Løb: Hvorfor er et maraton 42,195 km langt?

Maratonets oprindelse er omgærdet af legender: Hvorfor 42,195 kilometer? Det spørgsmål har enhver maratonløber med tømt hoved og tunge ben stillet sig selv mindst én gang, før målstregen er nået. Hvorfor ikke bare 42 kilometer? Eller måske 40, som i den græske myte, løbet har sit navn fra? Marathons.com måtte naturligvis også stille alle de spørgsmål!

Phidippidès, den første maratonløber?

Vi rejser langt tilbage i tiden, til det 5. århundrede f.Kr. I 490 f.Kr. besejrer den græske hær mod alle odds de persiske invasionsstyrker i det berømte slag ved Marathon. Legenden fortæller, at en athensk soldat og budbringer ved navn Phidippidès skulle have løbet uafbrudt til Athen, næsten 40 kilometer, for at overbringe sejrsbudskabet. Udmattet til det yderste skulle historiens første maratonløber, helt ufrivilligt, have hvisket sit sidste ord, « Nikè » (sejr på oldgræsk), før han kollapsede efter den lange rejse.

Men ifølge den eneste samtidige beretning og Herodot løb atheneren ikke mellem Marathon og sin hjemby, men mellem Athen og Sparta for at hente hjælp. De 250 kilometer til fods og 36 timer, det tog at nå byen på Peloponnes, er aldrig blevet fuldt ud bekræftet. Siden 1983 er der dog blevet løbet et 246 kilometer langt ultraløb med navnet « Spartathlon » mellem de to byer. Tragisk og storslået skulle denne mytologiske fortælling inspirere eftertiden.

Spiridon Louis skriver sig ind i historien

Ved de første moderne olympiske lege i 1896, der blev afholdt i … Athen, fik dette antikke epos en ny inkarnation. Baron Pierre de Coubertin og hans højre hånd, lingvisten Michel Bréal, føjede et 40 kilometer langt løb til programmet for at hylde Phidippidès. Ruten forbandt Marathon-sletten med det panathenæiske stadion i den græske hovedstad. Sådan blev maratonløbet en del af den internationale sportshistorie.

Som en kuriositet blev det første moderne løb vundet af en græsk fårehyrde ved navn Spyrídon Loúis, som nærmest øjeblikkeligt blev en helt. I denne periode valgte hver udgave af legene sin egen distance, som svingede mellem 40 og 42 kilometer alt efter arrangørernes humør. Intet var hugget i sten endnu.

Et kongehus tegner maratonruten om i 1908

Det er her, historien bevæger sig fra det ædle til det trivielle. Ved OL i London i 1908 skulle maratonløbet dække den klassiske distance på 26 miles (41,843 kilometer). Men den kongelige families luner vendte op og ned på planerne. Dronning Alexandra ønskede, at løbet skulle starte under vinduerne på Windsor Castle, så hendes børn kunne overvære starten. Målstregen blev til gengæld flyttet hen foran den kongelige loge på det olympiske stadion, så udsynet blev perfekt.

Resultatet? Der blev lagt 385 yards (352 meter) til, så den samlede distance blev 42,195 kilometer. Det mest absurde? Denne improviserede forlængelse kunne være blevet ved en lokal kuriositet. Men nej, den endte med at blive international standard, og i 1921 stadfæstede det internationale atletikforbund, dengang IAAF og i dag World Athletics, officielt distancen. Måske af ren kærlighed til tilfældets uskønne detaljer eller til unødvendig præcision.

En absurditet bliver et symbol

I dag er de 42,195 kilometer nærmest hellige. Alle maratonløbere kender dem udenad, og alle frygter den sidste del. Alligevel er det de færreste, der gør sig klart, at den forbløffende præcision skyldes en dronning, en kongelig græsplæne og nogle særdeles prominente loger. Men det er netop blandingen af antikkens myte og moderne fantasi der giver maratonløbet sin helt særlige smag.

Bag hvert skridt gemmer der sig et ekko af Phidippidès og et vink fra Alexandra. Kilometerne fortæller en historie om sved, ambitioner og et gran galskab, som forbinder generationer og overskrider grænser. Så næste gang du hører det besynderlige tal, så husk: Maraton er meget mere end en distance. Det er også en rejse gennem tiden, en hyldest til menneskets udholdenhed og et bevis på, at selv kongelige humørsvingninger kan skabe legender.

➜ Se maratonkalenderen