2017 blev tanken om, at kvinder kunne præstere lige så godt som mænd på dette område, mødt med latter, og kun 10 procent af deltagerne var kvinder. «I dag er denne kamp næsten vundet for os. Vi når balancen uden problemer, for der er ikke længere nogen i Marathon des Sables, der tvivler på, at kvinder kan det samme som mænd.» Målet for MDS Legendary er, at kvinder udgør 50 procent af feltet inden for de næste tre til fem år. I år var tallet 27 procent. Cyril er fortrøstningsfuld: «Når vi med kvinders egne fortællinger viser, at det kan lade sig gøre, tør de prøve». Og de markerer sig endda blandt de bedste, som Maryline Nakache, der blev nummer fire samlet ved MDS Legendary 2025.

Det menneskelige er det, der tæller. Det er stærkt, det er ægte. Man mærker det helt ind i kroppen.

Cyril Gauthier

Et stærkt fokus på parasport

I oktober 2024 stillede ti hold til start ved MDS 120 i Marokko. Det var uventet, men deres deltagelse «blev en kæmpe succes, fordi løberne elskede det». Reaktionerne fra de 600-700 deltagere uden handicap gjorde organisationen bevidst om, at «det var langt stærkere at løbe sammen med mennesker med handicap. Det skabte en helt anden lyst til at hjælpe og dele oplevelsen». Opdagelsen viste sig at være en sand skat, som fik arrangørerne til at skille sig ud på området.

Det kommende MDS Handi, der er planlagt til 2026, samler derfor ikke færre end 50 hold. For at sikre en god afvikling af disse løb og af de øvrige formater med parasport er organisationen gået helhjertet ind i arbejdet. Med købet af 60 kørestole er MDS blevet den største investor på området. Sammen med Société Bretonne og Vipamat har de udviklet en forstærket kørestol, som efter planen ikke kan gå i stykker. Skulle uheldet alligevel være ude på ruten, er alt gjort klar: «Vi har et kørestolsværksted med reservedele og teknikere til stede under løbet, så alle stiller lige og ikke skal bekymre sig om at have knækket et hjul». Det eneste, deltagerne skal koncentrere sig om, er at præstere, hvad enten det foregår i klitterne eller i bjergene. Arbejdet med at inkludere deltagere med handicap er både langvarigt og dyrt, men organisationen vil ikke vige fra det. «Vores vision er at vise, at inklusion giver mening i løb, og at den gør løbet endnu smukkere: Man kan løbe stående, men også siddende.»

© Ian Corless

40 år senere er Marathon des Sables mere aktuelt end nogensinde. Med sine tolv formater, fra det oprindelige Legendary til Ultra, et enkelt løb på enten 100 kilometer eller 100 miles, hvor man kan opleve ørkenens klare vinterhimmel, begrænset til 200 løbere og afviklet i januar, samt Raid Namibie, 120 Handi, Trek Maroc og Crazy Loops, fylder løbet massivt i ultraløbets verden, om end ikke nødvendigvis af de samme grunde som sine alpine søskende. Det holder fast i det oprindelige koncept: at dele et eventyr sammen, ikke for at kæmpe mod elementerne eller bevise sin eksistens, men for at have det sjovt, nyde oplevelsen og vende hjem med øjne, der stråler af begejstring. MDS udfordrer forestillingerne om løbet. Det handler ikke kun om varme og sand, men først og fremmest om «menneskelig varme», som gennemsyrer det.